Sådan behandler vi brystkræft
- Operation (foregår på Brystkirurgi, Regionshospitalet Viborg)
- Strålebehandling (Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital har ansvaret for behandlingen)
- Medicinsk behandling, som foregår hos os
Læs mere om behandling af brystkræft på www.sundhed.dk
Find mere information om brystkræft hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.
Et team af speciallæger i kirurgi, kræft, røntgen og patologi planlægger og vurderer, hvordan dine behandlingsformer skal sættes sammen og i hvilken rækkefølge.
Det bedste individuelle behandlingstilbud har det formål at øge mulighed for helbredelse og mindske risiko for tilbagefald.
Sammensætningen af den medicinske behandling, og hvor længe du skal behandles, afhænger af flere ting:
- din alder
- knudens størrelse og type
- delingsgrad
- følsomhed over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenpositiv)
- om knuden er HER2-positiv (kræftceller med stor forekomst af HER2-receptorer på overfladen)
- om kræften har spredt sig til lymfeknuder.
Dit samlede helbred har også en stor betydning.
Kemoterapi
Kemoterapi tilbydes før eller efter operation for brystkræft.
Typisk består den af 3-4 behandlinger med stofferne Epirubicin og Cyclofosfamid, som du skal have hver 2.- 3. uge, efterfulgt af 9-12 behandlinger med stoffet Paclitaxel, som du skal have ugentligt.
Behandlingerne gives i en blodåre, og du kan tage hjem lige efter behandlingen.
Biologisk målrettet behandling til patienter med HER2-positiv brystkræft
Ud over kemoterapi bliver du tilbudt behandling med Trastuzumab. Det er et antistof, som binder sig til HER2-receptorerne. Det gives i en blodåre hver 3. uge, i alt 17 gange.
Hvis du får behandling før operation, får du tilbudt behandling med et stof, som kaldes Phesgo. Phesgo er en kombination af antistofferne Trastuzumab og Pertuzumab. Det gives som indsprøjtning under huden 4 gange hver 3. uge.
Efter operation tager man stilling til, om du skal fortsatte med et enkelt antistof (Trastuzumab) eller om du skal skifte til en anden behandling, kaldes TDM-1. TDM-1 består af antistoffet Trastuzumab, bundet til kemoterapi. Behandlingerne gives i en blodåre hver 3. uge ca.13 gange.
Immunterapi til patienter med østrogen-negativ og HER2 negativ brystkræft
Når kemoterapien skal gives før operation, kan det, i nogle tilfælde, kombineres med immunterapi (Pembrolizumab). Pembrolizumab er et antistof, som binder sig til overfladen af kroppens immunceller (T-celler) og ophæver immunforsvarets naturlige bremser. Immunforsvaret kan derved angribe og dræbe kræftcellerne. Pembrolizumab gives sammen med kemoterapi i en blodåre hver 3. uge 8 gange.
Efter operation tager man stilling til, om du skal fortsatte med Pembrolizumab (typisk vil der være tale om yderligere 9 gange).
Antihormonbehandling til patienter med østrogenfølsom brystkræft
Denne behandling er en tabletbehandling, som tilbydes efter operation i op til 10 år til kvinder før overgangsalderen og i 5 år til kvinder efter overgangsalderen. Mænd tilbydes antihormonbehandling i 5 år.
Tabletterne udleveres, når du begynder din behandling i Kræftklinikken. Derefter bestiller man dem selv til levering i medicinboks på sundhedscenter eller sygehus.
Behandling med Zoledronsyre til patienter, som har passeret overgangsalderen
Vi tilbyder behandling med Zoledronsyre hver 6. måned, i alt 8 gange. Behandling gives i en blodåre, og du kan tage hjem lige efter behandlingen.
De fleste af vores behandlingsvejledninger ligger endnu ikke på denne side. Du får derfor udleveret vejledningerne i papirudgave, når du starter behandling.
Nedenstående er en liste over de få vejledninger, som kan læses her på siden.
i.v. = behandling givet i blodåre
tabl. = behandling med tabletter
Forbered dig til første samtale
Når alle dine prøveresultater er klar, og behandlingsplan er lagt, indkalder vi dig til en samtale i vores klinik.
Du modtager et brev i din e-boks med link til hjemmesiden, hvor du skal besvare et spørgeskema om dit helbred.
Du skal besvare spørgeskemaet inden din første samtale med lægen i Kræftklinikken.
Hvis du ikke er tilmeldt e-boks, kan spørgeskemaet besvares på en Tablet i Kræftklinikken.
Besvarelsen inddrages i lægens og din fælles beslutning om, hvilken behandling, der er bedst for dig.
Tag al din medicin med, når du skal til lægesamtale hos os - gerne i original emballage.
Det gælder både medicin, du har fået på recept, samt kosttilskud, naturmedicin og håndkøbsmedicin.
Du skal muligvis have taget blodprøver og EKG (hjertekardiogram), inden du skal til din første samtale hos os. I så fald skriver vi det i indkaldelsesbrevet.
Vi bestiller prøverne, men du skal selv booke tid til dem på www.booking.rm.dk.
Pårørende er velkomne, de kan være en rigtig god støtte. Det anbefales at begrænse antallet af pårørende.
Vi har mulighed for at tilbyde enten telefon- eller videoopkald til pårørende, der ønsker at deltage i konsultationen.
Ved undervisningen får du generel information om den medicinske kræftbehandling med fokus på kemoterapi. Der er sat to timer af til denne undervisning.
Du vil blandt andet høre mere om:
- Formålet med behandlingen.
- De forskellige kemostoffer og hvordan de gives.
- Virkning og eventuelle bivirkninger.
- Hvornår du skal kontakte afdelingen.
- Andre medicinske behandlinger (antistof- og antihormonel behandling samt zoledronsyre).
- De praktiske forhold (hvor længe du skal være i behandling, transport, hvordan du skal registrere bivirkninger).
- Anbefalinger til kost, fysisk aktivitet, samvær.
Undervisningen forgår i mindre grupper, hvor du møder andre patienter med brystkræft.
På grund af COVID-19 foregår undervisningen virtuelt
Mere information:
Når du ankommer til Regionshospitalet Gødstrup starter du med at scanne dit sundhedskort ind på ankomststanderen i foyeren.
Derefter tager du plads i det centrale venteområde i foyeren. Ca. 15 minutter før din aftale skal du gå til det decentrale venteområde på afdelingen. Lægen henter dig i afdelingens venteområde, når det er din tur.
Samtalen vil tage ca. 30-45 minutter.
Lægen vil tale med dig om:
-
Resultaterne af dine undersøgelser
-
Mulighederne for behandling, herunder fordele og ulemper
-
Dine livsforhold, værdier og erfaringer med sygdom og behandling – og om din holdning til risici.
På baggrund af ovenstående beslutter du og lægen i fællesskab, hvilken behandling, der passer bedst til dig.
Du får en patientansvarlig læge
Som patient skal du opleve, at der er en rød tråd gennem dit behandlingsforløb, og at den samme læge er ansvarlig for hele dit forløb.
Efter lægesamtalen er der sat tid til en kort samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil tage ca. 15 minutter.
Sygeplejersken vil tale med dig om:
- Mødetidspunkt til den første behandling, hvordan du skal forberede dig, og hvad du kan forvente, der vil ske.
- Hvordan du skal tage den forebyggende medicin mod bivirkninger.
- Andre praktiske informationer.
Når du skal have behandling
To dage før din behandling skal du udfylde spørgeskemaet "Inden behandling".
Når du ankommer til hospitalet, skal du scanne dit sundhedskort på ankomststanderen i foyeren. Herefter tager du plads i det centrale venteareal i foyeren.
Ca. 10 minutter før din aftale skal du gå mod afdelingen.
Når du ankommer på afdelingen, scanner du dit sundhedskort igen, og tager derefter plads i afdelingens venteområde.
Du bliver hentet af en sygeplejerske, når det er din tur.
Inden behandlingen vil sygeplejersken tale med dig om følgende:
- Dine tanker omkring opstart af behandling.
- Hvis du har spørgsmål efter samtalen med lægen.
- Information om din behandling.
- Hvor og hvornår du skal få taget blodprøver.
- Hvordan du skal tage eventuel medicin derhjemme som en del af din behandling. Du kan finde flere informationer om medicinen på www.indlægsseddel.dk
Sygeplejersken vil tale med dig om:
- De bivirkninger, du kan få af behandlingen
- Hvornår skal du kontakte afdelingen på grund af bivirkninger
- Hvordan du skal tage den forebyggende medicin mod bivirkninger.
- Hvad du og dine pårørende selv kan gøre for at håndtere eventuelle bivirkninger.
Sygdommen og behandlingen kan påvirke dig både fysisk og psykisk.
Læs mere om, hvilken betydning mad og drikke har for din behandling.
Manglende appetit
Har du problemer med manglende appetit findes der flere gode råd og ideer til, hvordan du kan øge din appetit og få mere lyst til at spise. Du kan læse om de gode råd her:
Læs mere om, hvilken betydning alkohol, motion og rygning har for din behandling.
Livet kan være anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi og så videre.
Hvad der er vigtigt i hverdagen, og hvor man henter hjælp, er forskelligt. Du kan altid tale med personalet om dit behov for støtte.
Rehabilitering
I løbet af dit behandslingsforløb vil sygeplejersken i klinikken tale med dig om dit behov for rehabilitering.
Rehabilitering foregår i din kommue. Gennem undervisning og træning får du inspiration og redskaber til at håndtere et kræftforløb. Der er desuden god mulighed for netværksdannelse.
Inden du starter, vil du blive tilbudt en samtale med en sundhedsfremmekonsulent for at afklare, om kommunens tilbud er noget for dig.
Se alle rehabiliteringstilbud i din kommune på www.sundhed.dk
Kommunen tilbyder også genoptræning, hvis du er henvist af din læge.
Andre tilbud om rehabilitering
Region Midtjylland har en hjemmeside med redskaber til livet med og efter kræft på. Find redskaberne på www.livogkraeft.rm.dk
Se også Kræftens Bekæmpelses tilbud om rehabilitering på www.cancer.dk
"Krop og Kræft"
"Krop og Kræft" er et træningstilbud til vores patienter i medicinsk kræftbehandling.
Træningen foregår på Regionshospitalet Gødstrup.
Videre forløb
Hvis du er under 50 år
Du vil blive tilbudt mammografi og ultralydsundersøgelse en gang om året, indtil du fylder 50 år, hvorefter du overgår til mammografiscreeningsprogrammet.
Hvis du er over 50 år
Hvis du har fået fjernet hele brystet, vil du blive tilbudt at fortsætte i mammografiscreeningen, som før du blev opereret, og indtil du fylder 79 år.
Hvis du er fyldt 50 år og har fået en brystbevarende operation, vil du få tilbudt mammografi og ultralydsundersøgelse 18 måneder efter operationen. Derefter bliver du tilbudt at fortsætte i mammografiscreeningsprogrammet, indtil du fylder 79 år.
Det første år
- Hvis du har modtaget kemoterapi, tilbyder vi opfølgning 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet behandling.
- Hvis du modtager anti-hormon behandling tilbyder vi opfølgning 6 og 12 måneder efter opstart af behandling.
- Hvis du har fravalgt medicinsk behandling tilbyder vi opfølgning 6 og 12 måneder efter operationen.
- Forud for alle opfølgningssamtaler, beder vi dig om at udfylde et spørgeskema om dit helbred.
- Derudover er der mulighed for en samtale i den afdeling, der har opereret dig ca. 12 måneder efter din operation.
Fra 2.-5. eller 10. år
Hvis du modtager anti-hormonel behandling:
- Du vil blive tilbudt årlig opfølgning i den periode, behandlingen står på. Forud for hver opfølgningssamtale beder vi dig om at udfylde spørgeskema om dit helbred.
- Behandling med anti-hormon giver vi efter følgende retningslinjer:
- Kvinder før overgangsalderen modtager behandling i 10 år.
- Kvinder efter overgangsalderen modtager behandling i 5 år.
- Mænd modtager behandling i 5 år.
Hvis du ikke modtager anti-hormonel behandling:
- Du bibeholder kontakten til os, men får ingen faste tider til opfølgning. Du kan kontakte afdelingen ved behov.
Ofte stillede spørgsmål
Den forebyggende standardbehandling med kemoterapi for brystkræftpatienter medfører hårtab.
Du kan få tilskud til paryk eller hovedbeklædning. Vi fortæller dig, hvordan du kan søge tilskud.
Hvis du ikke skal have kemoterapi, men blot skal have behandling med antihormonelle tabletter, medfører dette ikke hårtab.
Der kan være restriktioner fra kirurgisk side efter operationen, som du skal efterleve. Derudover er det en god idé at dyrke motion.
Forskning viser, at motion kan øge velværet i forbindelse med kemobehandling og nedsætte graden af bivirkninger. Fysisk aktivitet øger både fysisk- og psykisk velvære.
Som udgangspunkt må du gerne gå på arbejde i behandlingsforløbet. Det er dog vigtigt, at du har kræfter og energi til behandlingen, og derfor kan det være nødvendigt, at arbejde og fritidsinteresser neddrosles.
Bivirkningerne vil være forskellige fra patient til patient. Derfor er det svært at sige på forhånd, hvad der er muligt for dig.
Du må gerne køre bil. Vi fraråder dog bilkørsel de dage, du får kemobehandling.
Nogle af behandlingerne må man dog gerne køre til.
Ja, det må du gerne - også med eventuelle børn og børnebørn.
Der kan være rester eller affaldsstoffer fra behandlingen i opkast, urin, afføring og i mindre grad i sved. Men der er tale om så små mængder, at det ikke udgør nogen risiko for dine pårørende eller dem, du i øvrigt omgås i hverdagen.
Gravide og ammende bør dog ikke komme i direkte kontakt med urin, afføring og opkast.
Du skal leve dit sociale liv så normalt som muligt og bruge almindelig sund fornuft i forhold til smitterisiko.
Det vigtige er, at du kontakter os, hvis du får feber over 38,3 eller andre symptomer på infektion.
Her kan du læse mere om hvad du selv kan gøre for at forebygge infektioner.
Ja, du vil opleve en positiv virkning, hvis du stopper med at ryge. Behandlingen virker bedre og giver færre bivirkninger.
Du kan søge hjælp til rygestop hos os eller egen læge.
Du er altid velkommen til at tage pårørende med til behandling. Der er plads på stuen, så de kan sidde hos dig, imens du får behandling.
Det er vigtigt, at du oplyser os om, hvilken naturmedicin du tager. Vi vil gerne vurdere, om medicinen påvirker kræftbehandlingen.
Ja, det kan du godt. Det er dog vigtigt, at du passer din behandling. Du skal også være opmærksom på, om rejseforsikringen dækker din rejse.
Hvis du overvejer at rejse, vil vi gerne vide det med henblik på en lægefaglig vurdering.