Mad til indlagte patienter

Bedside skærm der viser madkonceptet
Bestilling af mad kan ske via skærm

Når du er indlagt på hospitalet får du mad og drikke.

Der er ingen faste spisetider, så du kan bestille mad og drikke hele dagen.

Både mad og drikke bestilles i app'en 'Min Mad', som du finder på stuens tablet eller på din egen telefon eller tablet via siden minmenu.rm.dk.

Personalet kan hjælpe dig med at bestille, hvis du har brug for det.

Ernæring er en del af din behandling, og under indlæggelsen er den mad, du kan bestille nøje afstemt med dine behov for næringsstoffer. Vi tager naturligvis også hensyn til særlige behov som fx allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Spørg personalet når du kommer, så kan vi hjælpe med at bestille den rette kost.

Din pårørende er velkomne til at spise sammen med dig.
Mad til pårørende skal altid bestilles også via app'en 'Min Mad'. Vælg  "Pårørende Madbestilling". Betaling sker via MobilePay.

Mad til pårørende og andre besøgende

Der er gratis te og kaffe til pårørende.

Er du pårørende til en patient, som er indlagt på et af vores sengeafsnit, er du velkommen til at spise sammen med patienten. Både mad og drikke bestilles i app'en 'Min Mad', som du finder på stuens tablet eller på din egen telefon eller tablet via siden minmenu.rm.dk. Vælg "Pårørende Madbestilling" (gælder én pårørende). Betaling sker via MobilePay.

Hvis du er pårørende eller på besøg på hospitalet kan du købe mad i hospitalets Madhus, kiosken eller i madautomater.

Havens Madhus

Havens Madhus tilbyder mad og måltider til personale, pårørende og gæster på Regionshospitalet Gødstrup.

Her kan du købe: Sandwich, Buddha Bowl's, Greenies, Smoothies, Barista Kaffe, Juice, Varme Retter, Supper, Diverse Snacks, frisk Frugt, Drikkevarer, Summerbird Chokolade og meget mere.

Åbningstider:

Mandag - fredag fra kl. 07.00 - 13.30

Det vil også være muligt, at købe mad i vores automat efter lukketid.

Der kan betales med Personalekort, flere typer Betalingskort, Mobile Pay.

Spisested

Kantine

Der er plads til 350 personer i lokalet ved siden af Havens Madhus, og man må gerne spise sin madpakke der.

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter

Se oversigt over Fødevarestyrelsens kontrolrapporter som vedrører Regionshospitalet Gødstrup.

Kiosk

Hospitalskiosken

Hospitalskiosken ligger i foyeren tæt ved hovedindgangen og holder åbent:

  • Mandag-torsdag: kl. 06.00-22.00
  • Fredag: kl. 06.00-21.00
  • Lørdag, søndag og helligdage: kl. 07.00-21.00 

Her kan du købe kioskvarer såsom snacks, drikkevarer og læsestof samt tandbørster, strømper, gaveartikler med mere.

Kontakt

Telefon

Ring til hovednummeret og få hjælp, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, eller hvis du vil have fat i en bestemt person:

  • Telefon: 7843 0000

Adresse

Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning 

Mail

Sikker mail til hospitalets hovedpostkasse (Kræver MitID):

Send mail via borger.dk