Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har sygdom i de hormonproducerende organer.

Eksempler på sygdomme vi undersøger og behandler:

  • Diabetes type 1 og 2 (sukkersyge)
  • Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (struma og stofskifteforstyrrelser)
  • Osteoporose (knogleafkalkning/knogleskørhed)
  • Hormonsygdomme i hypofyse, binyrer, biskjoldbruskkirtel, æggestokke og testikler.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • speciallæger
  • uddannelseslæger
  • specialuddannede sygeplejersker
  • lægesekretærer.

Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En anden hospitalsafdeling.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Inden du kommer, skal du:

  • medbringe din nuværende medicin
  • eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Du må gerne tage en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på ankomststanderen.

Når du kommer til venteområdet ved Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet.

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Udstyr og medicin

Kurser og tilbud

Viden om diabetes

Find vej

Kontakt

Telefon

Afbud og ændring af tid, spørgsmål til behandling

Sekretær: tlf. 7843 6210 

Telefontid: Hverdage kl. 08.00-10.00

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Adresse

Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen og gå til fløj G.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send mail via borger.dk