Viden om børn og unge som pårørende

Søskende kan have brug for hjælp til at forstå deres brors eller søsters sygdom, handicap eller udfordringer. De kan også have brug for støtte til at sætte ord på deres egne tanker og følelser.

Når søskende bliver set og støttet, kan det hjælpe dem med:

• at forstå deres egne reaktioner i lyset af søsterens eller brorens situation
• at føle sig mindre alene
• at få en bedre hverdag i familien
• at bevare deres egne interesser, venner og drømme
• at få et tættere og tryggere forhold til den syge eller udfordrede søster eller bror.

Det kan også hjælpe forældrene til at blive mere opmærksomme på søskendes behov og tale mere åbent om, hvordan hvert barn i familien har det.

Nogle kommuner har støttetilbud til søskende og deres forældre, for eksempel SIBS-tilbud.

Søskende til børn og unge med sygdom, handicap eller særlige udfordringer kan udvikle særlige styrker.

Det kan for eksempel være:

• et stærkt bånd til den syge søster eller bror
• stor omsorg for andre
• forståelse for forskellighed
• indsigt i kærlighed, sammenhold og de styrker, der kan være i familien.

Søskende kan også opleve svære udfordringer. De kan for eksempel føle sig overset eller glemt, fordi den syge søster eller bror kræver meget opmærksomhed fra forældrene.

De kan også mangle viden og forståelse. Nogle børn kan tro, at de selv er skyld i sygdommen, eller at de også kan få den. De kan også opleve, at de ofte skal forklare sygdommen eller situationen til andre.

Nogle søskende kan have en svær relation til den syge søster eller bror. Det kan for eksempel være, hvis søsteren eller broren ikke kan lege, kommunikere eller være sammen på samme måde som andre børn.

Søskende kan også føle sig anderledes. Det kan gøre det svært at være sammen med venner, invitere venner med hjem eller få vennerne til at forstå situationen. Nogle oplever, at andre stirrer, spørger eller driller. Det kan føre til social isolation.

Følelser, der ikke bliver talt om, kan på længere sigt belaste barnets eller den unges trivsel.

Søskende kan for eksempel opleve:

• vrede og bitterhed, hvis den syge søskende må gøre ting, de ikke selv må, eller hvis sygdommen afbryder familiens planer
• flovhed, hvis andre stirrer, eller hvis den syge søster eller bror vækker opmærksomhed
• angst, for eksempel for selv at blive syg eller for at være alene med den syge søster eller bror
• skyldfølelse, fordi de selv er raske, eller fordi de lykkes med noget, som den syge søster eller bror ikke kan
• sorg og tristhed over det, den syge søster eller bror og familien skal igennem
• pres for at være perfekt, for ikke at belaste forældrene yderligere eller for at få opmærksomhed.

Søskende får ofte flere opgaver i familien, når en bror eller søster er syg eller har særlige udfordringer. Det er vigtigt at se og anerkende den indsats, de gør.

Samtidig må ansvaret ikke blive for stort. Det kan blive en belastning, hvis barnet eller den unge ikke længere har nok tid og overskud til almindelige aktiviteter, venner og fritidsliv.

I teenagealderen er det særligt vigtigt, at den unge får plads til at udvikle sin egen identitet. Teenagere kan også bekymre sig om fremtiden. De kan for eksempel tænke på:

• hvilken rolle de får, når forældrene ikke længere kan tage sig af den syge søskende
• hvad en kæreste vil tænke
• om de selv skal tage ansvar i familien senere i livet
• om der er risiko for, at de selv får et barn med sygdom eller handicap.

Som forælder eller nær voksen er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet eller den unge ændrer adfærd eller virker belastet.

Tegn kan for eksempel være:

• stress
• tilbagetrækning
• at barnet virker yngre, end det plejer
• udfordrende adfærd
• at barnet altid er ”det gode barn” og tilsidesætter egne behov
• angst, nedtrykthed eller håbløshed
• mavepine, hovedpine eller søvnproblemer
• social isolation
• læringsproblemer i skolen.

Hos teenagere kan belastningen også vise sig som selvskade eller spiseforstyrrelser. Hvis du bliver bekymret, er det vigtigt at søge hjælp.

Søskende har brug for at blive set, lyttet til og anerkendt. Det gælder både i familien, i netværket og i kontakten med sundhedsvæsenet.

Som voksen kan du støtte ved at:

• spørge, hvordan barnet eller den unge har det
• give ærlig og alderssvarende viden
• tale om livet i familien og det, der er svært
• hjælpe barnet eller den unge med at bevare fritidsliv og venskaber
• undersøge, om der findes støtte i lokalområdet
• give mulighed for at møde andre i samme situation.

Raske søskende sidder ofte i venterum eller er ikke med ved hospitalsbesøg. Derfor er det vigtigt også at spørge ind til dem, selv om de ikke selv er til stede.

Vær særligt opmærksom på teenagere. De kan i loyalitet med familien komme til at undertrykke deres egne følelser og behov.