Åbenhed og rutiner er vigtigt
Vær åben om det, som sker derhjemme.
For børn og unge er det lettere at leve med sygdom, udfordringer eller handicap i familien, når der er åbenhed. De har behov for at forstå, hvad der sker med den, som er syg, udfordret eller har et handicap, og hvordan det påvirker dem selv og resten af familien.
Som voksen kan du bidrage ved at svare ærligt på spørgsmål, bruge ord og begreber, som børn og unge kan forstå, lade dem sige deres mening og deltage aktivt i familien. Vis, at det er fint at tale om det, som er vanskeligt. Det giver tryghed og mindsker bekymring.
Rutiner betyder forudsigelighed
At have rutiner skaber tryghed, særligt i perioder, der er meget uforudsigelige. Behold de rutiner, som fungerer, eller lav nye. Det kan være morgenrutiner, sovetid, måltider, lektier, fritidsaktiviteter eller tid sammen. Det kan også være planlægning af fødselsdage, ferie eller højtider.
Tal sammen om, hvad der skal ske fremadrettet. Det er også godt for børn og unge at vide, hvem uden for familien der kender til situationen, og hvem de kan kontakte, hvis de har brug for støtte.
Giv plads til dit eget liv
Børn og unge har også brug for pauser fra det, som er svært hjemme. Opmuntr dem til at gøre de ting, de kan lide – for eksempel være sammen med venner, dyrke idræt eller deltage i fritidsaktiviteter.
Tal med barnet om det svære
Det kan være svært at vide, hvordan du skal tale med børn og unge om sygdom, psykisk mistrivsel eller misbrug i familien. Men åbenhed og ærlige forklaringer kan gøre situationen mere tryg og lettere at forstå for barnet eller den unge.
Her får du konkrete råd til at forberede samtalen og gøre den tryg for barnet eller den unge.
-
Forbered dig, før du taler med barnet eller den unge
- Sørg for, at der er ro omkring jer og god tid. Samtalen kan vække mange spørgsmål, og barnet eller den unge kan have behov for ekstra kontakt bagefter.
- Brug gerne tegninger, billeder eller korte tekster som hjælp til at forklare ting.
- Lad en anden tryg og kendt person være med i samtalen, hvis det passer ind.
-
Tilpas samtalen til dit barn eller den unge
- Børn og unge er forskellige og har forskellige behov. Brug dit kendskab til barnet eller den unge til at finde en måde at tale på, som passer til ham eller hende.
- Start eventuelt med en fælles samtale, hvis du har flere børn. Derefter kan du tale med hvert enkelt barn, hvis der er behov.
-
Vær konkret, tegn og fortæl
- Brug enkle og tydelige ord. Sig navnet på sygdommen, udfordringen eller handicappet.
- Flere korte samtaler er bedre end én lang.
- Fortæl konkret, hvordan sygdommen påvirker den, som er syg.
- Sig det direkte, hvis sygdommen er livstruende. Undgå udtryk som ”at sove ind” – det kan skabe frygt og misforståelser.
- Vær opmærksom på, hvordan barnet eller den unge reagerer. Prøv at være optaget af det, som optager barnet eller den unge – så går samtalen lettere.
-
Hvad har børn og unge brug for at høre?
- Det er OK at reagere forskelligt – for eksempel at være bange, trist, stille eller vred.
- Det er aldrig barnets eller den unges skyld, at voksne eller andre børn og unge bliver syge. Ingen børn og unge kan gøre andre raske.
- Barnet eller den unge er lige så værdifuld og elsket som altid. Det må du gerne sige flere gange.
- Fortæl, hvad der skal ske fremadrettet – både med sygdommen, udfordringen eller handicappet, hverdagen og familien.
- Vær ærlig. Barnet eller den unge behøver ikke få alt at vide, men det, du siger, skal være sandt.
Eksempler på samtaler
Nedenfor kan du se eksempler på tre typer af samtaler med børn og unge: fysisk sygdom, psykisk sygdom og misbrug.