Husk, at I gerne må række ud til andre – både dem, I har tæt på i hverdagen, og til patientforeninger og frivillige tilbud i nærområdet.

Den "anden" voksne

Mange børn og unge fortæller om ”den anden voksne”, som altid stiller op og har tid, når familien er presset.

Det kan være en lærer, træner, nabo, tante, onkel eller en vens forælder. Sådanne personer kan betyde meget for tryghed og støtte i hverdagen.

Børnehave og skole

Det er en fordel, hvis børnehave eller skole kender til familiens situation. Så kan de bedre tilbyde ekstra støtte, hvis der er behov for det.

Tal med børnehaven eller skolen, og aftal, hvad de kan gøre. Skoler og børnehaver har ofte egne tilbud og medarbejdere, som kan følge op på børn og unge, der har behov for det.

Sundhedstilbud og tilbud i kommunen

Familiens egen læge kan vurdere behovet for hjælp og eventuelt henvise videre eller følge op.

Kommunerne har sundhedspleje og PPR, som tilbyder råd og vejledning.

Søg under ”børn, unge og familie” på din kommunes hjemmeside.

Frivillige organisationer og patientforeninger

Flere organisationer har tilbud til børn, unge og familier, som oplever sygdom, psykiske problemer eller misbrug.

Undersøg, hvad der findes i jeres nærområde. Du kan for eksempel søge på:

Der findes også flere hjælpetelefoner, chat-tjenester og støttegrupper. Her kan børn, unge, forældre og andre nære pårørende dele tanker og følelser anonymt og få støtte, råd og vejledning.