Når børn og unge oplever døden tæt på

Mange børn og unge vil opleve, at nogen i familien eller andre, som står dem nær, dør. Vi både kan og skal tale med børn og unge om døden, når det føles naturligt.

Vær åben og ærlig om døden

Når børn og unge oplever dødsfald i familien eller omgangskredsen, har de brug for voksne, som ser dem og taler med dem.

Børn og unge kan godt tåle, at voksne er kede af det og græder, men de har brug for en forklaring på det, der sker. At fortælle sandheden gør dem mere trygge. Børn og unge behøver ikke vide alt, men det, de får at vide, skal være sandt.

At undgå at tale om døden for at beskytte dem kan gøre dem mere utrygge.

Hjælp barnet eller den unge med at forstå

Det er vigtigt at bruge tid sammen med barnet eller den unge, lytte og tale med dem. Grib chancen for en snak, når de selv er motiverede eller har spørgsmål.

Som voksen skal du være forberedt på, at spørgsmål om døden kan komme når som helst og hvor som helst – ofte når du mindst venter det.

Mindre børn har ofte konkrete spørgsmål. De mangler erfaring og forståelse for det, de oplever. Børns fantasi er godt udviklet, men fantasien kan være vanskeligere at forholde sig til end virkeligheden. Som voksen må du derfor hjælpe barnet med at skille fantasi og virkelighed ad og forstå, hvad døden betyder.

Det er vigtigt, at informationen passer til barnets eller den unges alder og modenhed. Det kan hjælpe barnet eller den unge med at få et mere naturligt og mindre skræmmende forhold til døden.

Lad barnet eller den unge sørge på sin egen måde

Børn og unge reagerer forskelligt på at miste en nær person. Mens voksne ofte er triste i længere tid ad gangen, kan børn og unge gå ind og ud af sorgen. De kan veksle mellem at være triste og græde, lege og le.

Det er vigtigt at lade barnet eller den unge reagere på sin egen måde – uanset om det er med vrede, gråd, stilhed eller mange spørgsmål.

Børn og unge skal have lov til at tale om deres tanker og følelser. Nogle børn kan også have glæde af at tegne som en del af bearbejdelsen af sorgen.

Det er vigtigt at forklare, at det ikke er nogens skyld, at man dør.

Inkludér barnet eller den unge

Børn og unge skal inkluderes i sorgen. Det er også vigtigt at være åben om de voksnes sorg, men gør det klart, at de voksne bliver glade igen.

Børn bør have lov til at tage del i det, de selv ønsker. Det kan for eksempel være at se den døde i kisten eller være med til begravelsen eller bisættelsen. De kan også deltage i planlægningen af højtideligheden.

Bevar rutinerne og skab forudsigelighed

Forudsigelighed og viden om, hvad der skal ske fremover, er vigtigt for børn og unges tryghed.

Planlæg hverdagslivet i og uden for familien, og fortæl barnet eller den unge, hvad der skal ske. Rutiner kan give en følelse af, at livet fortsætter, selv om der har været et dødsfald.

Det kan være en hjælp at holde fast i enkle rutiner omkring måltider, lektier og sovetider. Behold de rutiner, der fungerer, eller start nye.

Søg hjælp og støtte

Børn og unge bør have mulighed for at tale med voksne, de føler sig trygge ved. Ud over familien og andre nærtstående kan lærere eller pædagoger være gode at tale med.

Sundhedsplejersker og PPR kan hjælpe børn og unge, som oplever sorg og krise. De kan for eksempel tilbyde opfølgende samtaler.

En præst, en fagperson eller en person fra en patientforening kan også tale med børn og unge. Det kan for eksempel være gennem Kræftens Bekæmpelse, Det Nationale Sorgcenter eller Skyggebørn. Barnet eller den unge kan eventuelt også være med i en sorggruppe lokalt eller digitalt.

Ved pludselige og uventede dødsfald hos forældre eller søskende kan børn, unge og familien få hjælp via hospitalspersonalet, egen læge eller eventuelt et kriseteam.

Det er ikke altid nemt at tale med børn og unge om de svære ting i livet – for eksempel det at miste eller om noget hos barnet eller den unge, som bekymrer dig som forælder eller nær pårørende.

Denne metode til at tale om det svære er hentet fra Kræftens Bekæmpelse. I stedet for ”jeg” kan du vælge at sige navnet på den, som samtalen handler om, hvis du taler på vegne af andre.