CHOP-14 - Medicinsk kræftbehandling

Vi anbefaler, at du køber et øretermometer, før du starter behandlingen. Det vil hjælpe dig med nemt at måle din temperatur derhjemme.

Blodprøven skal tages cirka 1 time før samtalen.

• Tale med en læge
  Lægen vurderer, om du er klar til at modtage behandlingen.

• Forvente mulig udsættelse
  Behandlingen kan blive udsat, hvis din tilstand eller dine blodværdier ikke er i orden.

• Have målt dine værdier
  Sygeplejersken måler dit blodtryk, puls, temperatur og vejer dig.

• Have anlagt et drop
  Sygeplejersken lægger et perifert venekateter (drop) i en blodåre til behandlingen.

Behandlingen CHOP-14 består af flere forskellige præparater, der bekæmper din sygdom på forskellige måder.

Navnet CHOP-14 kommer fra forbogstaverne på de præparater, der indgår:

• C = Cyklophosphamid (kemoterapi)
• H = Hydroxyrubicin/Doxorubicin (kemoterapi)
• O = Oncovin (kemoterapi)
• P = Prednisolon (binyrebarkhormon)

Tallet 14 betyder, at der går 14 dage fra første behandlingsdag i én serie til første behandlingsdag i næste serie.

Ud over den behandling, der retter sig mod lymfekræften, vil du også få understøttende behandling for at mindske bivirkninger.

Behandlingen består af flere serier.

• Der går 14 dage mellem hver serie, og de er alle ens.
• På første dag i hver serie får du medicin som infusion (væske i en blodåre) på hospitalet.
• De næste fire dage skal du tage tabletter derhjemme.

Du kan få mellem 3 og 6 serier. Lægen beslutter, hvor mange du skal have, ud fra:

• hvilken type lymfekræft du har
• din alder
• hvor udbredt sygdommen er
• din generelle helbredstilstand
• hvordan sygdommen reagerer på behandlingen

Kontrol undervejs

Under behandlingen vil du få lavet:

• Skanning: Du vil få lavet en PET/CT scanning efter 3. serie for at følge, hvordan behandlingen virker.

Når kemoterapien er afsluttet, får du en kontrol-skanning. 

Mulig forsinkelse i behandlingen

Nogle gange kan det være nødvendigt at udskyde næste behandling. Det kan ske, hvis:

• Dine blodprøver viser, at din krop har brug for mere tid til at komme sig.
• Din tilstand ikke gør det muligt at fortsætte som planlagt.

Lægen vurderer dette fra gang til gang.

Du skal også være forberedt på, at der kan være behov for blodprøver mellem serierne.

• Hvis du også skal have antistofbehandling, tager det længere tid.

  • Første gang gives antistoffet langsomt for at sikre, at du tåler det. Hastigheden øges gradvist, hvis du har det godt.
  • Behandlingen varer typisk 3-5 timer, men kan variere.

• Kemoterapien tager ca. 1½ time.

Når du får kemoterapi i blodåren, er det vigtigt at holde din arm i ro. Det mindsker risikoen for, at medicinen kommer ud i vævet.

Ét af stofferne, Hydroxyrubicin (Doxorubicin), kan skade vævet, hvis det løber uden for blodåren. Sig derfor straks til sygeplejersken, hvis du mærker svie eller smerte under behandlingen.

Hvis det sker, vil sygeplejersken stoppe infusionen og undersøge dig med det samme.

• Du får tabletbehandling med hjem til de næste fire dage i behandlingsserien.
• Du får en medicinoversigt. Den medicin som hører til behandlingen, får du udleveret af sygeplejersken.
• Sygeplejersken fjerner det perifere venekateter (drop), inden du går hjem.

For at hjælpe med bivirkningerne fra kemoterapi og antistofbehandling, vil du få forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager medicinen, som din læge har ordineret, da den er en del af din behandling.

Allopurinol - Forhindrer ophobning af affaldsstoffer
Du vil få Allopurinol-tabletter under behandlingen.

Allopurinol hjælper med at forhindre, at affaldsstoffer fra ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt.

Vigtige punkter:

• Allopurinol kan sjældent give udslæt. Hvis du får udslæt, skal du kontakte Blodsygdomme.
• Drik 2-3 liter væske om dagen, især efter behandlingen og i den efterfølgende uge. Det hjælper med at skylle affaldsstofferne ud af kroppen.

Ondansetron - Forhindrer kvalme
Du vil få Ondansetron-tabletter for at forhindre kvalme og opkastning.

Bivirkninger:

• Hovedpine
• Rødme og varmefølelse
• Forstoppelse og nedsat appetit

Hvad du skal gøre:

• Fortæl din læge eller sygeplejerske, hvis du begynder at få forstoppelse. Du kan få afføringsmiddel, hvis det bliver nødvendigt.

Indsprøjtning med G-CSF - Stimulerer knoglemarven
G-CSF (Granulocytstimulerende vækstfaktor) hjælper din knoglemarv med at danne flere hvide blodlegemer og gendanner dit immunforsvar.

Hvordan det gives:

• G-CSF gives som en indsprøjtning i underhuden (fx på maveskindet eller i låret).
• Hjemmesygeplejerske kan komme og give den, eller du kan oplæres i at give den selv.

G-CSF kan give influenzalignende symptomer, som kan opstå dage efter indsprøjtningen:

• Knogle- og rygsmerter
• Muskelsmerter
• Hovedpine
• Træthed
• Let feber

Hvordan du kan håndtere bivirkningerne:

• Du kan tage Paracetamol (1 gr. f.eks. Pinex, Pamol eller Panodil) for at lindre smerterne.
  VIGTIGT: Tag altid din temperatur før paracetamol, da den kan sænke din kropstemperatur.
• Hvis du får feber, skal du måle din temperatur. Hvis den er over 38,5°C, skal du kontakte Blodsygdomme.

Kemoterapi er behandling med medicin, der bruges til at bekæmpe kræft. Den er en vigtig del af behandlingen ved mange kræftsygdomme.

Kemoterapi virker ved at angribe celler, der deler sig hurtigt. Den skader cellernes arveanlæg eller forhindrer, at de deler sig. Kræftceller deler sig ofte hurtigt, så de er særlig følsomme overfor kemoterapi. Desværre kan også nogle raske celler blive påvirket, som fx hårceller, celler i slimhinder og kønsceller.

Cyclophosphamid (kemoterapi)

• Blod i urinen: Dette kan ske, fordi Cyclophosphamid påvirker slimhinderne i kroppen, inklusive blæren.
• Lungefunktion og hjertemuskulatur: Nedsat lungefunktion og skader på hjertet kan ske, men det er meget sjældent.
• Du vil få medicin for at forebygge blod i urinen i nogle tilfælde.

Doxorubicin (Adriamycin) (kemoterapi)

• Rød urin og tårer: Doxorubicin kan farve din urin og tårer røde. Dette forsvinder af sig selv dagen efter.
• Hjertepåvirkning: Sjældent kan der opstå rytmeforstyrrelser i hjertet, eller hjertemuskulaturen kan blive svækket, hvilket kan føre til åndenød og hævede fødder/ben. Hvis du får disse symptomer, skal du straks fortælle lægen.
• Vævsskade: Hvis Doxorubicin kommer uden for blodåren, kan det forårsage smerte og alvorlig vævsskade. Det er vigtigt at få modgift hurtigt, så hvis du mærker noget unormalt, skal du kontakte afdelingen.

Vincristin (Oncovin) (kemoterapi)

• Forstoppelse: Vincristin kan forårsage forstoppelse, som i værste fald kan føre til tarmslyng. Du kan få afføringsmiddel til hjælp.
• Føleforstyrrelser: Vincristin påvirker nerverne og kan give prikkende fornemmelser eller nedsat følelse i hænder eller fødder. Hvis du har problemer med at udføre daglige opgaver, skal du fortælle lægen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at justere behandlingen.
• Vævsskade: Hvis Vincristin kommer uden for blodåren, kan det forårsage smerte og irritation. Sig til personalet med det samme, hvis du mærker noget unormalt ved venekateteret.

Hvordan det virker

Binyrebarkhormon (som Prednisolon eller Dexamethason) bruges i mange behandlinger af blodsygdomme. Det hjælper med at dræbe kræftceller og mindsker bivirkningerne ved ødelæggelse af kræftceller.

Bivirkningerne afhænger af dosis og behandlingstid

Jo højere dosis og jo længere behandling, desto større risiko for bivirkninger.

Infektion

Binyrebarkhormon kan sænke din kropstemperatur, så vær ekstra opmærksom på tegn på infektion som utilpashed, hoste eller kulderystelser.

Svie og ubehag i maven

Behandlingen kan give svie og ubehag i maven og forværre mavesår. Hvis du får sure opstød eller halsbrand, skal du sige det til personalet.

Diabetes

Binyrebarkhormon kan få dit blodsukker til at stige, hvilket kan føre til midlertidig sukkersyge eller forværre eksisterende sukkersyge. Du vil få instruktioner om, hvordan du håndterer forhøjet blodsukker, og du kan få insulin. Hvis du bliver mere tørstig end normalt og har hyppigere vandladning i flere dage, skal du kontakte Klinik for Blodsygdomme.

Afkalkning af knogler (osteoporose)

Langvarig behandling kan øge risikoen for knogleskørhed. Du kan få anbefaling om at tage UniKalk Forte for at beskytte dine knogler.

Opstemthed

Du kan blive mere energisk og opløftet, men det kan også føre til ændringer i din personlighed eller mani. Du kan have svært ved at sove. Derfor er det hensigtsmæssigt at tage tabletterne om morgenen.

Nedtrykthed

Binyrebarkhormon kan få dig til at føle dig trist eller nedtrykt, hvilket kan udvikle sig til depression. Hvis du føler dig trist over længere tid, tal med plejepersonalet, som kan hjælpe.

Øget appetit

Mange får øget appetit under behandling med binyrebarkhormon, og du kan spise mere end normalt.

Omfordeling af fedt

Længere behandling kan forårsage ændringer i fedtfordelingen, så du får en rundere mave og ansigt (måneansigt) og tyndere arme og ben. Dette ses sjældent ved kortvarig behandling.

Hudforandringer

Huden kan blive tør, tynd og skrøbelig, hvilket gør den lettere at få rifter eller blå mærker.

Ophør med binyrebarkhormon

Når behandlingen stopper, kan du føle dig utilpas, træt, få ledsmerter, nedtrykthed eller ryste på hænderne. Tal med lægen, hvis du skal trappe ned på medicinen.

Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er almindelige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er velkendt, at kræftbehandling kan give bivirkninger. Nogle af disse kan forebygges med medicin, mens andre er sværere at undgå. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på, at bivirkninger kan opstå.

Der kan også komme senfølger, som er bivirkninger, der først viser sig efter behandlingen er slut, måske flere år senere.

Husk:
Fortæl din læge eller sygeplejerske om de bivirkninger, du oplever. Vi kan hjælpe med at forebygge eller lindre dem.

Din krop producerer forskellige typer blodceller i knoglemarven:

• Røde blodlegemer (blodprocenten): Transporterer ilt til kroppens væv.
• Hvide blodlegemer (leukocytter): En vigtig del af dit immunforsvar.
• Blodplader (trombocytter): Hjælper med at stoppe blødninger.

Kemoterapi kan påvirke disse blodceller. Mellem 5 og 18 dage efter hver behandling kan antallet af blodceller være lavt.

Som regel vil blodcellerne være tilbage på normale niveauer inden den næste behandling, men nogle gange kan det være nødvendigt med blodtransfusion eller blodpladetransfusion i løbet af behandlingen.

Du har øget risiko for infektioner under behandlingen, fordi antallet af hvide blodlegemer, der beskytter mod infektioner, kan blive lavt. Det kan skyldes både sygdommen og behandlingen.

Vær opmærksom på følgende symptomer:

• Temperatur over 38,5°C
• Almen utilpashed og kulderystelser

Hold øje med:

• Belægninger i munden eller smerte ved synkning
• Hoste eller åndenød
• Smerte eller svie ved vandladning
• Sår eller rifter, der ser betændte ud
• Herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt

Kontakt os hvis du har symptomer

• Hvis du har åben indlæggelse i afdelingen for blodsygdomme, ring til skal du ringe til Klinik for Blodsygdomme i dagtimerne på hverdage og Sengeafdelingen for Blodsygdomme aften, nat og weekend.
  Personalet vil i samråd med lægen vurdere om du skal skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
• Hvis du ikke har åben kontakt, ring til din egen læge eller lægevagten.

Hvordan du kan reducere risikoen for infektion:

• Vask hænder regelmæssigt, især efter toiletbesøg og før måltider.
• Sørg for god personlig og mundhygiejne.
• Undgå personer med hoste, forkølelse eller feber.
• Drik rigeligt med væske for at forebygge blærebetændelse.
• Undgå forstoppelse for at mindske risikoen for rifter eller hæmorider.

Du kan læse mere om at beskytte dig selv mod infektioner i vejledningen:
Svækket immunforsvar, beskyt dig selv og andre - Regionhospitalet Gødstrup

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i afdelingen for blodsygdomme, skal du ringe til Klinik for Blodsygdomme i dagtimerne på hverdage og Sengeafdelingen for Blodsygdomme aften, nat og weekend.

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: 

Træthed - Livet med og efter kræft (www.sundhed.rm.dk)

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven

Behandlingsforløbet kan være svært at forudsige, og det vil variere meget fra person til person. Behandlingen kan have stor fysisk og psykisk indvirkning på både dig og din familie. Tal gerne med os om det. Vi kan ikke fjerne udfordringerne, men vi vil gerne støtte dig, hvor vi kan.

Du kan opleve forandringer som hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær som følge af kræftbehandlingen. Disse forandringer kan være meget forskellige fra person til person.

Normalt er disse symptomer midlertidige og forsvinder omkring et år efter, at behandlingen er afsluttet. Hos nogle kan symptomerne vare længere.

Kemoterapi i af form af CHOP medfører, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen. 

Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.

Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hårbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.

Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.

Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket

Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.

Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.

Du skal selv lægge pengene ud, når du køber paryk eller anden hovedbeklædning. Du skal medbringe den original kvittering fra forhandleren, så vil sygeplejersken sende din anmodning om refusion videre til økonomi afdelingen.

Ved køb på nettet: Medsend den faktura du modtager, en følgeseddel er ikke nok.

Beskyt din hovedbund

• Brug altid solcreme med høj faktor, 50 SPF, for at beskytte hårbunden, når du går med bart hoved.
• Beskyt hovedet med en hue, solhat eller et tørklæde.

Din hud kan blive meget tør, hård og kan skalle af - især på hænder og fødder. Det skyldes, at kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud.

Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendannes.

Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud igen.

Du kan opleve misfarvning af huden

Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt. 

Du kan få øget pigmentering og udslæt

Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet.

I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Kontakt Blodsygdomme hvis du får udslæt

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor, gerne 50 SPF. Beskyt huden med tøj og hat hvis du opholder dig i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium mens du er i behandling og op til 1 år efter, at din behandling er afsluttet.

Dine negle fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt.

Mens du får behandling kan de:

• blive fortykkede
• få striber
• blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag

I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig.

Det kan tage ½-1 år, inden dine negle er normale igen.

Det kan du selv gøre:

• Klip skøre og flossede negle, men undgå at klippe for langt ned
• Forsegl eventuelt neglene med klar lak.

Enkelte stoffer inden for medicinsk kræftbehandling kan give føleforstyrrelser (neuropati) på grund af påvirkning af nervespidserne. 

Du kan derfor opleve prikken, stikken og sovende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve følelsen af at gå på vat. 

Du kan også opleve tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke og gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.

Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Tal med din læge, hvis du oplever føleforstyrrelser

Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du oplever føleforstyrrelser.

Du kan i nogle tilfælde få forstoppelse af behandlingen og i andre tilfælde tynd mave (diarré).

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse af den medicinske kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig. 

Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

• Drik rigelig med væske, 2-3L dgl. 
• Hold dig aktiv, gå fx en tur. Du må gerne tage en kort middagslur.
• Spis fiberrigt - grøntsager, fuldkornsprodukter og tørrede frugter. Hvis appetitten er lille, er det vigtigste, at du får nok at spise, fremfor hvad det er. Supplér i stedet med et afføringsmiddel.
• Vær opmærksom så snart du oplever en ændring i dit afføringsmønster.

Læs mere om forstoppelse, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og behandle forstoppelse i patientvejledningen: Forstoppelse: Sådan kan du selv forebygge og behandle - Regionhospitalet Gødstrup

Diarré

Diarré betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.

Hvad kan du selv gøre ved diarré?

• Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske. 
• Spis bananer, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
• Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.

Du skal undgå graviditet i en periode

Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.

Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.

Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes

Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.

Inden behandlingen bliver du, hvis det er relevant, informeret om dine fremtidige muligheder for at få børn og om mulighederne for at få nedfrosset et lille stykke af æggestokken, inden din behandling starter.

Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes

Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt. 

Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.

Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:

Kræft og seksualitet (cancer.dk)

Nogle patienter kan arbejde som normalt mellem behandlingerne og have en hverdag, der ligner den, de plejer.

Andre har brug for ekstra fri, færre arbejdstimer eller helt at holde op med at arbejde under behandlingen. Dette afhænger også af, hvilket arbejde du har.

For at få det bedste ud af tiden mellem behandlingerne kan du:

• Spise sund og næringsrig mad og drikke rigeligt med væske (2-3 liter)
• Forsøge at undgå vægttab
• Sørge for frisk luft og daglig motion
• Almen utilpashed, nedsat appetit og smagsændringer er almindelige de første dage efter behandlingen.
• Få god nattesøvn og tage en middagslur, hvis du har brug for det
• Bed venner og familie om hjælp til praktiske opgaver

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? Senfølger og bivirkninger (www.cancer.dk)
• Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? Senfølger og bivirkninger (www.cancer.dk)
• Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger ved din behandling er nævnt i denne vejledning. Ønsker du mere information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Klinik for Blodsygdomme.

Du kan også vælge at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du kigger på:

• www.minmedicin.dk
• www.indlaegsseddel.dk

Klinik for Blodsygdomme - Regionhospitalet Gødstrup
Sengeafsnit for Blodsygdomme - Regionhospitalet Gødstrup