Når dine pårørende og andre gæster besøger dig, bør de udføre hånddesinfektion og følge de samme anbefalinger for håndhygiejne, som du selv modtager i denne vejledning.

I må gerne give hinanden knus, kys og kram og holde i hånd. Men pårørende og andre gæster må ikke besøge dig, når de har en smitsom sygdom som for eksempel forkølelse, forkølelsessår eller diarre.

Blomster i jord er ikke tilladt på sengestuerne, fordi de indeholder svampe og bakterier. Vi vil derfor opfordre til, at besøgende ikke giver dig potteplanter, mens du er indlagt.

Hver dag bliver der gjort rent på sengestuerne. Rengøringen bliver meget bedre, hvis det er let at komme til. I det omfang du har kræfter til det, kan du hjælpe ved at holde orden på dine personlige ejendele.

For at beskytte dig selv og andre mod infektion, vil lægen vurdere, om der er forhold, som kræver, at du eller andre bør være isoleret for en periode. Du bliver informeret, hvis det har betydning for dig.

Du vil opleve, at personalet i flere forskellige sammenhænge bruger engangsforklæder, handsker og mundbind. Formålet er at forhindre, at du eller andre bliver smittet.

Du må du meget gerne modtage og give knus, kys og kram og i det hele taget have fysisk kontakt med dine pårørende.

Du må færdes både indendørs og udendørs, men du bør undgå at udsætte dig selv for smitte.

Undlad at have tæt kontakt med pårørende og personer, der har feber, diarre, forkølelsessymptomer, hoste eller lignende.

Behandling med kemoterapi kan medføre tørre slimhinder. Ved seksuelt
samvær kan det derfor være en god ide at skåne slimhinden og
undgå rifter ved at anvende glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig, at lade vandet. Vi anbefaler ligeledes, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særlig svækket for at forebygge infektioner.

Jo bedre kondition du er i, jo nemmere kommer du igennem dit behandlingsforløb. Det er derfor godt med:

• Daglige gåture
• Cykelture eller benytte en motionscykel
• Øvelser i stol eller seng

Vær forsigtig, så du undgår bid og kradsemærker. Vask hænderne efter fysisk kontakt og undlad at sove sammen med dyrene. Undlad at komme i kontakt med fx kattebakken.

Anvend handsker ved havearbejder og andet arbejde, der medfører
kontakt med jord, snavs, planter og giver risiko for rifter i huden. Det
kan både være reparationer og rengøring.

Dit immunforsvar er særligt nedsat, hvis dit neurofilocyttal (hvide blodlegemer) er på under 0,5.

• Du gerne må foretage almindeligt husarbejde i eget hjem, men du bør undgå at arbejde med de mest snavsede rengøringsopgaver som rengøring af toiletter og håndtering af vådt affald, som har ligget i affaldspose eller spand
• Du bør ikke færdes i stalde, fordi der er mange svampesporer
  
  
• Havearbejde minimeres og bør kun foretages med handsker på. Havearbejdet bør ikke omfatte arbejde med naturgødning eller kompost
  
  
• Du bør undgå arbejde, hvor der er risiko for at stikke dig, fx torne
  
  
• Du undgår arbejde med husdyr og kæledyr
  
  
• Du undgår at færdes i forretninger, biografer, restauranter, offentlige transportmidler og lignende på tidspunkter, hvor der er mange mennesker tæt sammen

... men der er en række hygiejniske foranstaltninger, vi vil anbefale dig at følge, når du er hjemme.

I de meget få tilfælde, hvor behandlingen kræver særlige forholdsregler, vil du få besked af lægen og plejepersonalet.

Kontroller køleskabets temperatur en gang ugentligt og på varme sommerdage.

Temperaturen i køleskabet bør ikke være over 5°.

Skift karklud og viskestykke dagligt. Skift karkluden hvis den har været i berøring med råt kød eller kødsaft eller anvend i stedet køkkenrulle.

Vask altid hænderne grundigt med vand og sæbe inden du tilbereder mad, og efter håndtering af råt kød, fjerkræ og fisk.

Drikkevarer må højst stå fremme i 3 timer. Mælkeprodukter må stå fremme 1 time.

Benyt en ren og tør kande hver gang du blander saft.

Køb og indtag ikke mad, der har passeret holdbarhedsdatoen. Genopvarmer du maden, skal hele portionen op på 75˚.

Varme retter opleves først som værende varm mad, når temperaturen i midten er over 75˚.

Kog eller gennemsteg alt kød og fjerkræ til det er gennemstegt.

Råt eller halvstegt kød, fjerkræ og fisk kan gøre dig syg. Lad ikke kødsaften komme i kontakt med andre madvarer, før kødet er færdigtilberedt.

Vask skærebræt med varmt vand og sæbe.

Salmonellabakterier sidder hovedsageligt på æggeskallen.

Køb og anvend altid æg fra salmonellakontrollerede produktioner. Gør du det, anses blødkogte æg og spejlæg for sikre at spise. Anvend altid pasteuriserede æg i salat-dressinger, kolde saucer, kolde desserter som is og fromage, samt energidrikke med æg.

Skyl selv det der skal koges. Undlad at spise muggen og ødelagt frugt og grønt.

HVORFOR er det vigtigt at have en god håndhygiejne?

• Bakterier er en naturlig del af vores hverdag
• Når du er rask kan du godt tåle andres bakterier
• Når du er syg, kan du ikke tåle de samme bakterier

DERFOR er det vigtigt at bruge håndsprit

• Håndsprit er mere effektiv end håndvask til at dræbe bakterier
• Håndsprit er skånsom mod huden, fordi den indeholder hudplejemiddel

Spørg os, hvis du er i tvivl om noget.

• Før måltider
• Før du tager mad og drikkevarer
• Før og efter berøring af sår
• Efter du har været i berøring med noget fra gulvet
• Efter du har nyst, hostet eller pudset næse

• Ved synligt snavsede eller våde hænder
• Efter toiletbesøg og berøring af blærekateter, urinflaske eller urinpose
• Ved berøring med opkast, tandprotese eller lignende.

• Hænderne skal være tørre
• Tag 2 pumpeslag
• Fordel spritten på håndflader, fingre, mellem fingre, på håndryg og omkring håndled
• Der skal indgnides, til det er tørt. Det tager ca. 30 sekunder

1. Skyl hænder og håndled under løbende, håndvarmt vand (i 10 sekunder).
2. Fordel håndsæben (1-2 pumpeslag) på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, på håndflader og omkring håndled, og gnid det ind i 15-20 sekunder. 
3. Skyl sæben grundigt af.
4. Tryk hænder og håndled tørre med éngangshåndklæde
5. Sprit dine hænder, når du har vasket dem.

Vi anbefaler, at du dagligt tager bad og skifter undertøj og nattøj.

Har du centralt venekateter, blærekateter og lignende, vil plejepersonalet  vejlede dig og hjælpe med at beskytte katetrene under badet og den personlige hygiejne.

Anvend gerne uparfumeret sæbe, og efter badet fugtighedscreme, for at holde huden smidig.

Omhyggelig mundpleje og tandbørstning kan forhindre infektioner, der opstår i munden. 

Både din sygdom og behandlingen kan have indflydelse på, om du bliver forstoppet eller får diarre. Både diarre og forstoppelse kan give revner ved endetarmen, og disse revner kan være indgangsvej for bakterier. Det er derfor vigtigt, at du efter toiletbesøg nænsomt og omhyggeligt rengør området ved endetarmen.

Benyt eventuelt en fugtig klud eller skyl med en bruser. Anvend eventuelt et hudplejemiddel, der beskytter huden.

Kvinder bør efter vandladning tørre sig forfra med retning bagud.

Både mænd og kvinder bør efter afføring tørre sig bagfra med retning bagud.

Hel hud mindsker risikoen for infektion. Har huden tendens til udtørring og revner, kan dette forebygges med brug af hudplejemiddel. Tør hud plejes med fedtcreme.

Ved mange kemobehandlinger bliver din slimhindes beskyttende evne midlertidigt nedsat. Det gælder slimhinden i munden, skeden, mave-tarmsystemet og endetarmen.

Der vil fortsat kunne være tegn på infektion i form af rødme, smerte og
hævelse, men du kan ikke danne pus i samme omfang som normalt,
og rødmen kan være mere udbredt og brede sig hurtigere, end du er vandt til.

Selv om en rift i huden eller i munden ser fredelig ud, eller du blot
oplever let irritation i halsen med lidt hoste, vil du hurtigt kunne udvikle
feber som udtryk for, at infektionen har udviklet sig.

Omvendt vil du også kunne opleve, at hosten bliver mere udtalt og
synkesmerterne mere udtalte, men at temperaturen ikke stiger. I begge
tilfælde er det ofte udtryk for, at infektionen har fået mere fat. Det
indebærer, at du hurtigt skal i gang med medicinsk behandling for at bekæmpe infektionen.

Gør det derfor til en god vane dagligt at holde øje med dig selv for eksempel i forbindelse med personlig hygiejne og toiletbesøg.

Hold særligt øje hvis du får skrammer og rifter. 

• Bliver området rødt?
• Er det ømt?
• Hævet?
• Er du ved at få feber?

Hold særligt øje ved ubehag.

• Er der blødninger fra tandkødet?
• Har du synkesmerter?
• Har du ømhed eller svien i munden?
• Er du ved at få feber?

Er der hvide belægninger, kan det være tegn på mundsvamp.

• Har du svie eller smerter ved vandladning?
• Har du hyppig vandladning?
• Er din urin plumret?
• Er du ved at få feber?

Vær opmærksom på om du har:

• Smerter i halsen?
• Hoste?
• Åndenød?
• Er du ved at få feber?

• Har du revner og/eller hæmorider ved endetarmen?
• Smerter ved endetarmen?
• Er du ved at få feber?