Måske har du få eller slet ingen symptomer i forbindelse med et anfald.

Det kan også være, at du er meget generet og føler dig begrænset i din hverdag.

Typisk mærker du uro ved hjertet, træthed, hurtig puls, brystsmerter, åndenød, svimmelhed, dårlig nattesøvn, uro og angst eller øget tissetrang.

• Høj alder
• Forhøjet blodtryk
• Infektioner
• Forhøjet stofskifte
• Overvægt
• Sukkersyge
• Forskellige sygdomme i hjertet
• Kroniske lungesygdomme
• Overforbrug af alkohol
• Operationer
• Arvelig disponering

Hjertekardiogrammmet viser, om du har atrieflimren.

Blodprøver viser, om du har en infektion i kroppen, eller stofskiftet er påvirket. Infektioner og påvirket stofskifte kan medvirke til, at du har fået atrieflimren.

Ved en hjerteskanning kan vi vurdere hjertets pumpeevne samt dine hjerteklapper. Har du gennem længere tid haft høj puls, kan dit hjertes pumpeevne være påvirket.

Læs mere i patientvejledningen "Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk.

En hjertebåndoptager optager din hjerterytme over et par døgn. Optagelsen giver os nyttig viden om, hvor hurtig din hjerterytme er.

Optagelsen giver os viden, om din puls er sænket tilstrækkelig.

Læs mere i patientvejledningen "Døgnoptagelse af hjerterytmen (Holtermonitorering og event recorder)" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk

Efter du har fået konstateret atrieflimren, typisk hos din egen læge eller vagtlægen, henvises du til Hjerteklinikken. Du informeres om sygdommen og behandlingen samt får støtte og vejledning til at leve med atrieflimren.

Under et anfald af atrieflimren løber blodet meget langsomt gennem hjertets forkamre, som derfor ikke tømmes optimalt. Det betyder, at blodet størkner og danner små klumper, som sendes rundt i kroppen via blodbanen og kan sætte sig som blodpropper i hjernen. Hos de fleste patienter med atrieflimren vil der, uanset om det er anfaldsvis eller konstant til stede, være behov for livslang blodfortyndende behandling:

Læs om DOAK på min.medicin.dk (Direkte orale antikoagulantia (DOAK) og Eliquis)

eller

Læs om K-vitamin-antagonister på min.medicin.dk

Målet med den medicinske behandling er altid at lindre dine symptomer samt at mindske risikoen for, at dit hjertets pumpeevne nedsættes.

DC-konvertering: Det er i nogle tilfælde muligt at give dit hjerte et stød. Her kan det måske lykkes, at din hjerterytme bliver normal igen. Du bliver bedøvet til denne behandling. Læs mere i patientvejledningen "Strømstød af hjertet (DC-konvertering), ambulant" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk.

Radiofrekvensablation: Dette er en varmebehandling på den del af hjertemuskelcellerne, der forårsager atrieflimren. Denne behandling foregå i Århus. Læs mere i patientvejledningen "Varmebehandling af hjerterytmeforstyrrelse (RFA)".  

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre for dit hjerte. Derfor er rygestop en nødvendig del af din behandling.

Pulsstigning i forbindelse med sex er godt for hjertet, det svarer til at dyrke motion. Enkelte oplever dog, at sex kan fremprovokere anfald af atrieflimren. Og bivirkninger ved medicin kan, ligesom angsten for et nyt anfald, påvirke dit sexliv.

Sørg for at tale med nogen, hvis dit sexliv bliver påvirket.

Livet med atrieflimren påvirker også de mennesker, du holder af. Tal med dine pårørende om dine symptomer og del de tanker og bekymringer, I hver især har. Det er ofte lettere for familie og venner at støtte dig, hvis de får viden om din sygdom og de fysiske og psykiske konsekvenser, som den vil kunne have for dig.

Når du har fået besked om, at du er blevet syg, vil du med stor sandsynlighed opleve det som både en dramatisk og skræmmende begivenhed. En begivenhed, som giver dig bekymringer og overvejelser, og som ofte også fører til omvæltninger i din hverdag. Der kan være tale om en krisereaktion, og det betyder, at du ikke lige med det samme kan forvente at forstå, overskue og håndtere alt det nye, som du skal forholde dig til.

Det kan være en stor hjælp for dig at tale med mennesker, som du har tæt på dig i din hverdag, og fortælle dem, hvordan du har det. Lad dem hjælpe dig.

I Hjerteklinikken vil vi tale med dig om, hvordan dit humør er, og hvordan du kommer videre, hvis ikke du oplever, at du får det bedre.

Det er vigtigt, at du selv vurderer i hvilken grad din sygdom betyder, at du har behov for at involvere din arbejdsgiver og dine kolleger.

Når du skal ud at rejse, er det en god idé, at du er sikker på, at du er dækket forskningsmæssigt, hvis du skulle få behov for hjælp på din rejse.

Det er ligeledes en god idé, når du rejser, at du medbringer din medicin i håndbagagen.