Atrieflimren

Måske har du få eller slet ingen symptomer i forbindelse med et anfald.

Det kan også være, at du er meget generet og føler dig begrænset i din hverdag.

Typisk mærker du uro ved hjertet, træthed, hurtig puls, brystsmerter, åndenød, svimmelhed, dårlig nattesøvn, uro og angst eller øget tissetrang.

• Høj alder
• Forhøjet blodtryk
• Ideopatisk (der findes ingen årsag)
• Infektioner
• Forhøjet stofskifte
• Fysisk og psykisk stress
• Overvægt
• Sukkersyge
• Forskellige sygdomme i hjertet
• Kroniske lungesygdomme
• Overforbrug af alkohol
• Operationer
• Arvelig disponering

Hjertekardiogrammet viser, om du har atrieflimren.

Blodprøver viser, om du har en infektion i kroppen, eller stofskiftet er påvirket. Infektioner og påvirket stofskifte kan medvirke til, at du har fået atrieflimren.

Ved en hjerteskanning kan vi vurdere hjertets pumpeevne samt dine hjerteklapper. Har du gennem længere tid haft høj puls, kan dit hjertes pumpeevne være påvirket.

Læs mere i patientvejledningen "Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk.

En hjertebåndoptager optager din hjerterytme over et par døgn. Optagelsen giver os nyttig viden om, hvor hurtig din hjerterytme er.

Optagelsen giver os viden, om din puls.

Læs mere i patientvejledningen "Døgnoptagelse af hjerterytmen (Holtermonitorering og event recorder)" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk

Efter du har fået konstateret atrieflimren, typisk hos din egen læge eller vagtlægen, henvises du til Afli-klinikken. Du informeres om sygdommen og behandlingen samt får støtte og vejledning til at leve med atrieflimren.

Som en del af dit forløb i Afli-klinikken får du patientuddannelse om atrieflimren, behandling og relaterede emner.

Der kan også være mulighed for gruppeundervisning for dig og dine pårørende.

Under et anfald af atrieflimren løber blodet meget langsomt gennem hjertets forkamre, som derfor ikke tømmes optimalt. Det betyder, at blodet størkner og danner små klumper, som sendes rundt i kroppen via blodbanen og kan sætte sig som blodpropper i hjernen. Hos de fleste patienter med atrieflimren vil der, uanset om det er anfaldsvis eller konstant til stede, være behov for livslang blodfortyndende behandling:

Læs om DOAK på min.medicin.dk (Direkte orale antikoagulantia (DOAK) og Rivaroxaban)

eller

Læs om K-vitamin-antagonister på min.medicin.dk

Målet med den medicinske behandling er altid at lindre dine symptomer samt at mindske risikoen for, at dit hjertets pumpeevne nedsættes.

DC-konvertering: Det er i nogle tilfælde muligt at give dit hjerte et stød. Her kan det måske lykkes, at din hjerterytme bliver normal igen. Du bliver bedøvet til denne behandling. Læs mere i patientvejledningen "Strømstød af hjertet (DC-konvertering), ambulant" på www.regionshospitalet-goedstrup.dk.

Radiofrekvensablation: Dette er en varmebehandling på den del af hjertemuskelcellerne, der forårsager atrieflimren. Denne behandling foregår i Århus. Læs mere i patientvejledningen "Varmebehandling af hjerterytmeforstyrrelse (RFA)".  

Ved at være opmærksom på din hjerterytme og eventuelle symptomer kan du følge din tilstand og træffe beslutninger om dit helbred.

Den enkleste måde at overvåge din hjerterytme på er ved at måle din puls. Dette kan gøres med teknologi som et blodtryksapparat eller pulsur – eller manuelt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du måler din puls manuelt, kan du få vejledning ved dit besøg i Afli-klinikken.

Motion kan mindske hyppigheden og reducere generne ved atrieflimren, og der er også en sammenhæng mellem mængden af fysisk træning og selve risikoen for at få atrieflimren.

Udover sport/fitness er motion også dagligt arbejde i hjemmet og havearbejde,
samt cykling og gåture, hvor du bliver forpustet.

Motionen sænker blodtryk, sænker kolesterol, højner humøret, sænker blodsukker, øger knoglemassen, modvirker overvægt og styrker muskulatur, balance og koordinering.

Søvnapnø betyder, at der opstår pauser i vejrtrækningen under søvn. Søvnapnø kan forværre symptomerne og prognosen for atrieflimren. Mange er uvidende om, at de har søvnapnø.

Ved mistanke om søvnapnø, kontakt da egen læge eller en Øre-næse-hals-læge.

Svarer din vægt til et BMI-tal over 27, så kan et vægttab både mindske risikoen for nye anfald, nedsætte længden af anfaldene og mindske graden af symptomer ved atrieflimren.

Risikoen for atrieflimren stiger med 5-8 procent for hvert BMI-point, din vægt overstiger BMI 27. Et vægttab kan således nedsætte risikoen for atrieflimren.

Når du har atrieflimren, bør du være ekstra opmærksom på dit alkoholindtag. Der ses en sammenhæng mellem et højt forbrug af alkohol og anfald af atrieflimren.

Mærker du, at alkohol kan provokere din atrieflimren, bør du begrænse alkoholindtaget yderligere. Tommelfingerreglen er maksimalt 3 genstande på én gang, men nogle tåler langt mindre. Hvis alkohol ikke fremprovokerer atrieflimren, kan du godt nyde alkohol ved lejlighed.

Anbefaling til atrieflimren patienter: 8/3 ​

• Max 8 genstande / uge​
• Max 3 genstande / dag​

Dette gælder for både mænd og kvinder.

Vi anbefaler, at du stopper med at ryge. Tobaksrygning belaster dit hjerte. Kulilten i tobakken stjæler ilten fra blodbanen og øger dermed dit hjertets iltbehov og arbejde.

Tobakken øger samtidig risikoen for åreforkalkning, som kan medføre yderligere hjertesvigt. Tal med din læge/sygeplejerske herom.

Vi henviser dig gerne til en rygestopinstruktør i kommunen, hvis du ønsker hjælp til rygeophør.

Blodtrykket er et udtryk for hvor hårdt, hjertet pumper blodet rundt i kroppen via pulsårerne. Forhøjet blodtryk gennem længere tid øger risikoen for at få atrieflimren. Her gælder det, at jo højere blodtrykket ligger desto større, er risikoen for atrieflimren.

Måler du dit blodtryk hjemme, skal det være under 135/85mmHg.
Hvis du allerede har en hjertekarsygdom, sukkersyge eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80mmHg.

Få mere information om hjemmeblodtryksmåling her:

• Vejledning - Sådan måler du blodtryk hjemme

Pulsstigning i forbindelse med sex er godt for hjertet, det svarer til at dyrke motion. Enkelte oplever dog, at sex kan fremprovokere anfald af atrieflimren. Og bivirkninger ved medicin kan, ligesom angsten for et nyt anfald, påvirke dit sexliv.

Sørg for at tale med nogen, hvis dit sexliv bliver påvirket.

Livet med atrieflimren påvirker også de mennesker, du holder af. Tal med dine pårørende om dine symptomer og del de tanker og bekymringer, I hver især har. Det er ofte lettere for familie og venner at støtte dig, hvis de får viden om din sygdom og de fysiske og psykiske konsekvenser, som den vil kunne have for dig.

Når du har fået besked om, at du er blevet syg, vil du med stor sandsynlighed opleve det som både en dramatisk og skræmmende begivenhed. En begivenhed, som giver dig bekymringer og overvejelser, og som ofte også fører til omvæltninger i din hverdag. Der kan være tale om en krisereaktion, og det betyder, at du ikke lige med det samme kan forvente at forstå, overskue og håndtere alt det nye, som du skal forholde dig til.

Det kan være en stor hjælp for dig at tale med mennesker, som du har tæt på dig i din hverdag, og fortælle dem, hvordan du har det. Lad dem hjælpe dig.

I Hjerteklinikken vil vi tale med dig om, hvordan dit humør er, og hvordan du kommer videre, hvis ikke du oplever, at du får det bedre.

Det er vigtigt, at du selv vurderer i hvilken grad, din sygdom betyder, at du har behov for at involvere din arbejdsgiver og dine kolleger.

• Tal med dit forsikringsselskab i god tid for at sikre, at du er dækket ved sygdom eller indlæggelse i udlandet.
• Medbring altid din medicin i håndbagagen, så du har den ved hånden under rejsen.

På hjerteforeningens hjemmesiden kan du læse mere om:

Atrieflimren og atrieflagren - Hjerteforeningen (www.hjerteforeningen.dk)