Vejledning i pasning af blærekateter (til print)

For at mindske risikoen for infektion, skal der dagligt vaskes omkring urinrørsåbningen og langs kateteret med vand eller mild sæbe. Ved mænd skal der også vaskes under forhuden. Du skal vaske dine hænder med vand og sæbe, før du vasker omkring urinrørsåbningen og langs katetret.

Man må gerne gå i kar- og brusebad med et kateter.

Man må også gerne gå i svømmehal. Dagposen kan så placeres under badetøjet. Du kan som mand, med fordel bruge en stram badetrusse under badebukserne.

Der er større risiko for blærebetændelse og blod i urinen, når man har et kateter.

Det kan medføre, at kateteret stopper til. For at forebygge dette, er det vigtigt, at man drikker 1½ - 2 liter væske dagligt. Alle former for væske tæller med.

Kateteret skal placeres så tryk, knæk og træk fra kateteret forebygges. Dette for at:

• skåne urinrøret,
• urinen kan løbe frit
• forebygge træk i kateteret og skåne blæren, hvor ballonen sidder.

Det er vigtigt, at du jævnligt skifter den side, hvor du fastgør kateteret.

Kvinde

Som kvinde kan dette gøres ved at sætte kateterslangen fast i lysken med et stykke hudvenlig tape samt evt. holde kateteret på plads med et par tætsiddende underbukser. Vær opmærksom på ikke at fastgøre slangen for stramt, da det kan medføre tryk og træk, der kan skade urinrøret.

Mand

Som mand er det vigtigt, at kateterslangen løber i en blød bue op i mod maven og sættes fast med et stykke hudvenlig tape med penis placeret opad mod navlen og ikke ned langs benet.
Et par tætsiddende underbukser og en lille ble kan ligeledes være med til at holde kateteret på plads.
Vær opmærksom på, at kateterslangen ikke fastgøres for langt oppe på maven, da det kan hindre urinen i at løbe ud i kateterposen og at slangen ikke fastgøres for stramt, da det kan medføre tryk og træk, der kan skade urinrøret.

Posen med urin skal placeres, så den sidder max 50 cm. under blæren. Dette gælder både når du står, sidder og ligger, da blæren herved tømmes bedst muligt.

Om dagen kan der anvendes en pose med kort slange (også kaldt dagpose), som kan sættes fast på den nederste del af låret ved hjælp af en netpose eller elastikstropper.

Dagposen skal skiftes én gang ugentlig. Vask hænder med vand og sæbe både før og efter du skifter posen. Undgå at røre ved studsen på posen ifm. skiftningen.

Du kan se et eksempel på en dagpose her:

Posen skal som minimum tømmes, når den er 3/4 fuld, eller hvis den generer dig. Du skal have rene hænder, når du tømmer din kateterpose, og hænderne skal vaskes med vand og sæbe efter posen er tømt.

Om natten kan der kobles en større pose med en lang slange (også kaldt natpose) på dagposen.

Du skal have rene hænder, når du påsætter natposen.
Natposen skal være placeret under blærens niveau, for at urinen kan løbe frit.

Om natten kan posen sidde på siden af sengen med en speciel poseholder.
Det anbefales at du anvender en ny natpose til hver nat.

Du kan se et eksempel på en natpose her:

I nogle tilfælde kan man anvende en ventil på kateteret i stedet for en dagpose. Det er lægen der afgør, om du må bruge ventil eller ej.

Det er meget vigtigt, at du får tømt blæren godt, og derfor skal ventilen åbnes ved vandladningstrang eller som minimum hver 3. – 4. time i løbet af dagen.

Du kan se eksempler på ventiler her:

Ventilen skal skiftes én gang ugentlig. Det er en god ide at åben ventilen, så blæren tømmes inden ventilen skiftes.

Vask hænder med vand og sæbe før og efter du skifter ventilen. Undgå at røre ved studsen på ventilen i forbindelse med skiftningen.

Om natten kan du koble en større pose på ventilen (også kaldt natpose), så du ikke skal op og åbne ventilen i løbet af natten. Når natposen er tilkoblet, åbnes ventilen.

Bemærk:

• Natposen skal være placeret under blærens niveau, for at urinen kan løbe frit. Natposen kan evt. sidde på siden af sengen med en speciel poseholder.
• Det anbefales at du anvender en ny natpose til hver nat.

Inden du bliver udskrevet, får du at vide, om dit kateter er midlertidigt eller permanent.

Midlertidigt kateter: 

Hvis dit kateter er midlertidigt, er det Urinvejskirurgisk Afdeling der står for kateterremedierne til dig. Kateterremedierne vil blive leveret hjem til dig fra et depot i Skejby.

Permanent kateter:

Hvis dit kateter er permanent, er det din kommune, der skal bevillige kateterremedierne til dig. Det er Urinvejskirurgi, der laver en ansøgning til din kommune i forhold til at bevillige kateterremedier. Dette kan tage op til fire uger. Indtil da er det Urinvejskirurgi, der udleverer kateterremedierne til dig. 

Du har mulighed for at få hjemmeplejen til at komme og skifte pose eller ventil samt påsætte natpose, hvis du ikke selv er i stand til dette.

Kateteret kan ligge op til 12 uger. Individuelle forhold kan resultere i hyppigere skift.

Kateteret skiftes oftest af en hjemmesygeplejerske eller af egen læge.

I begyndelsen kan kateteret give gener i form af vandladningstrang, irritation eller lette smerter ved urinrøret, men efter kort tid plejer disse gener at forsvinde. Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende, eller andet håndkøbssmertestillende.

Der kan godt forekomme lidt sekret fra urinrøret, så længe du går med kateter. Det kan derfor være en god idé at anvende en lille ble.

Urinen kan af og til blive grumset og uklar. Dette kan ofte afhjælpes ved at drikke ca. 1 liter ekstra væske.

Såfremt du anvender ventil, kan du i denne periode påsætte en dagpose, som tilkobles hele tiden, så der er frit afløb fra blæren. Dette kan du enten selv klare eller i samråd med en hjemmesygeplejerske.

Et permanent blærekateter vil altid give bakterier i urinen. Det skal kun behandles, hvis du har feber, smerter over blæren eller blod i urinen. Ved disse symptomer skal egen læge kontaktes, mhp. at få undersøgt din urin.

Et kateter kan også give periodevise kramper i blæren. Kramperne kan være så voldsomme, at urinen bliver presset ud ved siden af kateteret. Dette kan give kraftige smerter.

Blærekramper kan evt. opstå, hvis der er for meget sterilt væske (glycerin) i ballonen. Hjemmesygeplejersken kan være behjælpelig med at tjekke dette.

Hvis blærekramperne er til stor gene for dig, kan kramperne behandles med medicin. Tal med din egen læge om dette.

Der kan være udfordringer med et aktivt sexliv, når man har et blærekateter. Rejsningsevnen bliver ikke påvirket af kateteret. Det kan dog være generende at få rejsning med et kateter, men er ganske ufarligt.

For kvinder er det vigtigt, at kateteret er godt fastgjort med tape, f.eks. op ad maven.

Har du et blærekateter, som er en permanent løsning, og ønsker et aktivt sexliv, kan du tale med din egen læge eller sundhedspersonalet omkring dette. 

• HANDLEGUIDE: Hvad skal jeg gøre ved problemer med mit kateter (pdf).