Vejledning i pasning af blærekateter

Læs om hvordan du passer dit blærekateter - herunder fx skifter og tømmer posen. Vejledningen indeholder tekst, billeder og instruktionsvideoer.

Gå direkte til:

Illustration der viser blærekateter hos hhv kvind og mand

Du har fået anlagt et blærekateter. Blærekatetret går gennem dit urinrør til blæren, hvor urinen tømmes ud.

Kateteret holdes på plads af en lille ballon i blæren, der er fyldt med sterilt væske (glycerin). Kateteret kan tilsluttes en dagpose, hvor urinen løber ned i, eller der kan påsættes en ventil.

Skan QR koden og gem denne vejledning på din telefon/tablet.

Vær opmærksom på

For at mindske risikoen for infektion, skal der dagligt vaskes omkring urinrørsåbningen og langs kateteret med vand eller mild sæbe. Ved mænd skal der også vaskes under forhuden. Du skal vaske dine hænder med vand og sæbe, før du vasker omkring urinrørsåbningen og langs katetret.

Man må gerne gå i kar- og brusebad med et kateter.

Man må også gerne gå i svømmehal. Dagposen kan så placeres under badetøjet. Du kan som mand, med fordel bruge en stram badetrusse under badebukserne.

Der er større risiko for blærebetændelse og blod i urinen, når man har et kateter.

Det kan medføre, at kateteret stopper til. For at forebygge dette, er det vigtigt, at man drikker 1½ - 2 liter væske dagligt. Alle former for væske tæller med.

Sådan gør du

Kateteret skal placeres så tryk, knæk og træk fra kateteret forebygges. Dette for at:

skåne urinrøret,
urinen kan løbe frit
forebygge træk i kateteret og skåne blæren, hvor ballonen sidder.

Det er vigtigt, at du jævnligt skifter den side, hvor du fastgør kateteret. Illustration af kvinde og mand med blærekateter.png

Kvinde

Som kvinde kan dette gøres ved at sætte kateterslangen fast i lysken med et stykke hudvenlig tape samt evt. holde kateteret på plads med et par tætsiddende underbukser. Vær opmærksom på ikke at fastgøre slangen for stramt, da det kan medføre tryk og træk, der kan skade urinrøret.

Mand

Som mand er det vigtigt, at kateterslangen løber i en blød bue op i mod maven og sættes fast med et stykke hudvenlig tape med penis placeret opad mod navlen og ikke ned langs benet.
Et par tætsiddende underbukser og en lille ble kan ligeledes være med til at holde kateteret på plads.
Vær opmærksom på, at kateterslangen ikke fastgøres for langt oppe på maven, da det kan hindre urinen i at løbe ud i kateterposen og at slangen ikke fastgøres for stramt, da det kan medføre tryk og træk, der kan skade urinrøret.

Posen med urin skal placeres, så den sidder max 50 cm. under blæren. Dette gælder både når du står, sidder og ligger, da blæren herved tømmes bedst muligt.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Om dagen kan der anvendes en pose med kort slange (også kaldt dagpose), som kan sættes fast på den nederste del af låret ved hjælp af en netpose eller elastikstropper.

Dagposen skal skiftes én gang ugentlig. Vask hænder med vand og sæbe både før og efter du skifter posen. Undgå at røre ved studsen på posen ifm. skiftningen.

Du kan se et eksempel på en dagpose her:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Posen skal som minimum tømmes, når den er 3/4 fuld, eller hvis den generer dig. Du skal have rene hænder, når du tømmer din kateterpose, og hænderne skal vaskes med vand og sæbe efter posen er tømt.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Om natten kan der kobles en større pose med en lang slange (også kaldt natpose) på dagposen.

Du skal have rene hænder, når du påsætter natposen.
Natposen skal være placeret under blærens niveau, for at urinen kan løbe frit.

Om natten kan posen sidde på siden af sengen med en speciel poseholder.
Det anbefales at du anvender en ny natpose til hver nat.

Du kan se et eksempel på en natpose her: Påsæt natpose.png

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

I nogle tilfælde kan man anvende en ventil på kateteret i stedet for en dagpose. Det er lægen der afgør, om du må bruge ventil eller ej.

Det er meget vigtigt, at du får tømt blæren godt, og derfor skal ventilen åbnes ved vandladningstrang eller som minimum hver 3. – 4. time i løbet af dagen.

Du kan se eksempler på ventiler her:

Ventilen skal skiftes én gang ugentlig. Det er en god idé at åbne ventilen, så blæren tømmes, inden ventilen skiftes.

Vask hænder med vand og sæbe før og efter du skifter ventilen. Undgå at røre ved studsen på ventilen i forbindelse med skiftningen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Om natten kan du koble en større pose på ventilen (også kaldt natpose), så du ikke skal op og åbne ventilen i løbet af natten. Når natposen er tilkoblet, åbnes ventilen.

Bemærk:

Natposen skal være placeret under blærens niveau, for at urinen kan løbe frit. Natposen kan evt. sidde på siden af sengen med en speciel poseholder.
Det anbefales at du anvender en ny natpose til hver nat.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Videre forløb

Inden du bliver udskrevet, får du at vide, om dit kateter er midlertidigt eller permanent.

Midlertidigt kateter:

Hvis dit kateter er midlertidigt, er det Urinvejskirurgisk Afdeling der står for kateterremedierne til dig. Kateterremedierne vil blive leveret hjem til dig fra et depot i Skejby.

Permanent kateter:

Hvis dit kateter er permanent, er det din kommune, der skal bevillige kateterremedierne til dig. Det er Urinvejskirurgi, der laver en ansøgning til din kommune i forhold til at bevillige kateterremedier. Dette kan tage op til fire uger. Indtil da er det Urinvejskirurgi, der udleverer kateterremedierne til dig.

Du har mulighed for at få hjemmeplejen til at komme og skifte pose eller ventil samt påsætte natpose, hvis du ikke selv er i stand til dette.

Kateteret kan ligge op til 12 uger. Individuelle forhold kan resultere i hyppigere skift.

Kateteret skiftes oftest af en hjemmesygeplejerske eller af egen læge.

I begyndelsen kan kateteret give gener i form af vandladningstrang, irritation eller lette smerter ved urinrøret, men efter kort tid plejer disse gener at forsvinde. Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende, eller andet håndkøbssmertestillende.

Der kan godt forekomme lidt sekret fra urinrøret, så længe du går med kateter. Det kan derfor være en god idé at anvende en lille ble.

Urinen kan af og til blive grumset og uklar. Dette kan ofte afhjælpes ved at drikke ca. 1 liter ekstra væske.

Såfremt du anvender ventil, kan du i denne periode påsætte en dagpose, som tilkobles hele tiden, så der er frit afløb fra blæren. Dette kan du enten selv klare eller i samråd med en hjemmesygeplejerske.

Et permanent blærekateter vil altid give bakterier i urinen. Det skal kun behandles, hvis du har feber, smerter over blæren eller blod i urinen. Ved disse symptomer skal egen læge kontaktes, mhp. at få undersøgt din urin.

Et kateter kan også give periodevise kramper i blæren. Kramperne kan være så voldsomme, at urinen bliver presset ud ved siden af kateteret. Dette kan give kraftige smerter.

Blærekramper kan evt. opstå, hvis der er for meget sterilt væske (glycerin) i ballonen. Hjemmesygeplejersken kan være behjælpelig med at tjekke dette.

Hvis blærekramperne er til stor gene for dig, kan kramperne behandles med medicin. Tal med din egen læge om dette.

Der kan være udfordringer med et aktivt sexliv, når man har et blærekateter. Rejsningsevnen bliver ikke påvirket af kateteret. Det kan dog være generende at få rejsning med et kateter, men er ganske ufarligt.

For kvinder er det vigtigt, at kateteret er godt fastgjort med tape, f.eks. op ad maven.

Har du et blærekateter, som er en permanent løsning, og ønsker et aktivt sexliv, kan du tale med din egen læge eller sundhedspersonalet omkring dette.

Mere information

Handleguiden er et redskab, som du kan anvende, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis der er problemer med dit kateter.

GRØN farve beskriver, at alt er normalt.
GUL farve beskriver, hvordan du skal handle, hvis dine symptomer bevæger sig væk fra den grønne zone.
RØD farve beskriver, hvem du skal kontakte for at få hjælp.

Normale symptomer fra kateteret (GRØN)	Symptomer der kræver særlig opmærksomhed (GUL)	Symptomer der kræver kontakt til egen læge eller vagtlæge (RØD)
Grumset eller uklar urin (GRØN) Det er normalt at opleve grumset eller uklar urin i dit kateter ind imellem. Årsagen er ofte, at du ikke drikker nok væske. Drik 1 liter væske på 1 time og observer, om urinen har ændret farve. Hvis ikke, gå til gul zone --> Et permanent kateter giver altid bakterier i urinen, hvilket kan give grumset og uklar urin. Det skal dog kun behandles, hvis du har feber, smerter over blæren eller blod i urinen.	Grumset eller uklar urin (GUL) Urinen fortsat er grumset og uklar, selvom du har drukket 1 liter væske på 1 time. Har du ingen symptomer udover grumset og uklar urin, skal du fortsætte med at drikke 1,5-2 liter væske dagligt. Ved andre symptomer gå til rød zone -->	Grumset eller uklar urin (RØD) Hvis urinen fortsat er grumset og uklar, og du får feber. Har smerter over blæren eller har blod i urinen. Ved disse symptomer skal egne læge eller vagtlæge kontaktes, mhp. at få undersøgt din urin for bakterier. VIGTIGT: Du SKAL sætte en ny, ren dagpose på, før urinprøven tages fra.
Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (GRØN) Det er normalt, at der Det er normalt, at der kan være sparsom urin i kateterposen, hvis du ikke har indtaget nok væske. Det er vigtigt at indtage mindst 1,5 - 2 liter væske dagligt, når du har kateter. Tjek om kateteret og kateterslangen er fastgjort korrekt. Se efter, om der er knæk på kateterslangen. Bruger du dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50 cm. under blæren).	Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (GUL) Ved voldsomme smerter over blæren, gå til rød zone --> Ellers: Tøm urinposen, hvis der er lidt urin i den. Drik 1 liter væske på 1 time. Vent 1 time og observer, om der kommer urin i kateterslangen, eller når du åbner ventilen. Hvis der fortsat ikke er urin i posen, gå til rød zone -->	Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (RØD) Er der fortsat ikke urin i kateterposen, og du føler, at du skal lade vandet, da: kontakt hjemme-sygeplejersken eller egen læge/vagtlæge mhp. skylning på katetret eller skift af kateter.
Lette smerter i urinrøret (GRØN) Det er normalt, at kateteret generer i form af lette smerter ved vandladningstrang, irritation ved urinrøret og over blæren. Generne plejer at forsvinde efter et par dage. Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende eller andet smertestillende håndkøbsmedicin. Tjek om kateteret og kateterslangen er fastgjort korrekt. Tjek om der er knæk på kateterslangen. Hvis du bruger dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50 cm. under blæren).	Lette smerter i urinrøret (GUL) Ved fortsat smerter, da: Kontakthjemme-sygeplejersken, som kan undersøge, om der er for meget væske i den ballon, der sidder i din blære og som gør, at kateteret ikke glider ud (ofte er 5 ml. i ballonen tilstrækkelig). Hjælper ovenstående ikke, gå til rød zone -->	Lette smerter i urinrøret (RØD) Ved fortsat periodevise, voldsomme smerter/ kramper over blæren, da: Kontakt egen læge eller vagtlæge.
Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (GRØN) Det er normalt, at kateteret kan give periodevise kramper over blære (blærekramper). Kramperne kan være så voldsomme, at urinen kan blive presset ud ved siden af kateteret. Det kan give kraftige smerter. Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende, eller andet smertestillende håndkøbsmedicin. Tjek om kateteret og kateterslangen er fastgjort korrekt. Tjek om der er knæk på kateterslangen. Hvis du bruger dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50 cm. under blæren).	Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (GUL) Ved fortsat smerter, da: Kontakt hjemme-sygeplejersken, som kan undersøge, om der er for meget væske i den ballon, der sidder i din blære og som gør, at kateteret ikke glider ud (ofte er 5 ml. i ballonen tilstrækkelig). Hjælper ovenstående ikke, gå til rød zone -->	Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (RØD) Ved fortsat periodevise, voldsomme smerter/ kramper over blæren, da: Kontakt egen læge eller vagtlæge.

Normale symptomer fra kateteret (GRØN)

Symptomer der kræver særlig opmærksomhed (GUL)

Symptomer der kræver kontakt til egen læge eller vagtlæge (RØD)

Grumset eller uklar urin (GRØN)

Det er normalt at opleve
grumset eller uklar urin i dit
kateter ind imellem.
Årsagen er ofte, at du ikke
drikker nok væske.
Drik 1 liter væske på 1 time og observer, om urinen har ændret farve. Hvis ikke, gå til gul zone -->

Et permanent kateter giver altid bakterier i urinen, hvilket kan give grumset og uklar urin. Det skal dog kun behandles, hvis du har
feber, smerter over blæren eller blod i urinen.

Grumset eller uklar urin (GUL)

Urinen fortsat er grumset og uklar, selvom du har drukket 1 liter væske på 1 time.

Har du ingen symptomer udover grumset og uklar urin, skal du fortsætte med at drikke 1,5-2 liter væske dagligt.

Ved andre symptomer gå til rød zone -->

Grumset eller uklar urin (RØD)

Hvis urinen fortsat er grumset og uklar, og du får feber.

Har smerter over blæren eller har blod i urinen.

Ved disse symptomer skal egne læge eller vagtlæge kontaktes, mhp. at få undersøgt din urin for bakterier.

VIGTIGT: Du SKAL sætte en ny, ren dagpose på, før urinprøven tages fra.

Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (GRØN)

Det er normalt, at der Det er normalt, at der kan være sparsom urin i
kateterposen, hvis du ikke har indtaget nok væske. Det er vigtigt at indtage mindst 1,5 - 2 liter væske dagligt,
når du har kateter.

Tjek om kateteret og
kateterslangen er fastgjort korrekt.
Se efter, om der er knæk på kateterslangen.

Bruger du dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50 cm. under blæren).

Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (GUL)

Ved voldsomme
smerter over blæren,
gå til rød zone -->

Ellers:
Tøm urinposen, hvis
der er lidt urin i den.
Drik 1 liter væske på 1
time.

Vent 1 time og
observer, om der
kommer urin i
kateterslangen, eller
når du åbner ventilen.

Hvis der fortsat ikke er
urin i posen, gå til rød
zone -->

Ingen/næsten ingen urin i kateterposen, eller når du åbner din ventil (RØD)

Er der fortsat ikke urin i
kateterposen, og du
føler, at du skal lade
vandet, da:

kontakt hjemme-sygeplejersken eller egen læge/vagtlæge
mhp. skylning på
katetret eller skift af
kateter.

Lette smerter i urinrøret (GRØN)

Det er normalt, at kateteret generer i form af lette smerter ved
vandladningstrang, irritation ved urinrøret og over blæren.
Generne plejer at forsvinde efter et par dage.

Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende eller
andet smertestillende
håndkøbsmedicin.

Tjek om kateteret og
kateterslangen er fastgjort korrekt.

Tjek om der er knæk på
kateterslangen.

Hvis du bruger dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50
cm. under blæren).

Lette smerter i urinrøret (GUL)

Ved fortsat smerter,
da:

Kontakthjemme-sygeplejersken,
som kan undersøge, om
der er for meget væske
i den ballon, der sidder
i din blære og som gør,
at kateteret ikke glider
ud (ofte er 5 ml. i
ballonen tilstrækkelig).

Hjælper ovenstående
ikke, gå til rød zone -->

Lette smerter i urinrøret (RØD)

Ved fortsat periodevise,
voldsomme smerter/
kramper over blæren,
da:

Kontakt egen læge eller vagtlæge.

Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (GRØN)

Det er normalt, at kateteret kan give periodevise kramper over blære (blærekramper).

Kramperne kan være så voldsomme, at urinen kan blive presset ud
ved siden af kateteret. Det kan give kraftige smerter.

Du kan evt. tage tablet
Paracetamol som
smertestillende, eller andet smertestillende
håndkøbsmedicin.

Tjek om kateteret og
kateterslangen er fastgjort korrekt.

Tjek om der er knæk på
kateterslangen.

Hvis du bruger dagpose, så tjek om den er placeret under blæreniveau (ca. 50
cm. under blæren).

Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (GUL)

Ved fortsat smerter,
da:

Kontakt hjemme-sygeplejersken,
som kan undersøge, om
der er for meget væske
i den ballon, der sidder
i din blære og som gør,
at kateteret ikke glider
ud (ofte er 5 ml. i
ballonen tilstrækkelig).

Hjælper ovenstående
ikke, gå til rød zone -->

Smerter/kramper over blæren, der kommer og går (periodevise smerter/kramper) (RØD)

Ved fortsat periodevise,
voldsomme smerter/
kramper over blæren,
da:

Kontakt egen læge eller vagtlæge.

Hent handleguiden som pdf.:

Hvad skal jeg gøre ved problemer med mit kateter? (pdf)

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller mangler kateterremedier, er du velkommen til at kontakte os:

Urinvejskirurgisk Klinik, Gødstrup: Alle hverdage kl. 08.00–09.15 og 13.45–14.45 på telefon 78 43 94 51.
Urinvejskirurgisk Klinik, Viborg: mandag til fredag kl. 08.15–09.15 på telefon 78 44 64 54.

Gå direkte til:

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.

Vejledning i pasning af blærekateter

Vejledning i pasning af blærekateter

Vær opmærksom på

Vask dig dagligt

Drik 1½ - 2 liter væske hver dag

Sådan gør du

Placér kateteret korrekt og fastgør kateterslangen

Kvinde

Mand

Brug af dagpose

Tøm posen

Sådan sættes natpose på dagpose

Brug af ventil

Sådan sættes natpose på ventil

Videre forløb

Når du mangler poser og ventiler

Midlertidigt kateter:

Permanent kateter:

Behov for hjemmepleje

Skiftning af kateteret

Gener fra kateteret

Grumset og uklar urin

Periodevise kramper i blæren

Seksualitet

Mere information

GUIDE: Hvad kan jeg gøre ved problemer med mit kateter?

Hent handleguiden som pdf.:

Kontakt