Du har så to muligheder for at undgå, at vandladningen går i gang.
Du kan sende hæmme-signaler fra hjernen ned til blæren. Dette gøres i praksis ved at tænke på alt andet end at tisse
Du kan hæmme blæren ved at knibe sammen i bækkenbunden. Dette knib skal være kraftigt og vare 15-20 sekunder. det lange knib får blæren til at slappe af og tillader, at den fyldes med mere urin.
Vi anbefaler, at du drikker cirka 1,5-2 liter pr. døgn inkl. kaffe og te, og så er det normalt at lade vandet 5-8 gange pr. døgn - heraf 1-2 gange om natten.
Ved vandladning om morgenen er der ofte 500-700 ml urin i blæren, mens der i dagtimerne normalt er 250-300 ml urin i blæren pr. vandladning.
Hvis blæren hele tiden vil tømmes, og urinmængden er under 150–200 ml ved hver vandladning, har du en ”nervøs blære”, og det vil i så fald være en god idé at starte regelmæssig blæretræning
Sådan gør du
Blæretræning gøres i praksis ved, at du ved vandladningstrang forsøger at flytte tankerne fra at skulle tisse til noget andet
Du skal desuden knibe kraftigt sammen i bækkenbunden i cirka 15–20 sekunder
Bliv ved med at øge intervallerne mellem vandladningerne, til du når op på 3–4 timer mellem hver vandladning.
Det kræver tålmodighed at genvinde kontrollen over blæren. Det kan godt tage 2–3 måneder at få blæren normaliseret
Brug eventuelt et væske- og vandladningsskema og et målebæger, så du kan følge dine fremskridt
VIDEO: Sådan udfylder du et væske- og vandladningsskema med blevejningstest
I videoen fortæller sygeplejersken Dorthe om, hvordan du udfylder et væske- og vandladningsskema med blevejningstest.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte sygeplejersken på hverdage mellem kl. 8.10 – 8.40
7843 4600 Klinik for Kvindesygdomme
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/911956
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.