Hvem tilbydes kendt jordemoderordning?

Vi tilbyder "kendt jordmoderordning" til knapt halvdelen af vore gravide og fødende. Det betyder, at du/I tilknyttes et team af  jordemødre, som følger dig/jer gennem hele forløbet. Under graviditeten er det dermed de samme jordemødre, du/I møder hver gang, du/I er i konsultationen.

Kendt jordemoderordning (KJO) er et tilbud til gravide/par, der enten:

  • Skal føde tvillinger eller trillinger
  • Ønsker at føde hjemme
  • Har fødselsangst
  • Er unge
  • Har en sårbarhed i form af eksempelvis tidligere/aktuelle diagnoser såsom depression, angst med mere.

Kontakt din jordemoder

Hvis du har brug for at tale med en jordemoder, oplever komplikationer i din graviditet, har vandafgang eller er i fødsel, ringer du/I på et direkte telefonnummer til den af teamets jordemødre, der har vagten på fødegangen. På den måde er hovedparten af gravide/par sikre på at kende jordemoderen til fødslen og hun kender dig/jer og jeres aftaler.

Efter fødslen møder du/I igen en jordemoder fra jordemoder-teamet og du/I kan tale forløbet igennem med hende. Vi værner om den familiebegivenhed, det er at få barn, og vi er overbeviste om, at kendtheden vil skabe gode rammer for både mor, far og barn, fordi trygheden kommer i højsædet.

Læs mere om kendt jordemoderordning

Læs mere om vores tilbud i vejledningen:

Vores forskellige jordemoderteams

Kontakt

Telefon: 78 43 47 70

Akut: Tryk 1 efter opkald

- hvis du er i fødsel, har veer, vandafgang, bløder eller har akut behov for at tale med en jordemoder.

Bestilling og ændring af tider eller ikke akutte spørgsmål:

Telefontid 8:00-11:00 på hverdage.

 

Adresse

Graviditet, Fødsel og Barsel

Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen 

Find vej til hospitalet og se oversigtskort.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send sikker mail