Om Familieambulatoriet
Familieambulatoriet tilbyder graviditetsforløb til dig som:
- Får medicin der kan være vanedannende (dvs. morfinlignende medicin, eller beroligende medicin af typen benzodiazepin)
- Bruger rusmidler (eller har brugt det indenfor 2 år før graviditeten)
- Har en partner, som bruger rusmidler (eller har brugt det inden for det sidste halve år)
Når du er gravid, deler du alt, hvad du drikker, spiser eller indtager på anden måde, med dit barn. Dette gælder også virkning såvel som bivirkninger af afhængighedsskabende medicin, alkohol eller andre rusmidler.
Børn, som har været udsat for medicin, alkohol eller andre rusmidler i fosterlivet, følges til skolestart.
Behov for mere viden, støtte og vejledning?
At være gravid og skulle føde er en stor begivenhed. Du og/eller din partner har måske et forbrug af alkohol, rusmidler eller medicin, hvor I er usikre på, hvordan dette kan påvirke graviditeten og jeres barn. I føler jer måske også udfordret i forhold til at have overskud til rollen som forældre.
Ønsket er, at dit/jeres barn får den bedst mulige start på livet, hvorfor teamet også har mulighed for at følge barnet efter fødslen.