Når knæskallen går af led, kan det medføre flere skader på knæleddet.

Knæskallens indvendige ledbånd rives over og løsnes fra tilhæftningen på den indvendige side af knæet.

Ofte sker der også skade på brusken på bagsiden af knæskallen eller på den udvendige lårbenskno.

Hvis knæskallen én gang har været af led, vil risikoen for, at det sker igen, stige betydeligt, fordi det afrevne sideledbånd ikke altid vokser ordentligt sammen. Det betyder, at knæskallen bliver mere løs og lettere går af led.

Dette vil på lang sigt medføre tiltagende bruskskade på bagsiden af knæskallen, som vil give smerter i knæet.

Formålet med den operation, som lægen har tilbudt dig, er at genskabe stabilitet i knæet.

Det sker ved en rekonstruktion af knæskallens sideledbånd.

Vi vil bruge en sene fra forsiden af låret. Denne sene bliver taget ud gennem et lille snit ved knæskallens øverste kant.

Normalt vil denne operation medføre en meget stabil knæskal, der ikke går af led.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

• Paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex)  
• Ibuprofen (fx Ibumetin, Brufen eller Ipren)

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Du kan selv være med til at minimere blødning efter operationen ved at lægge en kølebandage om knæet.

Du kan bruge en bøtte krystalisk brun sæbe, som du kommer i en 10 L frysepose og glattes ud til en flad firkant. Den lægges i fryseren indtil brug.​

Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.

Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.

Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem. 

Vær også opmærksom på, at nogle operationer kan gøre dig ude af stand til at køre i længere tid. Spørg på afdelingen, hvis du er i tvivl. 

Medbring et tæppe eller en pude til at støtte benet under hjemtransporten.

Ved lang transporttid skal du sidde på bagsædet med benet eleveret.

Du kan forvente at være sygemeldt op til 3 måneder fra dit arbejde, specielt hvis du har fysisk krævende arbejde:

• Stillesiddende arbejde: Efter 2-4 uger.
• Gående og stående arbejde: Efter 6-8 uger.

Er du skoleelev, må du begynde i skolen efter 10-14 dage, hvis du bliver kørt til og fra skole. Du skal sidde med benet oppe på en stol, og du skal fritages for gymnastik.

Taxabefordring til og fra skole eller gymnasium aftales med skolen.

Du må ikke køre bil de første 4-6 uger, afhængig af hvor godt du bruger benet. Du skal kunne føre bilen på forsvarlig vis.

Kost, rygning, alkohol, motion og søvn har alle betydning for et godt resultat for din operation.

Din egen indsats er derfor vigtig. Eksempelvis kan det være at spise proteinrig kost, stoppe med at ryge samt drikke alkohol. Motion og god søvn styrker også din krop og psyke før din operation.

Når man får en større skade i knæleddet, vil det være en god ide at anmelde skaden, hvis man har en forsikring.

• Er skaden sket på arbejde, er det arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som dækker.
• Er skaden sket i din fritid, skal skaden dækkes af din fritids-/ulykkesforsikring.
• Er skaden sket ved trafikuheld, vil bilens lovpligtige forsikring dække.

Hvis der kommer varige mén efter skaden, kan der blive tale om en erstatning.
Erstatningsstørrelsen afhænger af skadens omfang.

Når tilstanden er stationær, hvilket er ca. 1 år efter operationen, skal der udfyldes slutattest/funktionsattest. Dette foregår ved din egen læge. Méngraden bedømmes ud fra en méntabel, som er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen. Der kan være behov for en speciallægeerklæring, som kan laves efter anmodning fra forsikringsselskabet.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen for at nedsætte risikoen for betændelse. Bad aftenen før accepteres, hvis det er eneste mulighed.

Rens dine negle omhyggeligt, før du går i bad.

Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Smør dig ikke ind i creme efter badet, og brug heller ikke parfume eller makeup.

Fjern neglelak og/eller kunstige negle. 

Lad smykker blive hjemme. Du bør fjerne piercinger i nærheden af operationsfeltet og/eller i ansigtet inden operationen.

Undlad at tage kontaktlinser på inden operationen.

Som udgangspunkt skal du have dit eget tøj på under operationen. Det er derfor vigtigt, at dit tøj er rent, nyvasket og løstsiddende.

Tøjet skal være uden metaldele inklusive BH'en.

Medbring en bog eller lignende i tilfælde af ventetid. 

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operationen foregår ambulant, hvilket vil sige, at du kommer hjem fra hospitalet samme dag.

På operationsdagen skal du møde fastende, da operationen foregår i fuld bedøvelse.

Du må ikke have sår på knæet, da dette medfører risiko for infektion.

Operationen begynder med en kikkertundersøgelse (artroskopi) af knæleddet.

Herefter rekonstrueres det indvendige sideledbånd med senen fra forsiden af låret. Senen vil vokse fast i knoglen og langsomt omdannes og få ledbåndsstruktur. 

Ved operationen giver vi antibiotika for at mindske risikoen for infektion.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Under operationen får du lagt en nerveblokade i låret. Den bedøver dit ben i ca. 1 døgn. I denne periode har du ikke normal følesans og eventuel nedsat kraft fortil i låret.

Du skal selv sørge for at købe noget smertestillende inden operationen. Se mere under afsnittet "Forberedelse til Operation". Når du bliver udskrevet, giver vi dig smertestillende medicin med, der ligger ud over det, du skal sørge for at købe.

Som yderligere smertebehandling kan du med fordel anvende kølebandage de følgende dage.

Den alvorligste komplikation er infektion. Det sker yderst sjældent (0,2-0,4 %).

Symptomerne er stigende smerter, feber, rødme og tiltagende hævelse af leddet nogle dage efter operationen. Kontakt straks hospitalet, hvis du får symptomer på infektion. Så skal du indlægges, så du kan blive behandlet.

Vær opmærksom på, hvis dit underben bliver meget hævet og spændt, og du får flere smerter eller temperaturforhøjelse. Du skal ved disse symptomer kontakte læge.

Herunder er der nogle øvelser til at optræne knæet med. Du skal dagen efter operationen starte med at lave øvelse 1-6 tre gange dagligt.

Du kommer til træning hos fysioterapeuten ca. 4-7 dage efter operationen og igen ca. 14 dage efter operationen.

Ved 2. træning vurderer fysioterapeuten, om du har opnået tilstrækkelig funktionsniveau til at kunne overgå til almindelig genoptræning i din hjemkommune.

Hvis du har opnået tilfredsstillende funktionsniveau, afsluttes du i hospitalsregi, og fysioterapeuten sender en status til din hjemkommune, som indkalder dig til fortsat træning.

Når du kan gå uden at halte, kan du undvære stokkene.

Du kan begynde at cykle på kondicykel.
Fysioterapeuten vurderer, hvornår du er klar til at cykle på almindelig cykel.

Du må svømme crawl (ikke brystsvømning).

Forslag til daglige øvelser:

Øvelse 1. Siddende med det ene ben strakt. Bøj det opererede ben så meget som muligt. Tag fat om underbenet med begge hænder - træk hælen ind mod bagdelen, til det strammer. Hold stillingen til stramningen i knæet aftager – bøj knæet lidt mere. Øvelsen laves 4 gange dagligt eller mere.

Øvelse 2. Sid på en stol med parallelle fødder. Knæene skal pege ud over de midterste tæer. Rejs og sæt dig med vægten ligeligt fordelt på begge ben.

Øvelse 3. Læg vægten på det opererede ben, mens du står med det strakte ben på en gulvklud eller tæppeflis. Vægten er hele tiden på det opererede ben. Glid ud til siden og ind igen.
Glid frem og tilbage.

Øvelse 4. Stå med vægten på det opererede ben. Sæt det strakte ben på et trappetrin eller lignende. Bøj og stræk det dårlige ben. Mærk spændingen i den indvendige del af lårmusklen.

Øvelse 5. Stå på gulvet – sæt det opererede ben på en lav skammel eller lignende. Træd op på skammelen. Spænd lårmusklen og sæt det raske ben tilbage på gulvet.

Efter operation skal du anvende stokke. Vi anbefaler, at du afprøver stokkegang inden operation for at sikre fortrolighed hermed.

Mens blokaden stadig virker, kan det være hensigtsmæssigt ikke at støtte på benet pga. den nedsatte følesans.

Herefter skal du begynde at støtte på benet, når du går med stokkene. Du må støtte til smertegrænsen.

Forsøg at gå med et naturligt gangmønster og undgå vrid i knæet.

Efter 1-2 uger forventes det, at du kan gå uden stokke. Fysioterapeuten hjælper med at vurdere, hvornår du er klar til det.

Ved evt. trappegang

Indtil andet er aftalt med fysioterapeuten skal du altid gå opad trappe med det ikke-opererede ben først og nedad trappe med stokke og det opererede ben først.

Du kan herunder finde vejledningen, der viser, hvordan du skal bruge stokkene ved henholdsvis almindelig gang og trappegang.

www.fe-albuestok2.godstrup.dk

Dit knæ vil hæve op efter operationen. Det er helt almindeligt. Hævelsen kommer ofte dagen efter operationen og varer ca. 2-3 uger. Du kan selv gøre meget for at minimere hævelsen, såsom:

• Begynd kølebehandlingen lige efter operationen.
• Den første uges tid efter operationen skal du ligge med benet 30-40 cm over hjertehøjde gerne med strakt knæ. Du aflaster knæet mest, når det er strakt.
• Lav dine øvelser dagligt så godt du kan.
• Brug krykkestokke de første cirka 14 dage efter operationen.
• Hvis du sidder stille i længere tid, skal du have foden oppe på en stol. Knæet skal gerne være strakt.

Hvis dit knæ bliver ved med at hæve op, kan det være fordi, det bliver overbelastet. Så bliver du nødt til at sætte tempoet lidt ned. Respekter altid hævelse og smerter og tilpas din aktivitet efter dette.

Når hævelsen er aftaget, er det almindeligt, at huden omkring knæet bliver tør og skællende. Du kan eventuelt smøre huden med en mild hudlotion.

Brug kølebandage

For at begrænse smerter og hævelse er det vigtigt at bruge kølebandage i dagtimerne de første 2-3 dage. 

Vi anbefaler at bruge kølebandage i 15-20 minutter hver anden time. Om natten er det vigtigt, du får en god søvn. Derudover kan du bruge kompression og kølebandage efter behov.

Kølebandagen må aldrig lægges direkte på huden, da det kan give forfrysninger. Der skal altid være et håndklæde eller viskestykke imellem knæet og kølebandagen.

Læg kølebandagen godt tæt om knæet, så du føler, den køler. Læg den også gerne på bagsiden af låret, hvor der kan komme smerter som en fibersprængning. Dette som følge af blødning fra området, hvor der er taget sener ud til det nye korsbånd.
De små blodkar trækker sig sammen, når de bliver kolde, og blødningen standser; dermed kan du selv være med til at minimere blødning i knæet efter operationen.

Kølebandagen kan også bruges ned på underbenet, hvis du har smerter der. Ligeledes på bagsiden af benet ved smerter.

Læg så kølebandagen i fryseren igen og hold en pause på 1,5-2 timer og brug så bandagen igen.

Efter de første par dage overgår kølebandagen mest til at have en smertelindrende effekt. For eksempel kan den bruges efter træning og ved eventuel uro i knæet.

Lav venepumpeøvelser for at forebygge blodpropper

Det er vigtigt, at du umiddelbart efter operationen starter med at lave venepumpeøvelser for at forebygge blodpropper.

Venepumpeøvelser udføres ved strække og bøje i fodleddet.

Øvelserne kan du udføre siddende og liggende og gerne mange gange om dagen.

Hvis benet er meget hævet, skal du udføre venepumpeøvelserne liggende og med benet over hjertehøjde.

Blokaden, du får lagt under operationen, gør, at du er godt smertedækket i ca. 1 døgn efter. Hvornår blokaden begynder at aftage er individuelt.

Du må ikke lægge vægt/støtte eller gå på det opererede ben, så længe blokaden virker, og du skal bruge krykkestokke ved gang.

Du skal være forberedt på, at du vil få smerter i knæet efter operationen, når blokaden aftager.
Derfor skal du:

• Begynde at tage smertestillende piller om aftenen på operationsdagen.
• Fortsætte med smertestillende piller med jævne mellemrum, indtil dine smerter aftager.
• Behandle knæet med kølebandage hver 2. time i ca. 15-20 minutter.
• Ligge med strakt ben i sengen - og støtte benet med ekstra dyner og puder, så du slapper af i benet.
• Benytte krykkestokke de første cirka 2 uger.

Smertestillende medicin

Du skal tage tablet paracetamol 2 stk. á 500 mg x 4 dagligt og tablet Ipren 2 stk. á 200 mg x 3 dagligt.
Det vil sige: morgen, middag, aften og ved sengetid.
Begge dele skal du selv købe i håndkøb på apoteket.

Ved stærke smerter må du tage 1 tablet morfin á 10 mg. Du får 10 stk. med hjem fra hospitalet.

Hvis du oplever kraftig kvalme efter køreturen hjem eller senere om aftenen, kan du tage 1 tablet Ondansetron á 4 mg mod kvalme. Du får 10 stk. med hjem fra hospitalet.

Det er vigtigt at tage fast smertestillende medicin og bruge kølebandage de første dage for at begrænse smerterne, så det bliver lettere for dig at komme i gang med det øvelsesprogram, som skal hjælpe dig i gang igen.

Bivirkninger ved smertestillende

De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende piller er forstoppelse, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter.

Elastikforbinding

Løsn elastikforbindingen, hvis den føles for stram.

Det første døgn har du en stram elastikforbinding på. Løsn den, hvis den føles for stram. Efter et døgn skal du tage elastikforbindingen af.

Under elastikforbindingen er der et tykt, sugende skumplaster. Det kan tåle vand, og du må gerne tage brusebad.

Du kan med fordel begynde is-/kølebehandlingen uden på denne forbinding.

Plastre og bad

Efter tre døgn fjerner du det sugende skumplaster og sætter de udleverede vandfaste plastre ovenpå operationsstederne. Du må herefter taget brusebad.

Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, før clipsene er fjernet, og huden er helet helt op.

Skift de vandfaste plastre efter behov, for eksempel ved gennemsivning fra operationssåret eller hvis de løsner sig. Ellers behøver du ikke skifte dem. Plasterne skal altid være tørre for at nedsætte risikoen for infektion.

Pil ikke i sårene og sørg altid for at have rene hænder, når du skifter plaster.

Når operationsstederne er helt uden sivning og er tørre må du tage brusebad uden plaster og behøver ikke sætte nye plastre på.

Hvis clipsene generer, når du har tøj på, kan du sætte englehudsplaster over. Det kan købes på apoteket.

Når du kommer til kontrol i Idrætsklinikken 14 dage efter operationen, fjerner sygeplejersken clipsene, der sidder i huden.

Du skal kontakte læge, hvis du får feber eller der kommer tiltagende rødme, sivning fra operationssåret, tiltagende smerter eller hævelse, som ikke aftager ved at ligge med benet over hjertehøjde.

Det er almindeligt at knæ og ben kan få en blå/gul misfarvning efter operationen. Det skyldes blødning fra væv og knogler.

Blødningen fylder inde i benet, og du kan derfor føle en vis stivhed i underbenet. Det er ikke farligt, og du må gerne lave øvelser og træne.

Misfarvningen forsvinder af sig selv; det kan dog tage op til 1 måned, før det er helt forsvundet.

Fysioterapeuten vurderer dit knæ i forhold til arret, hævelse, bevægelig med mere.

Fysioterapeuten følger op på, hvordan det går med dine øvelser og instruerer dig i nye øvelser.

Denne kontrol ligger efter dine clips er fjernet ved egen læge.

Fysioterapeuten vurderer ved denne kontrol, om dit knæ er hævet, og om der er fremskridt i bevægeligheden.

Fysioterapeuten tilpasser dit øvelsesprogram og sender efter aftale med dig en genoptræningsplan til din hjemkommune, hvor den videre genoptræning vil foregå.

Der kan være nogle patienter, som først har brug for endnu et besøg hos fysioterapeuten.

Et nyt ar bliver nemmere solskoldet, og det kan blandt andet gøre arret grimmere.

Begræns solbadning og dæk arrene til, hvis du skal ud i stærk sol. Brug gerne solstift med solfaktor 50.

1–14 dage: støtte til smertegrænsen (med stokke) samt bevægeøvelser.

Efter 2 uger: gang uden stokke, kondicykel og svømning (crawl).

Efter 2 måneder: løb (på jævnt underlag).

Efter 3 måneder: brystsvømning, løb (alle underlag) og let sport.

Efter 6 måneder: kontaktsport og sport med retningsskift.

Gener/komplikationer

I de første uger ses oftest nogen hævelse af knæet. Tilpas træningen, efter hvor meget knæet hæver.

Der vil ofte være en ømhed, som flytter lidt rundt i knæet.

Ligeledes kan der ved arret under knæskallen være ømhed, som mindskes med tiden.

Under træningen kan du opleve "fibersprængninger" i baglåret. Denne tendens forsvinder efterhånden.