Gammakamera undersøgelse af nyrernes form, størrelse, lejring, funktion samt funktionsfordeling.
Forbered dig til undersøgelsen
Du må spise og drikke normalt inden undersøgelsen og tage din sædvanlige medicin.
Kontakt afdelingen, hvis du er gravid eller ammer
Om undersøgelsen
Undersøgelsen giver oplysninger om nyrernes form, størrelse, placering, funktion og funktionsfordeling.
Du får anlagt en lille kanyle (plastikslange) i en blodåre i armen. Der bliver sprøjtet en lille mængde radioaktivt sporstof ind via den anlagte kanyle.
Herefter skal du vente i 3-4 timer. Du må gerne forlade afdelingen i denne ventetid. Sørg for at drikke rigeligt med væske, mens du venter.
Når de 3-4 timer er gået, får du lavet en optagelse under et gammakamera.
Undersøgelsen varer ca. 4 timer i alt
Der er ikke ubehag eller bivirkninger i forbindelse med undersøgelsen
Efter undersøgelsen
Vi sender resultatet til den læge eller afdeling, der har henvist dig, indenfor ca. 1 uge.
Det er også herfra, du får svar på undersøgelsen.
Nuklearmedicinsk Klinik kan som udgangspunkt ikke give dig svar samme dag.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.