Undersøgelse af hjertemuskulaturens blodforsyning og skanning.
Forbered dig til undersøgelsen
Samt hold medicin pause: Adenosin/persantin 48 timer før undersøgelsen. Øvrig medicin skal du tage som du plejer, medmindre hjertelægen har informeret dig om andet.
Vi anbefaler, at du undlader at spise de sidste 2 timer inden undersøgelsen.
Hvis du er gravid eller ammer, bedes du kontakte Nuklearmedicinsk afdeling.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen giver information om hjertemusklens blodforsyning, og om der tidligere har været en blodprop i hjertet.
Du skal ligge og hvile 15-30 minutter før undersøgelsens start.
Derefter indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof.
Igen skal du hvile i 5-15 minutter, mens sporstoffet fordeles.
Efter de 15 minutter skal du indtage ½ liter vand samt spise et stk. franskbrød med ost.
Skanning af hjertet påbegyndes ca. 2 timer efter indsprøjtningen og varer ca. 20 minutter. Du skal ligge helt stille under optagelsen.
For at undersøgelsen får en god kvalitet skal du være indstillet på at yde maksimalt selvom det er hårdt at udføre en arbejdstest.
Der er både en læge og en bioanalytiker til stede ved arbejdstesten og din hjerterytme, puls og blodtryk overvåges under hele testen.
Undersøgelsen varer ca. 3 timer
Efter undersøgelsen
Resultatet sendes til den læge eller afdeling, der har henvist dig - indenfor for ca. 1 uge.
Det er den henvisende læge eller afdeling, der giver dig svar på undersøgelsen.
Som udgangspunkt kan Nuklearmedicinsk Klinik ikke give dig svar på dagen, hvor undersøgelsen bliver lavet.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/987128
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.