Info til dig, der skal have undersøgt din kropssammensætning. Undersøgelsen beregner, hvad din krop består af – fx fedt-, muskel- og knoglevæv målt i gram.
Gå direkte til:
Forbered dig til undersøgelsen
Kontakt klinikken hvis du er gravid
I den sidste uge før målingen må du ikke være undersøgt med røntgenkontrastmidler eller radioaktive isotoper.
På undersøgelsesdagen
Lige inden undersøgelsen vil du blive bedt om at lade vandet
Om undersøgelsen
Undersøgelsen beregner meget præcist, hvad kroppen er sammensat af – for eksempel hvor mange gram fedt-, muskel- og knoglevæv du har.
Undersøgelsen er en form for røntgen, hvor hele din krop skannes fra top til tå, mens du ligger ned. Du skal ligge på skannerlejet iført underbukser og en bluse. Du kan få et tyndt stykke stof over dig, hvis du ønsker det.
Undersøgelsen varer ca. 30 minutter i alt
Der er ingen ubehag eller bivirkninger i forbindelse med undersøgelsen
Billede af måling af kropssammensætning
Efter undersøgelsen
Resultatet sendes til den læge eller afdeling, der har henvist dig - indenfor for ca. 1 uge.
Det er den henvisende læge eller afdeling, der giver dig svar på undersøgelsen.
Som udgangspunkt kan Nuklearmedicinsk Klinik ikke give dig svar på dagen, hvor undersøgelsen bliver lavet.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917981
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.