Undersøgelse af udskillelse af galdesyrer i tarmen.
Forbered dig til undersøgelsen
Hold pause med følgende præparater fra ét døgn før 1. undersøgelsesdag, indtil hele undersøgelsen er slut på 7. dagen:
Colestyramin (Questran Loc), Colesevelam (Cholestagel) og Colestipol (Lestid).
Medicin til behandling af diarré (for eksempel HUSK-præparater, Loperamid, Imodium, Imodium Plus, Imolope, Propiden og Opium).
Medicin, der som bivirkning kan give forstoppelse (for eksempel Kodimagnyl, Codein og morfinpræparater).
Kontakt afdelingen, hvis du er gravid eller ammer
På undersøgelsesdagen
Fra midnat på 1. undersøgelsesdag må du intet spise eller drikke.
Der er ingen forberedelser til 2. undersøgelsesdag. Du må spise og drikke som normalt.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen kan vise, om der er en for stor udskillelse af galdesyrer i tarmen.
Undersøgelsen foregår ad 2 omgange med én uges mellemrum:
1. undersøgelsesdag: Du får en lille mængde radioaktivt sporstof i en tablet, som du skal indtage sammen med et par mundfulde vand. Tre timer efter laves der en optagelse som tager 12 minutter. Du må gerne forlade afdelingen i ventetiden.
2. undersøgelsesdag: En uge senere gentages optagelsen.
Undersøgelsen varer ca. 4 timer på 1. undersøgelsesdag, og ca. 30 minutter på 2. undersøgelsesdag.
Der er ingen ubehag eller bivirkninger i forbindelse med undersøgelsen
Den stråledosis du får ved denne undersøgelse svarer til, hvad du modtager i naturen i løbet af 4 år.
Efter undersøgelsen
Undersøgelses-resultatet sendes til den læge eller afdeling, der har henvist dig inden for ca. 1 uge.
Herefter giver den henvisende læge eller afdeling dig svar på undersøgelsen.
Som udgangspunkt kan Nuklearmedicinsk Klinik ikke give dig oplysninger om resultatet på undersøgelsesdagen.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917986
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.