Her kan du læse om cykeltest, der undersøger dit kondital, arbejdskapacitet og maksimal iltoptagelse. Undersøgelsen kaldes også cardiopulmonal exercise test.
Gå direkte til:
Forbered dig til undersøgelsen
Undlad hård fysisk anstrengelse i et døgn før testen
På undersøgelsesdagen
Efter undersøgelsen har du mulighed for at tage et bad på afdelingen.
Stop med at spise 2 timer før undersøgelsen
Stop med at indtage følgende:
Kaffe (gælder også koffeinfri-kaffe)
The
Cola
Chokolade
Andre koffeinholdige fødevarer, såsom energidrikke.
Undlad at drikke alkohol før testen
Undlad at ryge 8 timer før testen
Tag den medicin du plejer inkl. lungemedicin, og medbring den lungemedicin du normalt tager før fysisk aktivitet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen viser dit kondital, din arbejdskapacitet og hvor god din iltoptagelse er fra lungerne til blodet. Undersøgelsen kan bl.a. vise, om du er mest begrænset fra lungerne eller hjertet.
Du skal cykle med stigende belastning, indtil du ikke kan mere.
Mens du cykler har du en iltmaske på, som du skal trække vejret gennem, så vi kan måle din iltoptagelse samt udskillelse af CO2. Samtidigt får du målt puls, blodtryk og vurderet din hjerterytme.
Det kan føles generende at have iltmasken på og trække vejret gennem den.
Du kan få brystsmerter og åndenød. Alvorlige bivirkninger optræder yderst sjældent, og tilfældene vil straks blive behandlet.
I særlige tilfælde kan lægen ønske at tage en blodprøve fra en pulsåre i håndleddet før og efter cykeltesten. Dette er dog ikke et krav for, at cykeltesten kan gennemføres.
Undersøgelsen varer op til 1 time, men selve cykeltesten varer under 20 min
Efter undersøgelsen
Undersøgelsesresultatet sendes til den læge eller afdeling, der har henvist dig, inden for ca. 1 uge.
Herefter giver den henvisende læge eller afdeling dig svar på undersøgelsen. Som udgangspunkt kan Nuklearmedicinsk Klinik ikke give dig oplysninger om resultatet på undersøgelsesdagen.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1402902
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.