Infektion i rygsøjlen - spondylodiskit

En infektion i rygsøjlen udvikler sig ofte gradvist. Symptomerne kan blive værre over flere uger.

Du kan blandt andet opleve:

• smerter i ryggen
• feber
• træthed
• nedsat kraft i benene
• ændret eller nedsat følesans i benene
• vægttab.

Det tager som regel lang tid at behandle en infektion i rygsøjlen. Smerterne kan derfor fylde meget undervejs i forløbet.

Infektionen skyldes som regel bakterier, der kommer ind i blodet og bliver ført med blodet til rygsøjlen. I sjældne tilfælde kan infektionen skyldes svamp.

Det er ikke altid muligt at finde ud af, hvilken bakterie eller svamp der har forårsaget infektionen.

Infektionen kan sidde:

• i ryghvirvlerne
• i bruskskiverne mellem ryghvirvlerne
• omkring rygmarven
• i musklerne omkring rygsøjlen.

Infektionen irriterer vævet og kan derfor give kraftige smerter.

Infektion i rygsøjlen er en sjælden sygdom. Den smitter ikke.

Når du har en infektion i rygsøjlen, bliver du indlagt på Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme.

Under indlæggelsen får du behandling for infektionen og hjælp til at lindre dine smerter.

Behandlingen kan tage lang tid, og nogle har derfor brug for at være indlagt i en længere periode.

Vi undersøger dig for at finde ud af:

• hvor infektionen sidder
• hvor udbredt infektionen er
• hvilken bakterie eller svamp der har forårsaget infektionen
• hvordan infektionen udvikler sig under behandlingen.

Undersøgelserne kan blandt andet være:

• blodprøver
• MR-skanning
• PET-skanning.

Det kan være nødvendigt med flere undersøgelser undervejs. Det afhænger blandt andet af dine symptomer, og om vi finder den bakterie eller svamp, der har forårsaget infektionen.

Under indlæggelsen taler du med en fysioterapeut.

Fysioterapeuten kan blandt andet hjælpe dig med:

• at komme i gang med at bevæge dig
• øvelser, der passer til din situation
• gode måder at skifte stilling og komme ind og ud af sengen på
• at vurdere, om du har brug for hjælpemidler.

Inden du bliver udskrevet, vurderer vi sammen med dig og eventuelt dine pårørende, hvilken hjælp du har brug for derhjemme.

Det kan for eksempel være:

• hjælp fra hjemmeplejen
• hjælp fra en hjemmesygeplejerske til din behandling
• hjælpemidler
• genoptræning.

Hvis du har brug for hjælp fra kommunen, udarbejder sygeplejersken en plan sammen med dig og sender den til din hjemkommune.

Fysioterapeuten vurderer sammen med dig, om du har brug for genoptræning efter udskrivelsen.

Hvis du har behov for genoptræning, bliver du tilbudt et kommunalt genoptræningsforløb.

Efter udskrivelsen bliver du fulgt i Klinik for Infektionssygdomme.

I starten skal du som regel have taget blodprøver hver uge. Herefter taler du med klinikken i telefonen om, hvordan det går, og om behandlingen virker som forventet.

Når behandlingen med antibiotika er afsluttet, bliver du fortsat fulgt med blodprøver og telefonsamtaler i en periode.

Du får nærmere besked om dit konkrete forløb.

Inden du bliver udskrevet, aftaler vi med dig, hvilken smertestillende medicin du skal fortsætte med.

Så længe du er tilknyttet Klinik for Infektionssygdomme, følger lægerne i klinikken op på din smertebehandling.

En infektion i rygsøjlen kræver som regel længerevarende behandling med antibiotika.

Hvilken type antibiotika du skal have, afhænger blandt andet af, om infektionen skyldes bakterier eller svamp, og af svarene på dine blodprøver og andre undersøgelser.

I begyndelsen får du som regel antibiotika direkte ind i en blodåre. Senere kan du ofte fortsætte behandlingen med tabletter.

Behandlingens længde afhænger blandt andet af:

• dine symptomer
• svarene på dine blodprøver
• resultaterne af dine skanninger
• hvordan du reagerer på behandlingen.

Du får nærmere besked om, hvor længe du skal være i behandling.

Hvis du fortsat skal have antibiotika direkte i en blodåre efter udskrivelsen, kan behandlingen foregå:

• i dit eget hjem
• i en kommunal sundhedsklinik.

Sygeplejersken på sengeafsnittet aftaler sammen med din hjemkommune, hvor du skal have behandlingen.

Du får anlagt et kateter i en blodåre, som medicinen kan gives igennem.

Ved en kortere behandling kan du få et perifert venekateter, også kaldet et PVK. Hvis behandlingen varer længere, kan du få anlagt et midline-kateter inden udskrivelsen.

Læs mere:

• Hjemmebehandling gennem perifert venekateter (www.sundhed.rm.dk)
• Hjemmebehandling gennem midline-kateter (www.sundhed.rm.dk)

De fleste med infektion i rygsøjlen har smerter. Især i begyndelsen kan smerterne være kraftige og gøre det svært at bevæge sig.

Det er almindeligt, at du mærker smerter, når du er fysisk aktiv. Smerterne bør dog aftage igen, når du hviler.

Fortæl personalet, hvis smerterne bliver markant værre eller ikke aftager efter aktivitet.

For at kunne behandle dine smerter bedst muligt spørger sygeplejersken jævnligt, hvor stærke dine smerter er.

Du bliver bedt om at vurdere smerterne på en skala fra 0 til 10:

• 0 betyder, at du ikke har smerter
• 10 betyder de værst tænkelige smerter.

Din smertebehandling bliver tilpasset dine smerter og din situation.

Behandlingen kan blandt andet bestå af:

• Morfin, som ofte bruges mod kraftige smerter i begyndelsen af forløbet. Morfin kan give forstoppelse, og du får derfor som regel også afføringsmiddel.
• Paracetamol, som ofte gives sammen med anden smertestillende medicin.
• NSAID, også kaldet gigtmedicin, som i nogle tilfælde kan bruges mod muskelsmerter.
• Gabapentin, som i nogle tilfælde kan bruges mod nervesmerter.

Varme- eller kuldepakninger, puder, der støtter kroppen, eller et korset kan også være med til at lindre smerterne.

Tal med sygeplejersken eller fysioterapeuten om, hvad der kan være relevant for dig.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at operere.

Det kan blandt andet være, hvis infektionen:

• trykker på nerver eller rygmarven
• har dannet en ansamling af betændelse, også kaldet en byld eller absces.

Du får nærmere information, hvis en operation bliver relevant for dig.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med dine daglige aktiviteter så hurtigt som muligt og i det omfang, du kan klare.

Det kan for eksempel være at:

• klare personlig hygiejne
• gå en kort tur
• sidde i en stol under et måltid eller mens du læser
• bevæge arme og ben, mens du ligger i sengen.

Vi anbefaler, at du:

• bevæger dig så naturligt som muligt inden for din smertegrænse
• skifter hyppigt mellem at ligge, sidde, stå og gå
• kun løfter lette genstande i de første måneder
• øger dit aktivitetsniveau gradvist.

Hvis en aktivitet giver en tydelig forværring af smerterne, skal du tale med personalet. Det kan være nødvendigt at tilpasse aktiviteten eller din smertestillende behandling.

Begrænsningerne gælder, indtil infektionen er under kontrol, og knoglerne er ved at blive genopbygget og hele.

Spørg personalet eller fysioterapeuten, hvornår du må begynde på aktiviteter og øvelser, der belaster ryggen.

Under indlæggelsen vurderer fysioterapeuten eller ergoterapeuten, om du har brug for hjælpemidler.

Det kan for eksempel være:

• gangvogn eller rollator
• forhøjer til stol eller toilet
• gribetang
• siddepude eller skråkile.

Du kan i nogle tilfælde låne hjælpemidler med hjem efter udskrivelsen.

Det kan give flere smerter at sidde i længere tid.

Sid derfor kun kort tid ad gangen, og skift ofte stilling.

Det kan være en fordel at sidde på en høj stol med:

• lige ryglæn
• armlæn, som du kan støtte dig til.

Når du ligger i sengen, er det vigtigt, at du ofte skifter stilling og bevæger arme, ben og fødder.

Du må gerne hvile dig i sengen flere gange i løbet af dagen.

Når du ligger på ryggen, kan det være rart at have en pude under knæene.

Når du ligger på siden, kan det være rart at have en pude mellem knæene.

Læs mere om sengeafsnittet:

Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme (www.regionshospitalet-goedstrup.dk)

Læs mere om behandling med antibiotika i en blodåre derhjemme:

• Hjemmebehandling gennem perifert venekateter (www.sundhed.rm.dk)
• Hjemmebehandling gennem midline-kateter (www.sundhed.rm.dk)