At starte med hæmodialysebehandling kan betyde ændringer i din og din families hverdag. Læs bl.a. om mulige følelsesmæssige reaktioner og om hverdagspraktik.
Gå direkte til:
At leve med hæmodialyse
Symptomer
Det, at skulle leve med en kronisk sygdom, kan i begyndelsen føre til forskellige psykiske reaktioner. Det kan fx være nedtrykthed, afmagt og frustration.
Hvordan, hvornår og om den enkelte, reagerer og håndterer den nye livssituation, er meget forskelligt. Det er derfor en god idé, at være åben og fortælle, hvordan du har det. Både til din familie, venner og til personalet i Klinik for Dialyse.
Med tiden bliver det ofte lettere at se de muligheder, der er i en dagligdag som nyresyg.
Om forløbet
Der er stor forskel på, hvor mange aktiviteter den enkelte kan klare, men hvad enten du har ude eller hjemmearbejde, kan du bedst selv mærke, hvor meget du kan arbejdsmæssigt.
Er du i arbejde, kan dine dialysetider rettes ind efter dine arbejdstider. I tilfælde af sygemelding er det en god idé at tale med en socialrådgiver, der kan vejlede dig i de regler, der er omkring sygemelding.
Nyreforeningen har ansat en socialrådgiver, som kan være dig behjælpelig med dette. Du er i forbindelse med sygdom sikret via dagpengeloven.
Vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen. Hvis de kommer i dit hjem, vil vi bede dig om din tilladelse til at tage kontakt til dem, i den udstrækning, det er nødvendigt, for at give dig et trygt, sammenhængende og sikkert behandlingsforløb.
Det kan være vedrørende:
afstemning af medicinseddel
ved ændring i din almene tilstand
ved udfordringer i hverdagen, som vi i fællesskab kan være dig behjælpelig med at løse
Du er selvfølgelig selv med til at bestemme, hvad hjemmeplejen informeres om.
Gode råd
Det har stor betydning i dagligdagen at kunne deltage i familiefester, fødselsdage eller lignende. Hæmodialysebehandling skal ikke afholde dig fra at deltage i dette. Det er muligt at ændre dialysetider, hvis du skal til et arrangement der falder på din dialysedag.
Ferie i indland
Det er vigtigt at give besked til sygeplejerskerne i god tid, hvis du planlægger ferie i Danmark, da det tager tid at planlægge.
I Danmark kan dialyse foregå:
i Skallerup Klit, Grønbæk
eller på et sygehus
En sygeplejerske i Klinik for Dialyse er behjælpelig med at tage kontakt til feriestedet og sørger for at lave en aftale.
Ferie udland
Ferierejser til udlandet vil i de fleste tilfælde også være muligt. Udlandsrejser bør drøftes med din patientansvarlig læge, der vurderer, om det helbredsmæssigt, er forsvarligt, at du rejser til udlandet. Samtidigt er det vigtigt, at give besked i god tid om udlandsrejse, da det tager tid at planlægge.
I Klinik for Dialyse har vi sygeplejersker, der er behjælpelige med planlægning af feriedialyse. Den feriedialyseansvarlige sygeplejerske kan hjælpe med at:
give råd og vejledning
tage kontakt til et eller to dialysesteder
sørge for bestilling af eventuelle prøver
alle papirer er i orden og bliver sendt til rette tid
Ved rejser til udlandet skal du:
sikre, at din rejseforsikring dækker
bestille det blå sygesikringsbevis
evt. søge juridisk forhåndsgodkendelse
evt. søge medicinsk forhåndsgodkendelse ved SOS International
evt. bestille pillepas
Det er bevist, at motion øger dit velbefindende og giver mere energi både fysisk og psykisk og styrker samtidig dine knogler, led og muskler.
I Klinik for Dialyse er der tilbud om at anvende sengecykel i forbindelse med din behandling.
Det er også muligt at deltage på et spinningshold. Der er en motionsgruppe bestående af ca. 5 sygeplejersker, der brænder for at give dig mulighed for at motionere på den ene eller anden måde under din behandling.
Har du en forsikring eller er medlem af en pensionskasse, kan du undersøge, om du er berettiget til at få udbetalt penge herfra i forbindelse med din sygdom. Der udbetales ofte et engangsbeløb ved kritisk sygdom.
Når du er nyresyg og får hæmodialysebehandling, har du ofte behov for ekstra omsorg og støtte fra pårørende, venner eller bekendte.
Du vil opleve, at nærtstående vil føle sig bekymret for dig. Derfor er det vigtigt at tale ærligt og åbent over for hinanden. Du kan hjælpe din familie og venner ved at fortælle om din sygdom og behandling samt dine tanker og sige til, når du har brug for hjælp.
Hospitalspræsterne på Regionshospitalet Gødstrup står desuden til rådighed for enhver på hospitalet, der har brug for en samtale. Læs mere om hospitalspræsterne og find kontaktoplysninger:
Udenfor Klinik for Dialyses åbningstider: Kontakt Sengeafsnit for Nyresygdomme
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1333520
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.