I løbet af graviditetens første 3 måneder stopper omkring hver femte graviditet med at udvikle sig. Det skyldes i mange tilfælde fejl i udviklingen, og graviditeten er derfor ikke levedygtigt. Intet i din/jeres adfærd er skyld i dette.

Kirurgisk behandling anbefales, når det ved ultralydsscanning er konstateret, at graviditeten er stoppet med at udvikle sig efter uge 9.


Forbered dig til operationen

Hvis du har eller har haft MRSA* eller CPO* (antibiotika-resistente bakterier) – og skal indlægges

Køb smertestillende medicin inden operationen

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med under bedøvelse, operation og opvågning

Planlæg din hjemtransport

Du kan forvente at blive udskrevet 1-2 timer efter operationen

Hold pause med medicin og kosttilskud

Læs fastereglerne nedenfor


På operationsdagen

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

Tag medicin 2 timer før mødetidspunktet

Tag et bad og vask håret - ingen creme, makeup og smykker

Tag rent og løst tøj på

Mødetidspunktet er ikke operationstidspunktet, og der kan forekomme ventetid.

Før operationen taler du med lægen, som skal operere dig


Om operationen

Du er fuldt bedøvet under indgrebet. Når du er bedøvet, tømmes livmoderen med et sug.

Fuld bedøvelse


Risici og bivirkninger

Risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen er lille. Blødning og infektion er de hyppigste komplikationer.


Efter operationen

Sig til, hvis du har smerter

Kort tid efter operationen kommer du op at sidde og ud at gå

Du bliver informeret om operationen af lægen eller sygeplejersken. Har du spørgsmål får du også svar på disse

Hvis du er længere end 8. graviditetsuge og har blodtypen rhesus negativ, skal du have en indsprøjtning med anti-D immunglobulin


Når du kommer hjem

Det er normalt at have blødning efter operationen

Det er normalt at have smerter efter operationen

Tag smertestillende efter behov

Undgå samleje, brug af tampon, karbad, svømning og lignende, så længe der er blødning fra skeden

Der er ingen forbud mod almindelig fysisk aktivitet og motion

Du kan genoptage dit arbejde 2 dage efter operationen

Kontakt læge, hvis du får kraftig blødning eller tegn på infektion


Videre forløb

Du kan forvente at få menstruation cirka 4-6 uger efter aborten

Inden din næste menstruation vil du få ægløsning, og der er mulighed for en ny graviditet


Mere information

Få overblik over dit behandlingsforløb på www.sundhed.dk


Kontakt

Før operationen

Kontakt sygeplejersken på hverdage mellem kl. 8.15 og 8.45, hvis du har spørgsmål før operationen.

 7843 4600

Efter operationen

Hvis der opstår problemer efter operationen, kan du kontakte os indtil næste morgen kl. 8.00. 

 7843 9426 Urinvejskirurgisk Sengeafsnit

Herefter skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen, hvis ikke andet er aftalt.

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.