Læs om meget tidlig medicinsk abort, hvordan behandlingen foregår hjemme, og hvad du skal være opmærksom på under og efter aborten.
Gå direkte til:
Dette kan skyldes, at du er meget tidlig gravid. Der er derfor behov for at måle dit graviditetshormon i blodet. Dette er på grund af en meget lille risiko for en graviditet uden for livmoderen.
Du må gerne opstarte den medicinske behandling med tablet Mifepriston 200 mg.
Hører du ikke fra os, skal du oplægge tablet Cytotec 4 stk. efter vejledning mellem 24 og 48 timer efter, du har taget tablet Mifepriston.
Forbered dig til behandlingen
Du skal købe smertestillende medicin, så du kan behandle smerter i forbindelse med aborten:
Paracetamol 500 mg (f.eks. Pamol, Panodil eller Pinex)
Ibuprofen 200 mg (f.eks. Ibumetin, Brufen eller Ipren)
Disse fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Du kan forvente kraftigere blødning i forbindelse med og i dagene efter behandlingen.
Aborten foregår hjemme hos dig selv
Lav aftale med en voksen person, der kan være hos dig den dag, hvor du skal abortere
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Om behandlingen
Den medicinske behandling består af to præparater, Mifepriston og Cytotec, og foregår over mindst 1-2 døgn
Tabletten sluges hel med mindst et halvt glas vand. Det anbefales at tage tabletten sammen med mad, da Mifepriston kan give kvalme. Hvis du kaster op inden for 1½ time efter, du har indtaget tabletten, skal du kontakte os og få en ny tablet.
Tablet Mifepriston stopper udviklingen af graviditeten.
Du kan få menstruationslignende smerter efter, du har indtaget tabletten.
Nogle oplever blødning fra skeden.
24 til 48 timer efter du har taget Mifepriston-tabletten, fortsættes behandlingen med Cytotec
Tag fx 2 tabletter paracetamol (Pinex/Pamol/Panodil) á 500 mg suppleret med 2 tabletter ibuprofen (Ipren/Ibumetin) á 200 mg. Du kan tage smertestillende tabletter cirka hver 6. time og højest 4 gange i døgnet.
Begge præparater fås i håndkøb.
Læs indlægssedlen i medicinpakken, så du kender bivirkninger til medicinen. Stop med behandlingen hvis du oplever bivirkninger. Og kontakt eventuelt egen læge.
Tøm blæren inden behandling med Cytotec
Det er vigtigt, du husker at spise og drikke. Drik rigeligt og gerne sukkerholdigt
Vi aftaler med dig, hvornår du tager Cytotec-tabletterne.
Cytotec får livmoderen til at trække sig sammen, og du vil få blødning og abortere.
Udover blødning og smerter kan Cytotec give kvalme, hovedpine og diarré.
For at Cytotec-tabletterne ikke glider ud, skal du ligge ned i 1 time efter tabletterne er anbragt i skeden
Hvis du oplever, at der er tabletrester i bindet, når du går omkring, har det ingen betydning for virkningen.
Blødningen er individuel og vil ofte være kraftigere end menstruation. Der vil ofte være klumper i blodet og eventuelt graviditetsvæv.
Blødningens styrke afhænger af, hvor langt du er i graviditeten.
Du bløder oftest kraftigst de første døgn.
Du kan forvente at bløde med vekslende, men aftagende, blødning og det er normalt at have pletblødning frem til næste menstruation. Denne menstruation kan være kraftigere end din vanlige menstruation, da der kan være en smule graviditetsvæv tilbage, som blødes ud ved menstruationen.
Det er normalt at have uregelmæssige menstruationer i de første 2-3 måneder efter aborten.
Smerterne skyldes, at livmoderen trækker sig sammen og er tegn på, at aborten er i gang.
Smerteoplevelsen er individuel, men vil oftest mærkes som kraftige menstruationslignende smerter.
Nogle oplever både smerter i maven og i lænden. Nogle oplever smerterne som varierende i styrke. Nogle mærker det som konstante smerter, mens andre oplever det som turevise sammentrækninger i maven.
Du bliver ikke fri for smerter, men smertestillende medicin lindrer smerterne og hjælper til, at du kan slappe mere af.
Smerterne vil aftage i løbet af nogle dage.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Risici og bivirkninger
Vi ved, det kan være svært at vurdere, så er du i tvivl, skal du kontakte afdelingen.
Ganske få vil have behov for at få lavet en udskrabning efterfølgende pga. vævsrester tilbage i livmoderen. Derudover er der en lille risiko for infektion i livmoderen
Vær opmærksom på
Dette er for at minimere risikoen for underlivsinfektion.
Du må gerne være fysisk aktiv og dyrke motion, når du er klar til det
Du kan have behov for at sygemelde dig i et par dage
Brug en ven/veninde/familie til at tale om de tanker og følelser, du har. Du har også mulighed for en opfølgende samtale hos din egen læge.
bløder igennem mere end 2 natbind på mindre end en time
bløder meget kraftigt over flere dage
får underlivssmerter, der er kraftigere end normale menstruationssmerter
får feber
får ildelugtende udflåd
føler dig utryg
Hvis du efter næste menstruation bløder med vekslende styrke, kan du kontakte din praktiserende læge
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Ønsker du anden form for prævention, f.eks. spiral, skal du kontakte din egen læge.
Du kan få lagt spiralen ved din egen læge i slutningen af en menstruation.
Videre forløb
Blodprøven måler mængden af graviditetshormon. Dette er for at afklare, om du har aborteret.
Hvis blodprøven viser, at graviditetshormonet ikke er faldet som forventet, kontakter vi dig for at tale om resultatet og planlægge det videre forløb.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Du kan forvente at få menstruation cirka 4-6 uger efter aborten
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
På www.sundhed.dk kan du få adgang til din sundhedsjournal, hvor du kan finde oplysninger registreret om dig vedrørende behandlinger, svar på prøver m.m.
Du skal logge på med MitID.
Kontakt
Har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte sygeplejersken på hverdage mellem kl. 8.15 – 8.40
7843 4600 Klinik for Kvindesygdomme
Ved akut behov kontakter du os på
AkuttelefonKlinik for Kvindesygdommetlf. 7843 4647 hverdage mellem kl. 8.00–15.30
7843 9426 Urinvejskirurgisk Sengeafsnit aften/nat, weekend og helligdage
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: godstrup.dk/1993914
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.