Du skal have fjernet livmoderen gennem bugvæggen. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du bliver udskrevet samme dag eller dagen efter operationen.
Forbered dig til operationen
Kontakt os, hvis:
du har eller har haft MRSA eller CPO
Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:
du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet
Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.
*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus
*CPO: Carbapenemase-producerende organismer
Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:
Paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex)
Ibuprofen (fx Ibumetin, Brufen eller Ipren)
De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Ambulant operation (hjem samme dag)
Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.
Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.
Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.
Operation under indlæggelse
Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.
Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.
Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.
Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.
Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.
Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem.
Vær også opmærksom på, at nogle operationer kan gøre dig ude af stand til at køre i længere tid. Spørg på afdelingen, hvis du er i tvivl.
Du bliver udskrevet samme dag, som du er opereret eller dagen efter
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne som aftalt med operationslægen.
Tag ikke din sædvanlige medicin på operationsdagen, med mindre det er aftalt med operationslægen eller bedøvelsespersonalet.
Hold pause med naturmedicin og kosttilskud en uge før operationen, da det kan påvirke sårhelingen eller have en blodfortyndende virkning. Husk at fortælle os, hvis du tager naturmedicin og kosttilskud.
Det er vigtigt, at du følger ovenstående, da vi ellers kan blive nødt til at aflyse din operation.
Du skal tage din medicin med på hospitalet i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du også tage den med i original indpakning.
Personalet spørger dig, om de må se din medicin for blandt andet at sikre, at din medicinjournal er opdateret, for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have anden/ny medicin.
løstsiddende bukser
hjemmesko eller lignende
evt. læsestof eller lignende
evt. personlige hjælpemidler, f.eks. briller, høreappat, rollator
Mad, som indeholder meget energi og protein, fremmer helingen af sårene, styrker immunforsvaret og bevarer muskelstyrken.
Start gerne med at spise energi- og proteinrige madvarer nogle dage til uger før operationen. Fortsæt gerne 2-3 uger efter operationen.
Sundhedsstyrelsen har udgivet folderen, 'Stop med at ryge, når du skal opereres'. I folderen kan du læse om de fordele, der er ved at stoppe med at ryge mindst 6 uger før en operation.
Alkohol kan have betydning for forløbet af din operation. Derfor bør du holde igen, eller stoppe helt med at drikke alkohol, før og i tiden efter din operation.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Fjern den øvre kønsbehåring – fra navlen og ned til kønslæberne.
Fjern først hårene på operationsdagen og kun tidligere, hvis du har aftalt det med os.
Fjern hår med en saks, barbermaskine eller hårtrimmer, alternativt med hårfjerningscreme. Brug ikke skraber eller voks, da det kan give små rifter i huden og dermed risiko for infektion.
Undgå at klippe hårene helt ned på hudniveau. Der må godt være små stubbe på højest 2 mm.
Steder, hvor der er korte hår eller kun lidt hårvækst, skal du ikke fjerne hår.
Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
Husk også at børste dine tænder om morgenen.
Du får afsnittets tøj på og får smertestillende medicin, som forebygger smerter. Du taler også med lægen, som skal operere
Om operationen
Operationen foregår oftest gennem et ”bikinisnit”, som er et tværsnit i bugvæggen lige over hårgrænsen ved kønsbenet.
Livmoderen, livmoderhalsen og æggeledere frigøres fra andet væv, som har forbindelse dertil og fjernes gennem bugvæggen. Såret lukkes med clips (agraffer), og toppen af skeden syes sammen med selvopløselig tråd.
Under operationen får du medicin, som forebygger smerter og kvalme.
Når du er bedøvet, bliver der lagt et kateter i din blære.
Operationen varer 1-2 timer.
I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen.
Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.
Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning.
På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".
Risici og bivirkninger
I sjældne tilfælde kan omkringliggende organer blive beskadiget. Det kan være blære, urinveje, tarm eller blodkar.
Skaden vil, så vidt det er muligt, blive behandlet under samme operation. Det kan dog blive nødvendigt at ændre operationen til en åben operation, også kaldet et ”bikinisnit”, som er et tværsnit i bugvæggen lige over hårgrænsen ved kønsbenet.
I meget sjældne tilfælde opdages komplikationen først efter operationen.
Det vil vise sig ved smerter, blødning eller infektion. Det kan blive nødvendigt at tømme blodansamlingen ved en ny operation og/eller behandle med antibiotika.
Ofte vil føleforstyrrelserne forsvinde 3-6 måneder efter operationen.
Efter operationen
Hvis du har smerter eller kvalme, vil du blive tilbudt smerte- og kvalmestillende medicin. Du bliver også tilbudt noget at spise og drikke, og du kommer op at sidde og op at stå ved sengekanten.
Det er normalt at have smerter efter operationen. Du får smertestillende tabletter med faste intervaller. Nogle oplever også kvalme.
Det er vigtigt at fortælle personalet, hvis du har brug for ekstra smerte- eller kvalmestillende medicin.
Du skal forvente, at du allerede kort tid efter operationen kommer op at sidde og ud at gå, da det mindsker risikoen for komplikationer. Du får hjælp af personalet i det omfang, du har brug for det.
Du kan eventuelt føle dig lidt svimmel de første gange. Det skyldes narkosen og smertestillende medicin.
Du må spise og drikke, som du plejer
Svien skyldes kateteret, som du havde i blæren under operationen.
Indsprøjtningen gives i låret eller i maveskindet.
Du bliver informeret om undersøgelsen af lægen. Har du spørgsmål, får du også svar på disse
Når du kommer hjem
Hvis du udskrives på operationsdagen, bør du have en voksen hos dig det første døgn efter udskrivelse
Det er normalt at have smerter efter operationen.
Vi anbefaler, at du efter operationen tager smertestillende tabletter på faste tidspunkter for at forebygge kraftige smerter.
Du kan tage:
2 tabletter paracetamol (Pinex/Pamol/Panodil) á 500 mg sammen med
2 tabletter ibuprofen (Ipren/Ibumetin) á 200 mg.
Tabletterne tages cirka hver 6. time og højst 4 gange i døgnet.
Når smerterne aftager, kan du reducere antallet af smertestillende tabletter, så det passer til dit behov.
Du bør læse indlægssedlen i medicinpakken, så du kender bivirkninger til medicinen.
Begge præparater fås i håndkøb.
Hvis du får bivirkninger, bør du stoppe med behandlingen og eventuelt søge læge.
Du kan tage:
1 tablet Morfin á 10 mg cirka hver 4. time og højst 4 gange i døgnet.
Bivirkninger til medicinen kan være kvalme, opkastning, svimmelhed, træthed, hovedpine og hudkløe.
Du kan tage:
1 tablet Ondansetron á 4 mg højst 2 gange i døgnet.
Bivirkninger til medicinen kan være hovedpine.
Det kan du gøre ved at drikke 1½ - 2 liter væske i døgnet, spise fiberrig kost og holde dig aktiv.
Vi anbefaler, at du efter operationen tager tablet Magnesia, som er et afføringsmiddel. Du kan fortsætte med at tage 2 Magnesia inden sengetid, indtil der kommer afføring. Tabletterne fås i håndkøb.
Herefter skal såret blot have luft.
Såret skylles ved brusebad og tørres med et rent håndklæde.
Hvis plastret er gennemsivet, skal du skifte den uden at røre såret. Du skal vente yderligere 24 timer med at fjerne plastret.
Såret i bugvæggen er lukket med clips (agraffer), som du skal have fjernet ved din praktiserende læge 7-10 dage efter operationen. Du skal medbringe agraftangen, som du får udleveret, når du bliver udskrevet.
Såret er syet med selvopløselig tråd, som afstødes gennem skeden cirka 1-2 måneder efter operationen.
Du kan have blødning fra skeden, så længe såret heler op. Blødningen er mindre end menstruationsblødning og kan veksle fra frisk til gammelt blod.
Cirka 1-2 uger efter operationen, kan der komme frisk blødning fra skeden. Det skyldes, at sårskorpen i toppen af skeden afstødes.
Du kan opleve større træthed i ugerne efter operationen, og du kan derfor have brug for at hvile dig i løbet af dagen.
Du skal tage den med ro den første uges tid efter operationen. Du må gerne gå ture og lave knibeøvelser.
Efter den første uge må du genoptage almindelig motion såsom cykling og løb inden for smertegrænsen.
Du må øge belastningen gradvist frem mod fuld belastning efter 3 uger.
De første 3 uger bør du ikke have tunge løft eller dyrke hård sport (tennis, badminton, fitness, styrketræning og lignende).
Det er vigtigt, at du fortsætter med at være fysisk aktiv, både for at mindske risikoen for komplikationer, men også for hurtigere at komme tilbage til din sædvanlige form.
Fysisk aktivitet forebygger også forstoppelse og træthed efter operationen.
Dette er af hensyn til opheling af såret i toppen af skeden.
Dette er for at nedsætte risikoen for infektion.
Det er vigtigt, at du efter operationen laver knibeøvelser.
Du kan finde film om knibeøvelser her www.kvindekrop.dk (alle rettigheder er forbeholdt gynzone.dk)
Ved fysisk krævende arbejde anbefales det at genoptage arbejde efter 3 uger.
Kontakt læge, hvis du får:
kraftig blødning fra skeden eller fra såret/sårene
kraftige smerter
feber
ildelugtende udflåd
tegn på infektion ved såret/sårene (rødme, varme, hævelse, ømhed eller pus)
Videre forløb
Du får besked om hvordan og hvornår, du får svar på undersøgelsen.
Du har stadig dine æggestokke, og hvis du ikke er kommet i overgangsalderen, fortsætter æggestokkene produktionen af hormoner.
Da livmoderhalsen fjernes sammen med livmoderen, skal du ikke længere have taget celleskrab
Der er intet, der tyder på, at operationen vil påvirke seksuallivet.
Når livmoderen er fjernet, får du ikke længere menstruation, og du kan ikke blive gravid
Hvis livmoderen fjernes på grund af smerter, er det ikke sikkert, at smerterne forsvinder efter operationen
Mere information
På www.sundhed.dk kan du få adgang til din sundhedsjournal, hvor du kan finde oplysninger registreret om dig vedrørende behandlinger, svar på prøver m.m.
Du skal logge på med MitID.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Kontakt sygeplejersken på hverdage mellem kl. 8.10 og 8.40, hvis du har spørgsmål før operationen.
7843 4600 Klinik for Kvindesygdomme
Efter operationen
Hvis der opstår problemer efter operationen, kan du kontakte os indtil næste morgen kl. 8.00.
7843 9426 Urinvejskirurgisk Sengeafsnit
Herefter skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen, hvis ikke andet er aftalt.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/911952
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.