Gonoré er meget smitsomt og kan smitte ved ubeskyttet sex – også oralsex, analsex og sjældnere ved dybe kys. I princippet kan det også smitte ved fingersex eller ved deling af sexlegetøj, som ikke er gjort tilstrækkeligt rent.
Smitte kan også overføres fra mor til barn i forbindelse med fødsel og give øjenbetændelse hos barnet.
Gonoré smitter ikke i svømmehal, fra toiletsæder eller hvad der ellers er af myter.