Her finder du information om behandlingen af kønssygdommen gonoré og om, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Gå direkte til:
Bakterierne kan sidde i slimhinder i urinrøret, i livmoderhalsen, i skeden, i endetarmen og i halsen.
Hos kvinder kan bakterierne give underlivsbetændelse, hvis de spreder sig til æggelederne. Hvis infektionen ikke behandles, kan du få varige skader på underlivet, der kan nedsætte din evne til at blive gravid.
Gonoré er én af de sygdomme, som lægen har pligt til at anmelde til Statens Seruminstitut, så de kan følge sygdommens udvikling og vurdere om behandlingen og oplysning virker.
Om behandlingen
Du kan forvente svar på podningerne indenfor 4-7 dage.
Du får en indsprøjtning i låret eller i ballen. Bagefter skal du blive i Klinik for Kvindesygdomme i cirka 15 minutter til observation for allergisk reaktion.
I få tilfælde kan du få trykken i maven og diarré efter behandlingen.
I svære tilfælde kan infektionen kræve indlæggelse og yderligere antibiotika.
Podningen skal vise, om du er fri for smitte med gonoré.
Vær opmærksom på
Gonoré er meget smitsomt og kan smitte ved ubeskyttet sex – også oralsex, analsex og sjældnere ved dybe kys. I princippet kan det også smitte ved fingersex eller ved deling af sexlegetøj, som ikke er gjort tilstrækkeligt rent.
Smitte kan også overføres fra mor til barn i forbindelse med fødsel og give øjenbetændelse hos barnet.
Gonoré smitter ikke i svømmehal, fra toiletsæder eller hvad der ellers er af myter.
Du kan opleve følgende symptomer:
Svie, når du tisser
Gul/grønligt udflåd (både fra skeden og endetarmen)
Smerter i maven/underlivet
Feber
Byld ved skedeindgangen
Rødme eller betændelse i øjnene
Smerter i led
Dine partnere skal lade sig teste og eventuelt behandle.
Du skal også afholde dig fra oralsex, analsex, fingersex, brug af sexlegetøj og dybe kys.
Når kontrolpodningen har vist, at du er fri for smitte, må du dyrke sex igen.
Lad dig teste, hvis du har haft ubeskyttet sex med ny partner eller sex med en, der viser sig at være smittet.
Har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte sygeplejersken på hverdage mellem kl. 8.10 – 8.40
7843 4600 Klinik for Kvindesygdomme
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1454669
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.