En blodprop i lungen kan blive dannet i lungen, men opstår oftest ved, at størknet blod fra en blodåre i benet eller bækkenet river sig løs og bliver transporteret med blodstrømmen op til lungerne, hvor det sætter sig fast og danner en blodprop.
På fagsprog kaldes det en "lungeemboli".
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Symptomer
Symptomer på en blodprop i lungen kan være forskellig fra person til person og er afhængig af blodproppens størrelse, og hvor den sætter sig fast i lungen.
Du skal være særlig opmærksom, hvis du pludselig bliver forpustet, og der ikke er en forklaring på dette.
Ligeledes skal du være opmærksom, hvis du pludselig får brystsmerter, som starter eller forværres, når du trækker vejret dybt eller hoster.
Hvis du pludselig begynder at hoste, og der samtidig kommer blodigt opspyt, kan dette være et tegn på en blodprop i lungen.
Mange har forud for en blodprop i lungen haft hævelse eller smerter fra det ene ben. I nogle tilfælde får du påvist en blodprop i benet samtidig med en blodprop i lungen.
Det er helt almindeligt at have åndenød og blive hurtig træt de første par uger efter en blodprop. Åndenød kommer især, hvis du anstrenger dig. Du kan også opleve hoste og smerte i brystet de første dage/uger.
Årsag
De hyppigste årsager er:
længere tids sengeleje grundet infektion eller anden sygdom
større kirurgisk indgreb fx hofte- eller knæoperation
lange rejser med bil, bus eller fly
arvelige dispositioner til veneblodpropper eller blodsygdom
graviditet eller nylig fødsel
P-piller eller anden hormonbehandling
kræftsygdom
tidligere veneblodprop i ben/lunge
har arvelig blodsygdom
overvægt
En blodprop i lungen kan også opstå hos en rask person og uden, at ovennævnte årsager er til stede.
En blodprop i lunge eller ben øger ikke risikoen for at få en blodprop i hjerte og hjerne.
En blodprop i lungen eller benet dannes i de blodkar (venerne), som fører blodet tilbage til hjertet. En blodprop i hjerte og hjerne dannes i en anden slags blodkar (arterierne), som fører blodet fra hjertet ud til organerne.
Om forløbet
Ved mistanke om en blodprop i lungen, skal du have taget blodprøver, lavet en ultralydsskanning af hjertet og foretaget en CT-skanning
Små blodpropper i lungen behøver ikke at give så mange symptomer og flere udskrives ret hurtigt, efter diagnosen er stillet, og behandlingen er begyndt.
Større blodpropper i lungen kræver typisk indlæggelse i et par døgn.
Du bliver henvist til opfølgning i Tromboseklinikken
Hvis du er tilknyttet Ambuflex, vil vi gerne, at du besvarer det elektroniske spørgeskema forud for din konsultation i Tromboseklinikken.
Spørgeskemaet handler blandt andet om dine symptomer på lungeemboli og din trivsel. Din besvarelse vil danne udgangspunkt for samtalen ved konsultationen.
Her vil du blive spurgt ind til din behandling, herunder smerter og eventuelle bivirkninger til medicinen og blive tilbudt deltagelse i patientuddannelse.
Patientuddannelse er gruppeundervisning om blodprop i lungen, behandlingen heraf m.m. Undervisningen er for både dig og dine pårørende.
Til opfølgningen besluttes det, om din blodfortyndende behandling skal stoppe, eller om du skal fortsætte med den resten af dit liv.
Der tages også stilling til, om der er behov for yderligere besøg i Tromboseklinikken.
Lægen vurderer, om der igen er behov for en skanning af hjertet.
Om behandlingen
Formålet med behandlingen er at opløse blodproppen og forebygge dannelse af nye blodpropper. Den blodpropsforebyggende behandling får blodet til at størkne langsommere og gives oftest som tabletter, men kan også gives som indsprøjtninger. Vi fortæller dig, hvilken form du skal have.
Det er vigtigt, at du bevæger dig efter en blodprop i lungen. Du kan opleve, at du nemmere bliver forpustet, når du er fysisk aktiv. Selvom du oplever symptomer, der varer ved, er det alligevel vigtigt, at du er fysisk aktiv. Du må også gerne dyrke sex.
Mulighederne er mange, når det kommer til motion og træningsformer. Det handler om at finde en form for fysisk aktivitet, som du synes om. Det kan være en god idé at være fysisk aktiv sammen med andre, eksempelvis cykle eller gå ture med venner og familie. Det kan give dig tryghed og motivation til at bevæge dig.
Sørg dog altid for at mærke efter, hvordan du har det. Føler du voldsomt ubehag, skal du ikke fortsætte med din aktivitet.
Hjerteforeningen tilbyder holdtræning, hvor motion og fællesskab er i centrum. Du kan læse mere ved at følge linket: hjertemotion.dk
Det kan være en voldsom oplevelse at få en blodprop i lungen. Derfor er det helt naturligt, hvis du oplever, at dit humør svinger mere end normalt, og at du nemmere bliver ked af det, bekymret, bange eller irritabel.
Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det. Så kan de nemmere forstå dig og hjælpe dig på den bedste måde.
Både du og dine pårørende kan søge råd og vejledning hos Hjerteforeningen.
Hvis du indtager store mængder alkohol, øger du din blødningsrisiko. Du bør derfor følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og højst drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande ved samme lejlighed.
Hvis du ryger, anbefales det, at du stopper med at ryge. Rygning øger din risiko for blodpropper. Der findes mange forskellige måder at slippe vanen på. Du kan bruge nikotinerstatning i form af tyggegummi eller plaster i en periode eller tilmelde dig et rygestopkursus. Du kan søge hjælp til rygestop på stoplinien.dk.
Vi hjælper også gerne med henvisning til rygestop i din kommune.
Hvis du har haft en blodprop i benet, som årsag til din blodprop i lungen og skal anvende kompressionsstrømper, så læs mere herom i Information om kompressionsstrømper.
Det er vigtigt, at egen læge oplyses om evt. rejser og operationer ift. at sikre korrekt blodfortyndende behandling (pausering og opstart af behandling), således at evt. nye blodpropper forebygges.
Mere information
Ligesom den sygdomsramte er du som pårørende også kommet i en ny – måske uventet – situation. Det vil for de fleste opleves utrygt, og det kan være svært at håndtere de tanker og følelser, der pludselig dukker op. Derfor er det vigtigt, at du får talt med andre, som kan lytte til dig.
Du kan støtte den sygdomsramte ved at deltage i alle konsultationer. Det vil også være en god idé, at du læser og ser de videoer, der er linket til i denne patientvejledning. Dette kan hjælpe dig med bedre at forstå og sætte dig ind i den sygdomsramtes situation.
Som pårørende kan du på søge råd, vejledning og støtte til at håndtere din rolle som pårørende hos Hjerteforeningen.
Det er muligt at finde flere oplysninger på hjerteforeningen.dk, hvor både du og dine pårørende kan søge råd og vejledning.
Du kan også ringe til Hjerteforeningens gratis rådgivningslinje, Hjertelinjen på tlf.nr. 7025 0000. Hjerteforeningens rådgivere er hjertesygeplejesker, diætister, motionsrådgivere og psykologer.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/913684
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Gode råd
Mere information
Kontakt