Bakterierne stammer oftest fra mundhulen, men kan også komme fra urinveje, mavetarmkanal, sår i huden eller under operationer.

Risikoen for at få endocarditis er større, hvis du har hjerteklapsygdom i sværere grad, gennemgået en hjerteklapoperation, medfødt hjertesygdom, indopererede fremmedlegemer i hjertet (fx pacemaker) eller tidligere har haft betændelse på indersiden af hjertet.

Under indlæggelsen holdes der øje med udviklingen af betændelsestilstanden i kroppen ved daglige målinger af temperatur, blodtryk og puls og blodprøvetagning flere gange om ugen.

Se patientvejledningen Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (transøsofageal ekkokardiografi)

Formålet med undersøgelsen er at opnå særligt tydelige billeder af dit hjerte og dine hjerteklapper. Herved kan lægen se, om der er bakterier på hjerteklapperne.

Se patientvejledningen Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)

Formålet med undersøgelsen er at opnå billeder af det arbejdende hjerte. Herved kan lægen fastslå hjertes pumpefunktion, samt se om hjerteklapperne er beskadiget.

Hver tirsdag morgen afholdes der endokarditkonference med deltagelse af læger fra afdelingen samt infektionsmedicinske læger og mikrobiologiske læger og ved behov en hjertekirurgisk læge.

Betændelse på en hjerteklap skyldes ofte bakterier, som stammer fra mundhulen. Mange patienter med betændelse på indersiden af hjertet skal derfor til tandeftersyn på Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Betændelse på indersiden af hjertet kan i de fleste tilfælde helbredes. Jo tidligere behandlingen sættes i gang, jo mindre er risikoen for beskadigelse af hjertevævet.

Den antibiotiske behandling gives direkte ind i blodåren. Behandlingen varer 4-6 uger afhængig af, hvilke bakterier, der er tale om, og hvilken skade de har gjort.

Hvis du har en pacemaker, og der er infektion ved denne, vil det være nødvendigt at fjerne den. Du vil i dette tilfælde få en midlertidig pacemaker, hvis du har behov for dette. Den midlertidige pacemaker vil sidde i en forbinding uden på huden.

Når infektionen er behandlet, kan du få indsat en ny pacemaker.

Hvis du skal have foretaget en hjerteklapoperation, vil du blive overflyttet til Hjertekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her vil du enten få udskiftet den angrebne hjerteklap med en kunstig hjerteklap eller få den beskadigede hjerteklap repareret.

Når operationen er veloverstået, og du efter omstændighederne har det godt, vil du komme retur til Hjerte Sengeafsnit i Gødstrup.

Der vil i nogle tilfælde være behov for kortvarig forebyggende antibiotikabehandling forud for tandlægebesøg, hvis der er risiko for tandkødsblødning under tandlægebehandlingen, og hvis hjertelægen har vurderet, at du har øget risiko for endocarditis.

Læs mere herom i Vejledning - Sådan forebygger du betændelse i hjertet (endokarditprofylakse).

Hjerte Sengeafsnit

Det er naturligt, at du er mere træt og uoplagt, end du plejer, på grund af infektionen i kroppen. Du kan have brug for at hvile i løbet af dagen.

Det er vigtigt, at du sørger for at undgå at vende om på døgnet ved ikke at sove for mange timer ad gangen i løbet af dagtimerne.

Et langvarigt sygdomsforløb samt sengeleje nedbryder din muskelmasse. Musklerne skal langsomt genoptrænes ved at du kommer op at sidde i en stol til måltiderne, ved at du går ture på gangen, og ved at du træner med fysioterapeuten i afsnittet.

Bevægelse er desuden med til at forebygge komplikationer som tryksår, lungebetændelse, forstoppelse og blodpropper.

Der er også kondicykler i afsnittet, som kan benyttes.

Du får udleveret en PEP-fløjte af vores fysioterapeut.

PEP-fløjte/maske - for at øge luftmængden og løsne slim

Håndhygiejne er den bedst dokumenterede måde at forebygge smittespredning på. Det er derfor vigtigt, at du vasker og spritter dine hænder efter toiletbesøg, før du forlader stuen, og før du tager kaffe/te eller andet fra cafeområdet.

Håndhygiejne - et fælles ansvar

Daglig mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg kan være med til at forebygge, at betændelsen i hjertet vender tilbage. Vi anbefaler derfor tandbørstning minimum x 2 dagligt. Kan du ikke selv klare dette, kan du få hjælp af plejepersonalet.

Endocarditis kan give nedsat appetit gennem længere tid og resultere i et vægttab. Det er et problem, da kroppen har brug for ekstra energi og proteiner for at komme sig. Kalorier giver din krop energi og bruges til at holde din krop i gang og opretholde livsvigtige funktioner. Vi har derfor fokus på, hvor meget du spiser, og om du får dit daglige energi- og proteinbehov dækket.

Proteiner er kroppens byggemateriale. Et langvarigt sygdomsforløb resulterer i, at kroppen opbruger sine depoter og ressourcer. Derfor kræves et højt proteintilskud, som du kan få ved at drikke 1-2 proteindrikke dagligt.

1,5 liter væske dækker de flestes behov, men har du feber, er dit behov for væske øget, og du bør derfor drikke mere. Dog er der undtagelser, som hvis du har nedsat hjertepumpefunktion eller nedsat nyrefunktion, hvor det kan være nødvendigt at føre væskeskema og angive, hvor meget du drikker pr. døgn. Du kan tale med sygeplejersken om dette.

Flere forhold under indlæggelsen kan have indvirkning på din mavetarmfunktion.

Smertestillende behandling, nedsat aktivitet og sparsom væskeindtag kan give forstoppelse.

Langvarig antibiotisk behandling kan i nogle tilfælde give tynd afføring.

Tal med sygeplejersken, hvis du oplever ændringer i dit afføringsmønster.

Det er en naturlig reaktion på kritisk sygdom og langvarig indlæggelse, at humøret påvirkes. Nogle oplever, at de får let til tårer eller bliver deprimerede, mens andre oplever, at deres tålmodighed bliver mindre, og at de hurtigere bliver irriterede og vrede. Det er helt naturligt. Der er mange ting, som er ændrede i forhold til den vante dagligdag. Ting som du ikke selv har indflydelse på herunder ventetid, uvished og tanker om, hvordan fremtiden bliver.

Det er ofte en hjælp at tale med nogen om dine tanker og følelser. Du er velkommen til at tale med os – sygeplejersker og læger. Der er også en mulighed at tale med hospitalspræsten. Spørg sygeplejersken, hvis du ønsker at tale med Hospitalspræsten.