Din kondition har betydning for dit fødselsforløb. Da fødslen er en fysisk præstation, er du bedre rustet til at klare fødslen, hvis du er i god fysisk form. En halv times motion/bevægelse dagligt gør en forskel.

Vejrtækningen under fødslen er vigtig. En god vejrtrækning sikrer en god iltning af blodet. For mange er vejrtrækningen i sig selv en hjælp til at forblive fokuseret og afspændt. Jordemoderen hjælper dig med vejrtrækningen under fødslen, men vi opfordrer til, at du træner åndedræt og afspænding i graviditeten, så du er fortrolig hermed under fødslens smerter/pres. Øv gerne sammen med din partner. Vi har lavet nogle vejledningsvideoer, der kan hjælpe dig med at træne åndedrættet og kroppen før fødslen: Træning af krop og åndedræt i graviditeten

Vær forberedt både fysisk og psykisk. Det vil gøre dig/jer mere tryg, hvis du/I ved, hvad der skal foregå og har haft mulighed for at diskutere dine/jeres ønsker og forventninger. Tal med din/jeres jordemoder og benyt dig/jer af forksellige tilbud inden for fødsels- og familieforberedelse.

En vigtig pointe: Det meste af fødslen består faktisk af pauserne mellem veerne - og her er der for de flestes vedkommende ingen smerter.

For at give kroppen optimale arbejdsvilkår til at arbejde effektivt under fødslen, er det vigtigt, at du er udhvilet og har fået noget at spise. Det er en god ide så vidt muligt at få hvilet og spist godt i starten af fødslen.

Lad kroppen gøre sit arbejde - sig "ja", hav tillid, slap af i kroppen og træk vejret dybt og roligt.

Bevægelse fremmer fødslen og mindsker smerte, så bevæg dig frit. Selvom dit barns puls eventuelt skal overvåges med et CTG-apparat, kan du stadig bevæge dig og bruge forskellige stillinger.

Ros, berøring og omsorg fra din partner, fødselshjælper og jordemoder har stor betydning for, hvordan du oplever kroppens arbejde, og det er der plads til på vores fødestuer.

Under fødslen aktveres kroppens egen morfinproduktion (endorfiner), som dermed fungerer som en indbygget form for smertelindring. De ikke-medicinske former er med til at aktivere disse stoffer. For nogle fødende er dette tilstrækkelig smertelindring, mens andre har behov for medicinsk smertelindring.

Massage hjælper for eksempel i lænden. Din ledsager kan her være en god støtte - og man må gerne øve på forhånd.

Der er ikke nogen måde, der er den bedste at massere på. Nogle har det bedst med en let berøring, andre af kraftigere massage eller et konstant tryk over eksempelvis lænden eller korsbenet.

Varmt vand kan anvendes som smertelindring både derhjemme og på fødeafdelingen.

I begyndelsen af fødslen kan det være rart at stå under den varme bruser. Bruseren kan rettes mod det sted, hvor sammentrækningerne mærkes mest intenst.
Når veerne tager til, kan det være en rigtig god hjælp at komme i badekar.

Vi er storforbrugere af varmt vand og fylder gerne vores store badekar. Det lindrer smerterne, er afslappende og giver god bevægelsesfrihed. Når jordemoderen vurderer, at alt er normalt, kan du være i vandet, så længe du ønsker. Du kan også føde i vandet.
Hvis du eller dit barn har brug for ekstra overvågning, for eksempel hvis fostervandet er grønt, eller du har forhøjet blodtryk, kan du desværre ikke komme i badekar.

Varme stykker/geleposer lægges på der, hvor du mærker sammentrækningerne. De kan bruges overalt og af alle. Varmen kan virke lindrende og afslappende på musklerne. Derhjemme kan du bruge en varmedunk/varmepude, eller du kan varme et vådt håndklæde lagt i en tynd plastikpose i mikroovnen 2-3 minutter (eller bare overhælde håndklædet med meget varmt vand). Endelig pakkes det ind i et stykke stof, for eksempel et hovedpudebetræk, og lægges på, der hvor smerterne er.

Akupunktur kan anvendes under hele fødselsforløbet.
Det er ganske tynde nåle, som placeres i forskellige akupunkturpunkter på kroppen afhængigt af, hvor du mærker veerne.
Det gør som regel ikke ondt at få nålene sat. De føles som et lille prik og en snurren i huden. Akupunktur virker i løbet af få minutter. Det virker afslappende og smerlindrende og kan også virke sløvende, så du lettere kan hvile mellem veerne.
Det er bedst, at nålene sidder i 20-30 minutter. Nogle nåle kan blive siddende under hele fødslen, men de kan altid fjernes, hvis de generer.
Akupunktur kan fint kombineres med andre former for smertelindring, for eksempel badekar.
Der er ingen bivirkninger for dig eller dit barn ved akupunktur.

Primært i starten af fødslen, kan TENS være en god form for smertelindring især mod lændesmerter.
TENS fungerer ved at små elektroder påføres din hud på det sted, hvor du mærker veerne. Fra apparatet sendes en lille strømstyrke, som du selv kan regulere styrken på. Det giver en kildrende, vibrerende og let stikkende fornemmelse i huden.
TENS giver ikke bivirkninger for dig eller dit barn.

Steriltvandspapler kan anvendes under hele fødselsforløbet. De er effektive mod lændesmerter og kan også gives på den nederste del af maven.

Med en tynd nål sprøjtes en lille mængde sterilt vand ind under huden. Der sprøjtes typisk ind fire steder. Ved hvert stik fremkommer en lille hævelse på huden. Stikket giver umiddelbart en stærk brændende eller sviende smerte, der kan sammenlignes med et bisitk. Smerten fra stikket kan mindskes ved at få lagt isterninger på indstiksstedet lige før stikket. Smerten varer cirka et halvt minut. Til gengæld virker steriltvandspaplerne straks derefter, og du kan regne med smertelindring i et par timer.

Steriltvandspapler giver ingen bivirkninger for dig eller dit barn.

"Cocktail" er vores navn på en kombinaiton af smertestillende tabletter (1 g Paracetamol), sovetablet (10 mg Zonoct) og en indsprøjtning med et middel, der får livmoderen til at slappe af (Ventoline).

Kombinationen kan gives til gravide, som er i begyndelsen af fødslen, og som er meget trætte og ikke kan finde ro eller hvile på grund af opstartsveer.
Det kan være en hjælp for det videre fødselsforløb, fordi du kan opnå at få sovet nogle timer og få samlet kræfter til det forestående arbejde.

Hvis du og jordemoderen bliver enige om, at du skal have en "cocktail", kan du få indsprøjtningen på fødeafdelingen og få pillerne med hjem. Det kan også være en mulighed, at du og din partner sover på afdelingen.

Al medicin i moderens blodbane påvirker også barnet og virker derfor søvndyssende på dit barn. Virkningen ophører dog igen efter nogle timer.

Morfin gives som en indsprøjtning.
Morfin kan gives i den tidlige del af fødslen, ligesom en "cocktail", hvis begyndelsen af fødslen har været lang, og du trænger til ro/hvile.
Morfin kan tage toppen af smerterne. Det virker afslappende og let sløvende og kan derfor give dig mulighed for at hvile.
For at undgå bivirkninger hos barnet tilbydes det ikke, hvis vi skønner, at der er mindre end 4 timer til fødslen.

Bivirkninger

Morfin kan give kløe, kvalme og opkastning.
Dit barn får også lidt af morfinen, og hvis du føder kort tid efter, du har fået morfin (3-4 timer), kan dit barn være sløvt ved fødslen og have påvirket vejrtrækning. Så vil vi give en modgift til barnet, der ophæver virkningen af morfinen.
Barnet kan desuden i dagene efter fødslen være lidt sløvt og have nedsat sutteevne. Dermed kan det gøre det vanskeligere at få gang i amningen. Dette er barselsafdelingen meget opmærksom på og yder speciel støtte i de situationer.

Lattergas virker afslappende og let smertelindrende. Det bruges i den sidste del af fødslen, fra livmodermunden er 6-7 cm åben.

Lattergas gives ved at inhalere det gennem en maske. Det virker først optimalt efter 2-3 minutter, og det er derfor vigtigt, at du trækker vejret i masken, inden veen starter. Du skal trække vejret ind og puste ud i masken for at undgå for højt niveau af lattergas på fødestuen. Hvis du slipper masken, er det vigtigt, at du holder den lige under hagen, så lattergassen fortsat suges ud i udluftningssystemet.

Lattergas er ude af kroppen i løbet af et par minutter. Dit barn får også lidt lattergas, men udskiller det hurtigt ligesom dig.

Bivirkninger

Lattergas kan give let hovedpine, kvalme og eufori. Der er ingen bivirkninger set hos barnet.
Eufori kan opleves behageligt for nogle og ubehageligt for andre. Vi holder derfor korte pauser indimellem, hvor vi sikrer, at du har det godt.

Anvendelse
Epiduralblokade og fødespinal (spinalblokade) anvendes under fødslen til at lindre fødselssmerter. I visse tilfælde er blokaderne også effektive som supplerende behandling ved forhøjet blodtryk i forbindelse med fødslen.
Blokaderne lægges mellem to ryghvirvler og anlægges af en narkoselæge, som tilkaldes af jordemoderen. Epiduralblokaden kan lægges, når fødslen er sikkert i gang, og ind til livmodermunden er ved at være helt åben.

Fødespinalen slår an lidt hurtigere, men varer til gengæld kun et par timer, og er derfor specielt god i slutningen af fødslen.

Bliver det nødvendigt at afslutte fødslen med kejsersnit, kan man ofte bruge et velfungerende epiduralkateter som bedøvelse til kejsersnittet, mens man må lægge en ny spinalbedøvelse, hvis man har en fødespinal som smertelindring.

Der kan af og til være lidt ventetid før narkoselægen kommer, hvis han/hun er optaget med andet akut arbejde et andet sted på hospitalet.

Teknik
Epiduralkateteret er en tynd (cirka 1 mm) plastslange, som placeres mellem to ryghvirvler i den nederste del af ryggen efter en lokalbedøvende indsprøjtning. Kateteret ligger i det såkaldte epiduralrum, som omgiver rygmarvens hinder, og bliver liggende der under hele bedøvelsen . Som regel gør det ikke mere ondt end at få lagt drop. Du vil få epiduralblokaden anlagt, mens du enten er i siddende stilling eller sideleje, narkoselægen bestemmer lejringen. 

Fødespinalen er lokalbedøvelse som lægges på én gang via en meget tynd kanyle ind i rygmarvsrummet og spreder sig nedad via rygmarvsvæsken, som omgiver nerverne i lænden.
Du skal sidde op og helst blive siddende i 5 minutter efter anlæggelsen, så bedøvelsen lægger sig så symmetrisk og rigtig som muligt.

Effekt
Epiduralblokaden virker 10-15 minutter efter kateteret er på plads. Du bliver ikke helt smertefri, men de fleste smerter vil forsvinde. Der tilkobles en pumpe, som løbende giver smertestillende medicin. Der kan af og til være behov for ekstra doser ud over den mængde, som pumpen giver. Medicinen er en blanding af lokalbedøvelse (Naropin) og et morfinlignende stof (Sufentanil). Forinden er der givet en testdosis (Lidocain). Da de to slags medicin forstærker hinandens virkning, kan man nøjes med en stærkt fortyndet blanding. Derfor har medicinen ingen bivirkninger på barnet.

Epiduralblokaden virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen. Effekten på de smerter, som skyldes udspiling af bækkenbund og skede, og som ofte kommer under den sidste del af fødslen, er ofte noget mindre. Epiduralkateteret fjernes et par timer efter fødslen.

Fødespinalen virker typisk efter 5 minutter. Fødespinalen bedøver lidt længere nede i fødselskanalen end epiduralen og er derfor god i slutningen af fødslen, hvor bækkenbund og skede involveres. Medicinen er en blanding af lokalbedøvelse (Marcain) og et morfinlignende stof (Sufentanil). Stofferne forstærker hinandens virkning, og man kan derfor også ved fødespinalen nøjes med en stærkt fortyndet blanding. Medicinen har derfor ingen bivirkninger på barnet.

Bivirkninger 

• Cirka 1 % får udtalt hovedpine efter anlæggelse af epidural eller spinalbedøvelse. Ved udtalte eller langvarige symptomer kan det blive nødvendigt at sprøjte lidt af dit eget blod ind i rygkanalen. Denne behandling er meget effektiv, og næsten alle patienter bliver kureret umiddelbart efter, at blodet er sprøjtet ind i epiduralrummet
• Benene kan blive tunge, men med den teknik vi anvender, vil en del dog kunne være oppegående
• Da blæren også bedøves, kan nogle kvinder have svært ved at tisse mens de er bedøvede. Det kan derfor være nødvendigt at tømme urinblæren med et kateter, mens blokaden virker. Det vil være jordemoderen, der udfører proceduren
• Der kan opstå kløe som bivirkning fra det smertestillende middel sufentanil
• Blodtryksfald kan forekomme. Det hyppigste symptom på dette er kvalme og utilpashed og behandles ved at give ekstra væske og eventuelt også medicin, som modvirker blokadens effekt på blodtrykket
• Kropstemperaturen kan stige med op til en grad uden, at dette er tegn på infektion. Det er dog ikke altid muligt at afgøre om den stigende temperatur skyldes infektion, og det vil derfor ofte være nødvendigt at behandle med antibiotika
• En fødsel med epiduralblokade tager oftere lidt længere tid (i gennemsnit 30 minutter), og det er oftere nødvendigt med et vestimulerende drop  
• Det er lidt oftere nødvendigt at anvende sugekop til forløsning af barnet ved epiduralblokade
• Rygsmerter kan forekomme efter en fødsel, men der er ikke øget risiko efter epiduralblokade eller fødespinal. Der kan dog i nogle dage være ømhed på det sted, hvor man har stukket i ryggen
• Forbigående føleforstyrrelser i form af snurrende fornemmelse i et ben eller hoften kan forekomme efter epiduralblokade, men generne forsvinder af sig selv efter dage til uger. Blivende føleforstyrrelser forekommer meget sjældent (hos færre end 1 ud af 13.000 fødende)
• Infektion eller blodansamling ved epiduralkateteret er en ekstremt sjælden komplikation (forekommer hos færre end 1 ud af 100.000 fødende med epiduralblokade). Infektion og blødning kan i værste fald forårsage meningitis eller lammelser, hvorfor det er vigtigt at behandle tidligt ved symptomer som smerter og føleforstyrrelser  

Denne information om epiduralblokade og fødespinal er udfærdiget i samarbejde med Anæstesiafdelingen, HEV.

Pudendusblokaden kan anlægges i presseperioden og bedøver mellemkødet, når barnets hoved fødes til allersidst. Pudendusblokaden mindsker den udspilende fornemmelse i mellemkødet og skeden. Desuden bedøver den, hvis det er nødvendigt med et fødselsklip eller at sy en bristning efter fødslen.
Hvis der ikke er anlagt pudendusblokade inden fødslen, kan den anlægges efter fødslen.
Pudendusblokaden anlægges ved en indsprøjtning med et lokalbedøvende middel cirka 5 cm oppe i hver side af skeden tæt på pudendusnerven. Nålen føres op i skeden gennem et beskyttelsesrør. Det tager cirka 1 minut at anlægge en pudendusblokade, og virkningen indtræder efter cirka 5 minutter.

Bivirkninger
Bedøvelsen kan i første omgang mindske pressetrangen, hvorfor vi helst først vil anlægge den, når presseperioden er godt igang, så du har en fornemmelse af, hvad det vil sige at presse. Af samme grund kan der være en let øget risiko for vestimulerende drop eller sugekop.

Nogle kvinder kan få føleforstyrrelser, typisk i det ene ben i op til 1 døgn efter fødslen. Det skyldes, at det lokalbedøvende middel har spredt sig til benet, men det forsvinder igen.

Hvis der ikke er anlagt pudendusblokade, kan der anlægges lokalbedøvelse i mellemkødet inden fødslen før et eventuelt klip i mellemkødet eller for at lindre noget af den udspilende fornemmelse i mellemkødet.

Hvis du skal syes efter fødslen, kan du få lokalbedøvelse med indsprøjtninger.
Ved små rifter kan du nøjes med at blive bedøvet med lokalbedøvende spray eller gel. Spray svier lidt at få sprøjtet på.

Bedøvelsen gør, at det ikke gør ondt at blive syet, men du vil kunne mærke, at der bliver rørt ved dig.

Der er ingen bivirkninger ved almindeligt anvendte doser af lokalbedøvelse.