Den hyppigste årsag til for sen pubertetsudvikling er, at kirtlerne i hjernen af ukendte årsager begynder at udskille kønshormoner senere end normalt, og hermed forsinkes pubertetsstarten.

Den fortsatte udvikling af kroppen og funktionen af kønshormonerne er helt normal. Derfor er det kun tidspunktet, der er unormalt. 

I nogle familier er der en tendens til at gå sent i pubertet. 

Der findes sygdomme som kan betyde, at puberteten forsinkes eller helt kan udeblive.

Hvis undersøgelserne, der er foretaget, er normale, og der blot er tale om forsinket frigivelse af kønshormoner, kan der gøres to ting. Der tages udgangspunkt i, hvad årsagen til den sene pubertet er: 

• Afhængigt af den unges alder, og hvordan familien oplever situationen omkring den manglende pubertetsstart, kan behandling med kønshormon komme på tale
• Nogle venter med at starte behandling for at se, om den normale pubertet ikke kommer i gang af sig selv

Hos den unge, hvor

• alle undersøgelser er normale
• det er udskillelsen af overordnede kønshormoner der blot er forsinket

er det kun et spørgsmål om at vente. Barnet vil på et eller andet tidspunkt starte sin pubertet, og den vil forløbe normalt, bare senere i forhold til kammeraterne. 

Den unge har stort behov for støtte

Indtil puberteten går i gang, vil den unge have stort behov for støtte fra forældrene til at klare de problemer, der kan være, når kammeraterne er nået længere i deres udvikling. 

Børn der går sent i pubertet vokser længere end andre børn

Årsagen hertil er, at kønshormonerne, der er med til at lukke vækstzonerne i knoglerne, ikke er til stede til at modne knoglerne.

Væksten foregår primært i benene.

Forældre og barn skal tage stilling til, om barnet skal starte behandling for at sætte gang i puberteten.

Hvis ikke behandling startes, hvordan har barnet det så psykisk og socialt?

Særlige psykiske forhold ved for sen pubertetsudvikling

Vores erfaring er, at den unge ofte er præget af manglende selvtillid og manglende selvværd. 

Når børn aldersmæssigt nærmer sig puberteten, begynder de at sammenligne deres egen kropsudvikling med kammeraternes. Nogle er udsat for drillerier, fordi de ikke vokser i højden, og allerede på det punkt skiller sig ud.

Kønsudviklingen vil ligeledes mangle. I de situationer, hvor de unge ser hinanden uden tøj på, vil blikkene ofte falde på den unge, som ikke har en alderssvarende udvikling. Nogle unge er så flove over deres krops udseende, at de ikke ønsker at deltage i eksempelvis svømning og idræt, hvor de bliver set på uden tøj, når de skifter tøj eller bader. 

Nogle unge føler sig isolerede og ude af fællesskabet med andre jævnaldrende. Nogle finder kammerater, som er yngre end dem selv, da de her føler sig mere lige.

Nogle unge oplever, at det er svært at købe "moderne" tøj på grund af størrelsen.

Mange unge finder det nedværdigende og bliver kede af det, når de bliver talt med og til, som var de meget yngre. 

Højde- og vægtmålinger

Det er vigtigt, at vi får så mange af barnets tidligere højde- og vægtmålinger som muligt. Vi vil så lave en vækstkurve, som kan være med til at give et billede af barnets udvikling.

Undersøgelse af læge

Barnet bliver undersøgt af lægen for at finde ud af, hvor langt det er i sin pubertet. Dette gøres blandt andet ved at

• vurdere brystudviklingen hos pigerne
• vurdere testikelstørrelsen hos drengene

Hos både piger og drenge undersøger lægen endvidere, hvor meget kønsbehåring der er.

Røntgenbillede

For at finde ud af, hvor meget knoglerne er modnet i forhold til barnets alder, skal der tages et røntgenbillede af venstre hånd.

Blodprøve

Kønshormonproduktionen måles i en blodprøve, der tages i albuebøjningen.

Undersøgelse af hormonerne

Hvis de indledende undersøgelser

• undersøgelsen af læge
• røntgenbillede
• blodprøve

bekræfter mistanken om forsinket pubertet, er det nødvendigt at lave en undersøgelse, hvor barnet får målt hormonerne i kroppen via en "blodprøvetest".

Sådan foregår undersøgelsen

Der bliver lagt en lille plastikslange (venflon) ind i en blodåre i armen (oftest i albuebøjningen), hvor igennem der kan "suges" blod ud til blodprøver og indgives testmedicin. 

Gennem plastikslangen tages først en blodprøve. Derefter indgives testmedicin og efter 30 minutter tages igen en blodprøve. Testmedicinen giver ingen ubehag eller bivirkninger.

EMLA-plaster

For almindelig blodprøvetagning og i forbindelse med blodprøvetest kan der sættes et EMLA-plaster på, hvor der skal stikkes. EMLA-plastere indeholder creme, som lokalbedøver huden, og derved gør stikket næsten smertefrit. 

Der sættes normalt plastre på i begge albuebøjninger.
Plasteret skal

• sidde i minimum 1 time
• tages af 15 minutter inden der stikkes

Den "bedøvende" effekt varer cirka 1 time, efter plasteret er fjernet. 

Andre undersøgelser

Hvis der er mistanke om, at den for sene pubertetsudvikling skyldes en sygdom, kan andre undersøgelser komme på tale. Det kan dreje sig om

• flere blodprøver
• ultralydsundersøgelse af underlivet
• skanning af hjernen

Behandling med kønshormon varer, indtil den unges egen kønshormonproduktion er gået i gang, hvilket ses ved en blodprøve.

Vi har ikke erfaring for, at der er bivirkninger ved behandlingen. Den unge vil langsomt starte sin kønsudvikling med de tilhørende psykiske forandringer.

Udviklingen må ikke ske for hurtigt, da højdevæksten så afsluttes, før den rigtige voksenhøjde er nået. 

Vi tilstræber at "efterligne" en normal pubertetsudvikling og er meget opmærksomme på, at udviklingen ikke sker hurtigere end en normal pubertetsudvikling.

Behandling af drenge

Behandlingen med mandligt kønshormon sker med kapsler, tabletter eller creme.

Behandling af piger

Behandlingen med kvindeligt kønshormon sker med tabletter.

Ambulante kontroller

Barnet skal gå til kontrol i Børn og Unge Klinik.

• Første gang er efter cirka 3 måneders behandling
• Herefter hvert halve år

Ved den ambulante kontrol

• bliver barnet vejet og målt
• vurderer lægen, om der er tegn til pubertetsudvikling (brystudvikling, testikelstørrelse, kønsbehåring)

Undersøgelser

Under behandlingen må forventes

• Blodprøver cirka hvert halve år
• Eventuelt røntgenbillede af venstre hånd
• Eventuel "blodprøvetest" som ovenfor beskrevet

For de børn, der en kort overgang får kønshormoner for at sætte skub i puberteten, har vi ikke erfaring for, at der er bivirkninger, efter behandlingen er afsluttet.

Puberteten vil forløbe som vanligt.

Her kan du læse om Den normale pubertetsudvikling