De hormoner, som sætter puberteten i gang, styres fra hypothalamus, som ligger i hjernen.

Lige nedenunder ligger hypofysen, som modtager signaler fra hypothalamus om at udskille hormoner.

Hypofysen er en ærtstor kirtel, der udskiller hormoner, som har betydning for vækst. Hypofysen sender besked til æggestokke eller testikler om at starte kønshormonproduktionen og dermed starte puberteten.

Puberteten starter hos piger, når brystudviklingen begynder. Den er ledsaget af en vækstspurt.

Der kommer måske bumser i ansigtet.

Der vil være en øget svedtendens, og sveden begynder at lugte.

Der kommer hår under armene samt kønsbehåring.

Den første menstruation kommer typisk i 11-16 år alderen - gennemsnitsalderen for danske piger er 13 år. Når pigen har fået menstruation vil væksthastigheden begynde at aftage. Piger når typisk deres sluthøjde, når de er 15-17 år gamle, hvor vækstzonerne i knoglerne er lukkede.

De første synlige tegn er, at testiklerne (stenene i pungen) vokser.

Ofte kommer der bumser i ansigtet.

Hår under armene, kønsbehåring, svedtendens og dybere stemme kommer typisk mellem 13 og 16 års alderen.

Drengenes vækstspurt kommer ca. midtvejs i puberteten. Væksten vil dog typisk først være afsluttet mellem 16 og 20 år, hvor vækstzonerne i knoglerne er lukkede.

Den unge kan i perioder være følelsesmæssigt "ustabil" og kan have svært ved at finde et ståsted. Trangen til at være selvstændig melder sig, hvilket ikke sjældent sker uden diskussioner med forældrene.

Samtidigt kan irritationstærsklen være lille, hvilket kan "gå ud over" omgivelserne. 

Den unge har ofte i denne periode let til gråd, uden helt måske at være klar over hvorfor. 

Puberteten er også tiden, hvor interessen for det modsatte køn intensiveres, og for nogle betyder det begyndende seksuel aktivitet. 

Når puberteten starter til normal tid, vil langt de fleste unge være klar til den udvikling og forandring der sker.