Støt den stressramte i kun at bruge den mængde energi og kræfter, som han/hun har lige nu. Se nedenstående model:

Energiforbrug
Den yderste ring er den mængde ressourcer, den stressramte normalt har. Den inderste, stiplede linje viser den stressramtes nuværende ressourcer. Den er ny, og der er derfor svært at vide, hvor den går til.

Man er vant til at styre efter den yderste ring - altså det, man plejer at kunne. Derfor kommer den stressramte let til at overvurdere sine aktuelle ressourcer.

Det betyder, at han/hun let kommer til at overforbruge sig selv. Derved er der risiko for at få det værre og for at forsinke bedringen. 

Skån den stressramte for mentalt krævende opgaver. Det vil sige opgaver, som kræver overblik og koncentration.

I stedet kan den stressramte måske tage sig af enkelte, afgrænsede praktiske opgaver. For eksempel at vaske op eller gå tur med hunden.

Hjælp den stressramte med at lave et realistisk dagsprogram. Det er vigtigt at lave et program med meget forudsigelighed og faste rutiner, også i weekenden.

Skriv de basale opgaver ind, fx at stå op, tage tøj på og spise. Udover dem, er der højst plads til 1-2 afgrænsede opgaver pr. dag.

Fx 30-45 minutters rengøring, en indkøbstur eller en samtale ved kommunen.

Eksempel på dagsplan under sygemelding

Støt din nærmeste i at tage rolige pauser. Det kan være en rolig gåtur i naturen, se på naturen, holde pauser uden skærme, lytte til afslappende musik.

Tilbyd evt, at I kan følges på en rolig gåtur. Husk, at det ikke er alle, der kan rumme snak under gåturen.

Foreslå også pauser, når den stressramte ser træt ud. Måske er du faktisk den første til at mærke, at han/hun har brug for et hvil.

Uddeleger opgaver til andre, fx familie og venner. Måske kan de komme med forberedt aftensmad. Eller passe mindre børn nogle timer.

Måske har den sygemeldte stadig en række (for høje) forventninger til sig selv. Måske er der dårlig samvittighed over ikke at kunne det, man plejer.

Hjælp ham eller hende med at sænke forventningspresset.

Fortæl fx, at du ikke har forventninger om, at den sygemeldte har ordnet alt i huset, når du kommer hjem eller på besøg. Gentag gerne budskabet.

Hvis I bor sammen, kan I lave en konkret aftale om, hvad den stressramte skal koncentrere sig om, fx opvasken.

Støt den stressramte i, at det er ok at melde fra til sociale arrangementer. Det kan være fødselsdage i vennekredsen eller fredagshygge med naboer.

Eller vær kreativ: Tal med hinanden om, hvordan sociale arrangementer bliver til at overkomme. Fx kan I planlægge pauser undervejs. Aftal også på forhånd (gerne også med værten), hvornår I tager hjem.

Det er en god idé, at der bliver lavet en tydelig plan over tid og opgaver, når den stressramte gradvist trapper op i arbejdstid. Evt. kan planen laves sammen med sundhedsfagligt personale.

Læs mere om at lave en plan for genoptrapning i vejledningen Tilbage til arbejde efter stress

Støt din pårørende i at bede om, at der bliver lavet en plan sammen med arbejdspladsen. Din nærmeste kan også have brug for støtte til at overholde planen, fx for, hvornår han/hun skal tage hjem fra arbejde.

Forvent, at din nærmeste får mindre overskud, hver gang han/hun går op i tid og opgavemængde på arbejdet.

Som pårørende kan du hjælpe under genoptrapningforløbet ved at:

• Støtte den stressramte i at løse opgaverne i et roligt tempo, evt. i små etaper
• Støt den stressramte i at være realistisk omkring, hvor meget han/hun kan magte.

Når en stressramt bliver raskmeldt, kan omgivelserne godt tro, at alt så er ved det gamle igen.

Men faktisk vil den stressramte i en periode stadig være mere sårbar end sædvanligt. Derfor kan det være en god idé, at den stressramte:

• skånes for overbelastning 
• selv arbejder med at lægge gamle uhensigtsmæssige vaner fra sig

Måske bliver du bekymret for, om din nærmeste nogensinde bliver rask og helt sig selv igen.

Forskningen i langtidskonsekvenserne efter stress er stadig i sin begyndelse, men vi ser tendenser til, at langt de fleste genvinder et normalt funktionsniveau efter en stresssygemelding.

Mange bliver i stand til at arbejde fuld tid igen. Det kan dog tage lang tid, op til et år eller mere, før man er helt i mål.

Symptomerne kan godt dukke op igen

De hårdest ramte oplever, at de flere år senere stadig mærker, at der skal mindre pres til end tidligere, før de reagerer med symptomer.

Samtidig fortæller de fleste også, at de har fået en bedre forståelse for, at de ikke kan alt og er nødt til at prioritere egne behov. De har udviklet mere effektive strategier til at passe på sig selv.

Søg hjælp, hvis det ikke bliver bedre

Andre diagnoser kan ligne stress, fx depression og angst og visse fysiske sygdomme.

Så hvis du ikke oplever, at din pårørende får det bedre, eller der kun er små fremskridt over flere måneder, kan det være en god idé at opfordre din pårørende til at gå til egen læge.

Stress opstår ofte, når man igennem længere tid har brugt flere kræfter end man har.

Herefter kommer (se modellen nedenfor):

• en periode med væsentligt færre kræfter end tidligere
• en periode med gode og dårlige dage 
• stabilisering frem mod normalt funktionsniveau

Mange stressramte oplever:

• Hukommelses- og koncentrationsbesvær
• Udtalt træthed
• Søvnproblemer
• Irritabilitet
• Smerter, fx hovedpine

Nogle stressramte, ikke alle, oplever:

• Let til tårer
• Angstsymptomer, fx ved bilkørsel, menneskemængder eller supermarkeder
• Støjfølsomhed
• Kvalme
• Appetitforstyrrelser

Depressive symptomer: Nogle stressramte kan også udvikle depressive symptomer eller en egentlig depression. Depressive symptomer kan være:

• glædesløshed og konstant tristhed
• overdrevent negative tanker om fremtiden og eget værd
• skam eller skyld
• isolation fra andre mennesker
• håbløshed og modløshed

Hvis du selv eller din nærmeste oplever depressive symptomer, skal I søge hjælp via egen læge. 

Skyld og skam fylder meget for mange stressramte.

Nogle føler skyld over for familien, arbejdspladsen og de opgaver, de svigter.

Nogle føler skam over ikke at kunne klare presset. Måske føler de sig svage eller defekte.

Vær opmærksom på, at nogle stressramte er bekymrede for, om omgivelserne også bebrejder dem. Derfor der være ekstra brug for feedback og bekræftelse på, at du ikke bebrejder dem eller forventer noget af dem, de ikke kan klare.

Nogle gange må budskabet gentages, før de kan tro på det.

Måske er der landet en meget stor opgave hos dig som pårørende?

Det er ofte ret ressourcestærke mennesker, der rammes af stress. De er vant til at tage ansvar, og nu kan de ikke mere.

Det er både svært og krævende for dig som pårørende. Det kan også være følelsesmæssigt svært, hvis der ikke er plads til, hvordan du har det.

Det er derfor vigtigt, at du også tænker over, hvordan du kan passe på dig selv.

Pårørende oplever ofte store følelsesmæssige og praktiske krav, som kan gøre én irriteret eller vred på den stressramte. Det er helt normalt.

Måske oplever du selvbebrejdelser eller magtesløshed. Måske er du i tvivl om, hvad du skal gøre. Derfor er det vigtigt, at du selv har nogen at læsse af på.

Måske har du selv brug for aflastning på arbejdet i en periode. Tal med din leder for at orientere om situationen, og for at I kan overveje, hvad der er mulighed for.  

Måske skal I tage dit behov for hvile med ind i ligningen, når I overvejer, hvordan og hvor meget I trækker på familie og netværk til aflastning.

Husk at passe på dig selv. Få din søvn og restitution. Inddrag jeres netværk og lad jer aflaste. Sæt barren ned og gå på kompromis med jeres vanlige standarder.

Husk også, at det er ok at holde fast i dine egne interesser i det omfang, det er muligt. Det kan også give dig mere overskud til at være der for den stressramte.