Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken
Vi undersøger og behandler dig for gigt- og bindevævssygdomme. Læs om dit forløb og find praktiske informationer.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi modtager patienter til udredning, undersøgelse, behandling og kontrol af gigt- og bindevævssygdomme.
Faggrupper du møder
Når du kommer i afsnittet, møder du forskellige faggrupper:
- læger
- sygeplejersker
- sekretærer
Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.
Forskning
Klinikken deltager i forskningsprojekter, som flere patienter vil blive tilbudt at deltage i. Det er altid frivilligt at deltage i forskningsprojekter.
Hvis man siger ja til at deltage, kan man altid trække sit samtykke tilbage. Herefter vil man genoptage sine almindelige kontroller i klinikken.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse og/eller behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Egen læge
- Anden hospitalsafdeling
- Speciallæge.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til forundersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til forundersøgelsen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag og vejledninger.
Der kan eventuelt være ting, som du skal forberede - dette vil fremgå af dit indkaldelsesbrev. Det vil være en god ide at skrive eventuelle spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Du må gerne tage en pårørende med.
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort
Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på ankomststanderen.
Når du kommer til venteområdet ved Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken, skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.
Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Brugerråd i Gigt- og Bindevævssygdomme
I Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken vil vi gerne sikre, at afdelingen udvikles i overensstemmelse med patienternes ønsker og behov.
Brugerrådet skal sikre kvalitet samt bidrage til et positivt og givende samarbejde mellem patienter og personale.
Rådet beskæftiger sig med alle emner, der har betydning for den kvalitet, som patienterne oplever. Rådet er således et forum for udvikling af ideer og nye tiltag, som kan styrke kvaliteten og samarbejdet imellem personale og patienter.
Hvem deltager i brugerrådet?
Brugerrådet består af patienter, en repræsentant for Gigtforeningen samt læge, sygeplejerske og lægesekretær fra afdelingen.
Rådet mødes 1-2 gange årligt.
Du er velkommen til at henvende dig, hvis du har emner, som skal tages op i brugerrådet, eller hvis du har spørgsmål eller vil vide mere:
- gigt.og bindevaev.klinik@goedstrup.rm.dk
(att. Henny Bro, souschef sygeplejerske).
Hvis du har en kronisk gigtsygdom, et godt kendskab til Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken og kunne tænke dig at engagere dig i rådet, er du velkommen til at rette henvendelse.
Rådets nuværende 6 patientmedlemmers navne (anonymiserede) fremgår af referater: