Vil du hjælpe fremtidens kvinder med at tage gode beslutninger om behandling?
Er du kvinde mellem 18-50 år og har du lyst til at hjælpe fremtidens kvinder med at træffe bedre beslutninger om behandling af celleforandringer? Så er det lige dig vi står og mangler!
Når kvinder får konstateret celleforandringer på livmoderhalsen, står de ofte i en situation, hvor informationen kan være svær at forstå, og hvor det kan være udfordrende at vide, hvad der er det rigtige valg for netop dem.
Samtidig kan det være en kompleks opgave for lægerne at formidle informationen på en måde, der både er tydelig, relevant og omsættelig for den enkelte patient.
Derfor arbejder vi på at udvikle et beslutningsstøtteværktøj, der skal hjælpe kvinder med bedre at forstå deres muligheder – og hjælpe sundhedspersonalet med at støtte kvinderne i at træffe et valg, der føles trygt og rigtigt.
Hvordan foregår workshoppen?
Workshoppen består af korte oplæg fra os der holder workshoppen. Herefter diskuteres i grupper forskellige elementer af den foreløbige beslutningshjælper, du vil blive præsenteret for på dagen.
Grupperne består af både patienter samt læger og sygeplejersker. Vi skal især tale om hvilken information, der præsenteres, samt om den præsenteres på den bedste måde, og hvilke ting DU synes er vigtige elementer, der skal indgå i en beslutningshjælper.
Vi forklarer alt på et sprog hvor alle kan være med og der er ingen dumme spørgsmål.
Du skal ikke forberede noget fra workshoppen – bare kom som du er med dine værdier og erfaringer, og hjælp os med at designe en beslutningshjælper, der giver god mening for patienter i fremtiden!
Praktisk info
Workshoppen tager 3 timer og afholdes:
- Onsdag d. 15. april klokken 14.00-17.00
Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Tilmeld dig til workshoppen
Udfyld formularen herunder med navn og telefonnummer - så ringer vi dig op inden for et par dage! Vi vil gerne snakke med dig om workshoppen, og du får mulighed for at stille spørgsmål.
OBS: Tilmelding er først bindende, når du har modtaget officiel invitation fra os efter samtalen.