Om afdelingen

Vi tilbyder undersøgelse, rådgivning og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme. Det sker fx gennem:

Faggrupper du møder 

Når du kommer hos os, møder du psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder sammen for at hjælpe dig.

Vores pjecer og patientvejledninger

Før du kommer

Undersøgelse og forløb hos os kræver henvisning fra din egen læge, fagforening eller arbejdsmiljørepræsentant.

Vi indkalder dig til undersøgelse, når du er blevet henvist. Indkaldelsesbrevet kommer som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I indkaldelsesbrevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under dit besøg
  • Hvordan du melder afbud
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Læs mere om henvisning og indkaldelse 

Husk at udfylde spørgeskema

Før vi ses, skal du udfylde det spørgeskema, vi linker til i indkaldelsesbrevet. Du kan også tilgå spørgeskemaet her:

Det kan også være en god idé at skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Du må gerne tage en pårørende med.

Når du ankommer

Tag elevatoren ved sygehusets hovedindgang til Arbejdsmedicinsk Ambulatorium, der ligger på Plan 3.

Følg herefter skiltningen til Arbejdsmedicin og tag plads i det lille venteområde ved skiltet 'Arbejdsmedicin'. Vi henter dig, når det bliver din tur.

Vær opmærksom på:

  • Du skal ikke skanne dit sundhedskort, når du kommer
  • Hvis du kommer fra hospitalets bagside, kan du stadig tage elevatoren til Plan 3.

Dit forløb

Ved dit første besøg kommer du ind til undersøgelse hos en læge eller psykolog, hvor vi vil:

  • Tale om dit tidligere og nuværende arbejde
  • Tale om dine symptomer, herunder eventuelle behandlinger
  • Tale om andre forhold, der har betydning for dit helbred
  • Lave en fysisk undersøgelse (hvis det er en lægeundersøgelse)

Første undersøgelse varer typisk 1-2 timer. Det afhænger af, hvilken undersøgelse, du er indkaldt til.

Hvis der er brug for yderligere undersøgelser, lægger vi sammen en plan for dit videre forløb.  

Læs mere om undersøgelserne her:

Afslutning af dit forløb

Du er tilknyttet Arbejdsmedicin, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt. Længden af dit forløb afhænger af, hvilken type forløb, der passer til dig.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os og de aftaler, vi har lavet. 

Find vej