Oplevelser og viden for hele familien
Kom med, når vi endnu en gang inviterer til Åbent Hospital. Her kan du blive klogere på sygdomme og behandling af både krop og sind – og opleve hospitalet på en anderledes måde.
Der er aktiviteter for både børn og voksne, og i Havens Madhus kan du dagen igennem høre forskellige talks.
Praktisk information
Dato: 6. september | Tid: 10.00–13.00
Sted: Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Parkering og transport: Det er gratis at parkere ved hospitalet. Du kan også komme til hospitalet med tog eller bus. Se kort over hospitalet
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne!
Dagens oplevelser
Glæd dig til en væld af oplevelser
-
Lad de mindste tage bamsen med - vi undersøger og behandler den for brud og skader i vores Bamsehospital.
-
Vi får besøg af Line - en vaskeægte legehelt. Hver uge kommer hun hos Børn og Unge for at skabe smil og bevægelse for vores patienter under 18 år.
-
Se en kuvøse og bliv klogere på, hvordan vi hjælper de syge nyfødte og for tidligt fødte børn.
-
Få undersøgt dit blodtryk og tal med vores dygtige medarbejdere om risikoen for at få et stroke.
-
Oplev vores hjertestopvogn og prøv at give hjertemassage.
- Prøv en tyngdedyne, massagestol og få en masse andre sanseoplevelser, der er en del af behandlingen i Psykiatri.
-
Få testet dit fysiske funktionsniveau og blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at fysisk aktiv - også under indlæggelse.
-
Kom med i vores analysehal, hvor vi undersøger blod.
-
Tal med vores dygtige medarbejdere om, hvad du kan gøre for at undgå at få diabetes og knogleskørhed.
- Og meget mere..
Du kan også møde dine lokale sundhedspolitikere og hospitalets ledelse og høre mere om, hvordan hospitalet i de kommende år rykker sundhedstilbud tættere på borgerne.
Bliv klogere på sygdomme og behandling
I hospitalets 375 meter lange foyer står forskellige afdelinger klar med stande og aktiviteter.
Her kan du høre om sygdomme, undersøgelser og behandlingstilbud og få en snak med nogle af de medarbejdere, der arbejder på hospitalet. De glæder sig til at møde jer!
Kom til talks i Havens Madhus
De fire talks foregår i Havens Madhus – hospitalets store spisested for patienter, pårørende, medarbejdere og andre besøgende.
Du finder Havens Madhus centralt i hospitalets stueetage, cirka midt på den 375 meter lange foyer.
Kl. 10.30: Velkommen til Åbent HospitalSundheds- og hospitalsdirektør Lasse P. Hansen byder velkommen sammen med Majbritt Birkholm, formand for Sundhedsråd Vestjylland. |
Kl. 10.45: Sundhedsråd – hvad og hvorfor?Bliv klogere på det nyetablerede Sundhedsråd, som består af politikere fra både regionen og kommunerne. Majbritt Birkholm, formand for Sundhedsråd Vestjylland, fortæller. |
Kl. 11.30: Sanse- og Nyttehave på vejLiselotte Damkjær Jeppesen fra Offsides Sociale Haver giver en smag på det sansende frirum, der er på vej i hospitalets baghave. Her skal psykisk sårbare inddrages i havearbejdet, og havens udbytte skal bruges i Havens Madhus. |
Kl. 12.15: Borgernær Sundhed – en ny afdeling med en helt særlig opgaveCheflæge Troels Niemann fortæller om den helt særlige opgave, som afdelingen Borgernær Sundhed overtager ansvaret for den 1. januar 2027. Afdelingen skal blandt andet drive 140 sundheds- og omsorgspladser rundt om i Sundhedsområde Vestjylland. |