Akut galdegangsbetændelse (cholangitis acuta)

Symptomerne på akut galdegangsbetændelse er ofte så alvorlige, at du meget hurtigt har behov for at komme i kontakt med egen læge eller vagtlæge og blive indlagt på hospitalet.
Ved svær galdegangsbetændelse kan hjerte kredsløb og nyrefunktion svigte.

Galdegangsbetændelse skyldes bakterier i galden. Galden er normalt bakteriefri (steril). Det kan ske, at galden bliver inficeret med bakterier. Hvis det giver nedenstående symptomer, har du galdegangsbetændelse:

• Feber og eventuel kulderystelse
• Kvalme/opkastning
• Almen sygdomsfølelse, sløret bevidsthed
• Smerter i maven, typisk opad i højre side
• Gulsot (gulfarvning af hud og det hvide i øjnene)
• Mørk urin (porterfarvet/colafarvet)
• Hvidlig afføring.

Galden er normalt bakteriefri (steril). Det kan ske, at galden bliver inficeret med bakterier, hvilket kan forårsage galdegangsbetændelse.

Galden dannes i leveren, som i lighed med nyrerne er et organ, som renser blodet for affaldsstoffer. Galdegangene sørger for, at galden kan løbe fra leveren ned i tolvfingertarmen.

Hvis galden ikke kan løbe helt uhindret fra leveren til tolvfingertarmen, kan galden blive inficeret med bakterier.

Årsager til et påvirket afløb til tolvfingertarmen kan være:

• galdesten
• godartede forsnævringer på galdegangene
• vævsmasser (knuder), som trykker på galdegangene eller vokser inden i galdegangene.

Der kan være både godartede og ondartede årsager til galdegangsbetændelse.

Hvis dine blodprøver bekræfter mistanken om akut galdegangsbetændelse, begynder lægerne at lede efter en årsagen ved hjælp af:

• Ultralydsundersøgelse for at undersøge for galdesten
• CT-skanning for at undersøge andre årsager
• MR (magnet)-skanning, som er meget god til at få billeder af galdegangene.

Det er forskelligt, hvilke af ovenstående undersøgelser du skal til. Personalet vil fortælle dig om det, ligesom du altid er velkommen til at spørge, hvis du er i tvivl.

Når diagnosen er bekræftet (som regel efter røntgenundersøgelser), vil der ofte være behov for en ERCP, som er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegangene.

Her kan man lægge dræn i dine galdegange for at lette galdeafløbet, og man kan evt. fjerne fastsiddende galdesten og tage vævsprøver, hvis der er behov for det. ERCP foretages i fuld bedøvelse.

Akut ERCP

Ved svær, livstruende sygdom kan man foretage ERCP akut, dvs. inden for få timer. Normalt foretages den på førstkommende hverdag.

Der kan være tale om kredsløbs- og nyrestabiliserende behandling ved livstruende sygdom. 

Når du er i klar bedring og ikke længere har brug for pleje og observation på hospital, kan du blive udskrevet.

Du kan eventuelt blive udskrevet til fortsat antibiotikabehandling derhjemme.

Din eventuelle opfølgning og behandling vil afhænge af årsagen til sygdommen:

• Ved galdestenssygdom, hvor der stadigvæk er sten i galdeblæren, anbefaler vi som hovedregel, at du forebyggende får galdeblæren fjernet ret hurtigt ved en ambulant operation.
• Ved andre årsager, hvor der er lagt et dræn i galdegangen, kan der blive tale om, at du senere skal have skiftet drænet eller anlagt et mere permanent dræn. Det foregår ved ERCP.
• Ved tale om ondartet sygdom, kan der være behov for supplerende undersøgelser, før man kan beslutte behandlingsmuligheder.

I forbindelse med udskrivelsen informerer vi dig grundigt om, hvordan netop dit videre forløb vil blive.