For at mindske risikoen for infektion, skal huden omkring kateteret dagligt vaskes med mild sæbe og lunkent vand. Du skal vaske dine hænder med vand og sæbe, før du vasker dig omkring topkateteret.

Når dit topkateter er nyanlagt, må du tage brusebad 24 timer efter anlæggelsen. Du skal altid dække indstiksstedet med et vandtæt plaster, når du er i svømmehal eller spabad. 

Der er større risiko for blærebetændelse og blod i urinen, når man har et kateter. Det kan medføre, at kateteret stopper til. For at forebygge dette, er det vigtigt, at du drikker 1½ - 2 liter væske dagligt. Alle former for væske tæller med.

Ved nyanlagt kateter skal indstiksstedet dækkes med et steril tætsluttende forbinding i minimum 24 timer, og forbindingen skal skiftes, hvis den er løs, fugtig eller forurenet.

Det kan dog være nødvendigt at anvende forbinding i længere tid end 24 timer, da der i starten kan forekomme en del sekretion fra kateterkanalen.

Det er forskelligt, hvor meget sekret der dannes, men for de fleste aftager mængden ret hurtigt. Forbinding skiftes efter behov, dog minimum 1 gang ugentligt. Når forbindingen skiftes, skal du observere huden omkring indstiksstedet for rødme og irritation.

Når sivningen stopper, er forbinding ikke længere nødvendigt, da huden omkring indstiksstedet har brug for luft. Hvis du har det bedst med, at der er noget omkring kateteret, kan du evt. sætte et lille stykke, tør gaze løst omkring kateteret.

Kateteret skal placeres så tryk, knæk og træk fra kateteret forebygges. Dette for at skåne kanalen, at urinen kan løbe frit samt forebygge træk i kateteret og skåne blæren, hvor ballonen sidder. Dette gøres ved at sætte kateteret fast i lysken med et stykke hudvenlig tape. Det er vigtigt, at du jævnligt skifter mellem at fastgøre kateteret på højre og venstre lyske.

Posen med urin skal placeres, så den sidder max 50 cm. under blæren. Dette gælder både når du står, sidder og ligger, da blæren herved tømmes bedst muligt.

Om dagen kan du anvende en pose med kort slange (også kaldt dagpose), som kan sættes fast på den nederste del af låret ved hjælp af en netpose eller elastikstropper.

Dagposen skal skiftes én gang ugentlig. Undgå at røre ved studsen på posen ifm. skiftningen.
Du kan se et eksempel på en dagpose her:

I nogle tilfælde kan man anvende en ventil på kateteret i stedet for en dagpose. Det er lægen, der afgør, om du må bruge ventil eller ej. Det er meget vigtigt, at du får tømt blæren godt, og derfor skal ventilen åbnes ved vandladningstrang, eller som minimum hver 3. – 4. time i løbet af dagen.

Du kan se eksempler på ventiler her:

Ventilen skal skiftes én gang ugentlig. Vask hænder med vand og sæbe både før og efter, du skifter ventilen. Undgå at røre ved studsen på ventilen ifm. skiftningen.

Om natten kan du koble en større pose på ventilen (også kaldt natpose), så du ikke skal op og åbne ventilen i løbet af natten. Når natposen er tilkoblet, åbnes ventilen.

Natposen skal være placeret under blærens niveau, for at urinen kan løbe frit. Natposen kan evt. sidde på siden af sengen med en speciel poseholder.

Det anbefales at du anvender en ny natpose til hver nat.

Inden du bliver udskrevet, får du at vide, om dit kateter er midlertidigt eller permanent.

Midlertidigt kateter: 

Hvis dit kateter er midlertidigt, er det Urinvejskirurgisk Afdeling der står for kateterremedierne til dig. Kateterremedierne vil blive leveret hjem til dig fra et depot i Skejby.

Permanent kateter:

Hvis dit kateter er permanent, er det din kommune, der skal bevillige kateterremedierne til dig. Det er Urinvejskirurgi, der laver en ansøgning til din kommune i forhold til at bevillige kateterremedier. Dette kan tage op til fire uger. Indtil da er det Urinvejskirurgi, der udleverer kateterremedierne til dig. 

Du har mulighed for at få hjemmeplejen til at komme og skifte pose eller ventil samt påsætte natpose, hvis du ikke selv er i stand til dette.

Topkateteret kan ligge op til 12 uger. Individuelle forhold kan resultere i hyppigere skift.

Kateteret skiftes som regel 1. gang i Urinvejskirurgisk Klinik, hvorefter kateteret oftest skiftes af en hjemmesygeplejerske eller egen læge.

Hvis du har mistanke om, at kateteret er stoppet til, skal du først kontrollere, om der er knæk på kateterslangen. Er dette tilfældet, rettes "knækket" ud, og kateteret skulle gerne fungere igen. Gør det ikke det, skal du tage kontakt til en hjemmesygeplejerske, som kan komme ud og vurdere, hvad der skal gøres.

Topkateteret kan glide ud, hvis der er kommet knæk på slangen eller ballonen er uden sterilt vand (glycerin). Det vigtigste er her, at kateteret genanlægges hurtigst muligt, da der ellers er risiko for, at kateterkanalen lukker til.

Det anbefales derfor, at man altid har et ekstra kateter derhjemme, som kan bruges i disse situationer, da en hjemmesygeplejerske, egen læge eller vagtlæge hurtigt vil kunne anlægge et nyt kateter.
Det kan derfor være en god idé at aftale på forhånd med en hjemmesygeplejerske, hvordan man forholder sig, hvis situationen skulle opstå.

Urinen kan af og til blive grumset og uklar. Dette kan ofte afhjælpes ved at drikke ca. 1 liter ekstra væske.

Såfremt du anvender ventil, kan du i denne periode påsætte en urinpose, som tilkobles hele tiden, så der er frit afløb fra blæren. Dette kan du enten selv klare eller i samråd med en hjemmesygeplejerske.

Et topkateter, der har været anlagt i over 3 uger, vil altid give bakterier i urinen. Det skal kun behandles, hvis du har feber, smerter over blæren eller blod i urinen. Ved disse symptomer skal egen læge kontaktes, mhp. at få undersøgt din urin.

Det kan sive med urin fra såvel urinrør og kateterkanalen. Sivning fra urinrøret skyldes ofte, at kateteret er stoppet til, eller at der er knæk på slangen. Kontroller derfor, at kateterslangen er placeret korrekt.

Trods et velfungerende topkateter, kan der i nogle tilfælde alligevel godt forekomme sivning fra urinrøret. Det kan derfor være en god idé at anvende en lille ble.

Et kateter kan også give periodevise kramper i blæren. Kramperne kan være så voldsomme, at urinen bliver presset ud ved siden af kateteret. Dette kan give kraftige smerter.

Blærekramper kan evt. opstå, hvis der er for meget sterilt væske (glycerin) i ballonen. Hjemmesygeplejersken kan være behjælpelig med at tjekke dette.

Hvis blærekramperne er til stor gene for dig, kan kramperne behandles med medicin. Tal med din egen læge om dette.

En del patienter vil opleve, at det bløder, når man vasker sig eller skifter forbinding. Blødningen skyldes, at der dannes lidt væv ved indmundingen af kanalen, som meget nemt bløder. Dette er ganske ufarligt. Hvis det generer dig, kan der efter aftale med lægen iværksættes behandling.

Der kan forekomme rødme og irritation af huden omkring kateteret, hvilket oftest kan skyldes, at du har anvendt forbinding, som har været fugtig eller siddet for længe. Det er ikke nødvendigt at anvende forbinding, medmindre at der kommer meget sekret, da huden omkring indstiksstedet har brug for luft. Hvis du har det bedst med, at der er noget omkring kateteret, kan du evt. sætte et lille stykke gaze løst omkring kateteret.

Ved store mængder sekret, anbefales forebyggende hudpleje med smørring med barriecreme eller stødpudesalve. Det er meget vigtigt, at området holdes tørt og rent.

Man kan sagtens have et aktivt sexliv, når man har et topkateter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kateteret skal fastgøres godt, så man undgår træk i slangen. Dette gøres ved, at fastgøre kateteret på maven med tape.