Et tilbud til dig, der har eller har haft kræft

Når man er blevet ramt af kræft, oplever mange, at livet ændrer sig. Der kan være mange bekymringer og problemer, man skal forholde sig til, som følge af sygdommen, behandlingen og den anderledes livssituation.

Alle kommuner i Danmark tilbyder kræftrehabilitering, hvis man har eller har haft kræft. Kommunen tilbyder en afklarende samtale, hvor I sammen lægger en plan for dig. Kommunen kan være behjælpelig med at støtte dig i at komme tilbage til en hverdag, der giver mening. Du kan blandt andet møde andre ligestillede i forskellige aktiviteter og deltage i individuelle tilrettelagte forløb.


Vær opmærksom på

Urinvejskirurgisk Afdeling vil gerne hjælpe dig i forbindelse med din kræftsygdom og behandling

Du får udleveret et behovsvurderingsskema


Sådan gør du

Behovsvurderingsskemaet finder du her

Du udfylder forsiden ved at krydse af i emnerne, og om du har brug for støtte fra hospitalet

Oplever du andre områder, end dem der står på skemaet, skriver du dem på

Skriv din vurdering, som du oplever det lige nu

Medbring skemaet til din næste kontrol i ambulatoriet eller til behandling

Du drøfter områderne med sygeplejersken


Videre forløb

Urinvejskirurgisk Afdeling vil gerne hjælp med at henvise dig til kommunens rehabiliteringstilbud

Livet med og efter kræft

Kræftens Bekæmpelse


Kontakt

Urinvejskirurgisk Klinik

 

Ring til 7843 9450 på hverdage mellem kl. 9-13, hvis du har spørgsmål.

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.