Når man er blevet ramt af kræft, oplever mange, at livet ændrer sig. Der kan være mange bekymringer og problemer, man skal forholde sig til, som følge af sygdommen, behandlingen og den anderledes livssituation.
Alle kommuner i Danmark tilbyder kræftrehabilitering, hvis man har eller har haft kræft. Kommunen tilbyder en afklarende samtale, hvor I sammen lægger en plan for dig. Kommunen kan være behjælpelig med at støtte dig i at komme tilbage til en hverdag, der giver mening. Du kan blandt andet møde andre ligestillede i forskellige aktiviteter og deltage i individuelle tilrettelagte forløb.
Vær opmærksom på
Urinvejskirurgisk Afdeling vil gerne være behjælpelig med at finde ud af, om der er områder du har brug for støtte, vejledning og rådgivning til i forbindelse med din kræftsygdom og behandling.
Skemaet til behovsvurdering indeholder de områder, hvor der ofte kan være brug for støtte, når man har eller har haft kræft.
Sådan gør du
Du får behovsvurderingsskemaet frem ved at trykke på linket herunder:
Det er dog også muligt at få udleveret et print af skemaet i afdelingen.
Du udfylder forsiden ved at krydse af i emnerne, og om du har brug for støtte fra hospitalet
Oplever du andre områder, end dem der står på skemaet, skriver du dem på
Skriv din vurdering, som du oplever det lige nu
Medbring skemaet til din næste kontrol i ambulatoriet eller til behandling
I lægger sammen en plan for din videre rehabilitering. Det kan være tiltag, du selv kan gøre i hjemmet, din egen læge skal følge op på, eller du kan blive henvist til din kommunes mange tilbud i forhold til kræftrehabilitering.
Videre forløb
Du er også velkommen til selv at kontakte den kommune, du bor i.
Du kan finde din kommunes rehabiliteringstilbud på www.sundhed.dk. Vælg region, derefter kommune og kræft.
Denne hjemmeside har til formål at oplyse og inspirere til livet med eller efter en kræftsygdom.
Kræftens Bekæmpelse har meget god og målrettet information om kræft, både til dig, men også til dine pårørende. I kan få rådgivning, psykologisk hjælp og møde andre patienter og pårørende på hjemmesiden www.cancer.dk.
Mange af deres lokalforeninger har også samarbejde med din kommune om tilbud og rådgivning.
Kontakt
Urinvejskirurgisk Klinik
Ring til 7843 9450 på hverdage mellem kl. 9-13, hvis du har spørgsmål.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/984433
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.