Efter udskrivelse vil mange opleve gener i form af
- Svie ved vandladning
- Hyppig vandladning
- Blod i urinen
Dette er helt normalt, og for at afhjælpe disse gener anbefaler vi, at du drikker rigeligt. Gerne 2–2,5 liter i døgnet.
Mod evt. smerter/svie kan du tage tablet Pamol, Pinex eller Panodil maks 2 stk. x 4 i døgnet.
Det er normalt med lidt svie og hyppige vandladninger et par måneder efter operationen.
Hvis du har fået taget vævsprøver, eller der er fjernet polypper, kan der efter 2-3 uger komme blod i urinen igen. Dette skyldes afstødning af sårskorper fra blæren. Her er det også vigtigt at drikke meget.