Undersøgelsen laves ofte på grund af blod i urinen. Ved kikkertundersøgelsen ser vi blære-slimhinden efter for eventuelle polypper og/eller blæresten.
Undersøgelsen laves også ved gentagne blærebetændelser eller vandladningsproblemer.
Om undersøgelsen
Inden undersøgelsen vaskes du af omkring urinrørsåbningen, og der instilleres bedøvende gel i urinrøret. En meget tynd bøjelig kikkert, som ligeledes smøres med lokalbedøvende gel, føres gennem urinrøret til blæren. Der fyldes vand i blæren for at kunne se blæreslimhinden og urinlederudmunding. I spidsen af kikkertinstrumentet er der lys, så lægen kan se blærens inderside. Det kan være forbundet med ubehag, når kikkerten indføres i blæren, hvorimod selve undersøgelsen af blæren ikke er ubehagelig.
Selve kikkertundersøgelsen varer ca. 5-10 minutter, men der går også tid med klargøring og afslutning. Du får straks svar på undersøgelsen.
Specielt for kvinder
Specielt for mænd
Du kan tage hjem umiddelbart efter undersøgelsen
Risici og bivirkninger
Du kan opleve let svie og lidt blødning i forbindelse med vandladning efter undersøgelsen.
Når du kommer hjem
Du kan gå på toilettet og lade vandet normalt. Du kan opleve svien og lidt blødning ved de første vandladninger. Dette er ufarligt og forsvinder af sig selv i løbet af 1-2 dage. Ved svie i urinrøret efter indgrebet kan du tage almindelig håndkøbsmedicin fx Pamol eller Pinex.
Hvis generne fortsætter efter 1-2 dage, og du evt. får feber, bør du tale med din egen læge for at blive undersøgt for en eventuel urinvejsinfektion.
For at undgå blærebetændelse bør du drikke rigeligt (2-3 liter) resten af dagen.
Videre forløb
Det videre forløb afhænger af undersøgelsens resultat, og du vil blive informeret på dagen
Kontakt
7843 9450
Ring til Urinvejskirurgisk Klinik på hverdage fra 9.00 - 13.00, hvis du har spørgsmål til indkaldelse og booking.
7843 9451 eller 7844 6454
Har du spørgsmål til din behandling er du velkommen til at kontakte os:
Urinvejskirurgisk Klinik, Gødstrup: Alle hverdage kl. 8.00 - 9.15 og 13.45 - 14.45 på telefon 7843 9451
Urinvejskirurgisk Klinik, Viborg: Mandag til fredag kl 8.15 – 9.15 på telefon 7844 6454
Ved behov for akut henvendelse aften og weekend, ring til Urinvejskirurgisk Sengeafsnit på telefon 7843 9400
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/984330
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.