Individuelle samtaleforløb til dig, der er diagnosticeret med autisme eller ADHD
Læs om dette psykoedukationsforløb, som er til dig, der er blevet diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD.
Gå direkte til:
Årsag
Forløbet du tilbydes kaldes psykoedukation, og det betyder, at du får viden om, hvad det vil sige at have en autismespektrumforstyrrelse og/eller ADHD
Formålet med et psykologisk samtaleforløb er at hjælpe dig til at håndtere din situation på en måde, der giver dig større overskud og glæde i hverdagen.
Om forløbet
Vi vil sammen gennemgå de vanskeligheder, som du oplever i dagligdagen. Du vil få støtte til, hvordan du kan håndtere vanskeligherne, så de belaster dig mindst muligt.
Et psykologisk samtaleforløb er et længere forløb, hvor du jævnligt kommer til samtale hos en psykolog. Det er den samme psykolog, du taler med hver gang.
Ved den første samtale bruger vi tiden til at:
lave en fælles aftale om hele forløbet
lære hinanden at kende
finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at arbejde med
tale om det, der lige nu betyder noget for dig.
Forløbet er typisk 4-5 samtaler en gang om ugen
Der er mulighed for, at vi sammen med din bostøtte/pårørende lægger en plan, som handler om, hvordan du bedst kan støttes i fremtiden.
Sammen med din sagsbehandler/mentor kan vi også se på hvilke støttemuligheder og særlige hensyn, der skal til, for at du kan gennemføre en uddannelse eller fungere på en arbejdsplads.
Forløbet afsluttes med en kort skriftlig status, der beskriver dit udbytte af forløbet.
Gode råd
Det kan være en god ide, at en af dine pårørende, evt. din mentor, bostøtte, sagsbehandler eller anden vigtig person deltager i hele eller dele af forløbet, så de kan få den samme viden som dig.
Kontakt
Kontakt
Ved afbud eller ændring af tid:
Telefon 78 43 50 00
Telefontid:
Mandag til fredag: kl. 7.30-14.00
Adresser: Regionshospitalet Gødstrup Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering Fløj J, niveau 0, venteområde 64 Hospitalsparken 15 7400 Herning
Regionshuset Aarhus Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 19 8200 Aarhus N
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1295145
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.