Et dræn er en tynd plastikslange, som kan lægges ind i et område for at udtømme væske.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal måske have foretaget en blodprøve forud for undersøgelsen. Blodprøven skal fortælle lægen, om der er risiko for blødning i forbindelse med, at kateteret lægges ind.
Lægen/afdeling, der bestiller undersøgelsen, afgør, om det er nødvendigt med en blodprøve i dit tilfælde.
Hvis du får blodfortyndede medicin, kan det være nødvendigt at holde en pause med medicinen.
Hvis du får taget en blodprøve, vil resultatet af prøven afgøre, om du skal holde pause med medicinen.
Om undersøgelsen
Ved undersøgelsen skal du sidde eller ligge på et leje.
Du får smurt en creme på det område, der skal skannes, og et lydhoved føres henover med et let tryk.
Det kan svie og spænde lidt i forbindelse med lokalbedøvelsen, men det går hurtigt over.
Lige i det øjeblik drænet lægges på plads, kan det give et lille jag, ellers er undersøgelsen normalt smertefri.
Hele undersøgelsen varer omkring 30 minutter, men selve anlæggelsen af drænet tager kun få minutter
Efter undersøgelsen
Der er ingen restriktioner på, hvordan du må ligge, og du må også gerne komme ud af sengen.
Personalet på afdelingen vil vejlede dig.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/997513
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.