Ved ultralydsskaning sendes lydbølger ind i kroppens væv. Lydbølgerne kan du hverken høre eller føle, og de er uskadelige.
Vævsprøven bliver taget i lokalbedøvelse.
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Ved undersøgelsen skal du sidde eller ligge på et leje.
Du får smurt en creme på det område, der skal skannes, og et lydhoved føres henover med et let tryk.
Før prøven bliver taget, bliver du lokalbedøvet med en indsprøjtning på det sted, hvor prøven skal tages fra.
Når lokalbedøvelsen virker, laver lægen et lille snit i huden og tager herefter en vævsprøve ud med en tynd kanyle.
Oftest er det nødvendigt at tage mere end én prøve.
Det kan svie og spænde lidt i forbindelse med lokalbedøvelsen, men det gør ikke ondt at få udtaget vævsprøven.
Undersøgelsen varer omkring 30-45 minutter
Efter undersøgelsen
Afdelingen der har henvist dig vil informere dig om hvordan du skal forholde dig efter undersøgelsen
Videre forløb
Personalet på afdelingen/observationsafsnittet fortæller dig, hvornår og hvordan du får svar på vævsprøven
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1013010
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.