MR står for Magnetisk Resonans. Ved en MR-undersøgelse ligger du i et kraftigt magnetfelt. Der bliver ikke brugt røntgenstråler ved denne undersøgelse, og den er ufarlig og smertefri.
Forbered dig til undersøgelsen
Før undersøgelsen skal du faste og tørste i 4 timer. Du må ikke ryge eller tygge tyggegummi.
Ring til os, hvis du har en kendt nyresygdom på 7843 8200. Vælg MR i telefonmenuen.
Om undersøgelsen
Til undersøgelsen ligger du på skannerlejet inde i skanneren.
Under undersøgelsen er det vigtigt, at du kan samarbejde med radiografen. I dit høreværn fortæller radiografen, hvornår du skal holde vejret.
Til undersøgelsen skal evt. sprøjtes kontrast ind i blodet, og derefter skannes leveren flere gange for at se, hvornår kontrasten udskilles.
Undersøgelsen tager ca. 1 time.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/992754
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.