CT betyder Computer Tomografi. Undersøgelsen er en computerstyret røntgenfotografering, hvor billederne bliver vist på en computerskærm.
Gå direkte til:
CT betyder Computer Tomografi. Undersøgelsen er en computerstyret røntgenfotografering, hvor billederne bliver vist på en computerskærm.
Forbered dig til undersøgelsen
Af hensyn til risikoen for at beskadige et foster med røntgenstråler, skal du være sikker på, at du ikke er gravid, hvis du skal skannes svarende til underlivet.
Hvis det er muligt, at du kunne være gravid, skal du få det tjekket før undersøgelsen.
I din indkaldelse kan du se, om du skal have taget en blodprøve inden CT-skanningen. Er det tilfældet, skal du bestille tid på www.booking.rm.dk eller via appen MineAftaler.
Blodprøven må højst være 3 måneder gammel på skanningstidspunktet og skal tages senest dagen før undersøgelsen.
Til undersøgelsen skal du være fastende. Det vil sige, at du ikke må spise, ryge eller tygge tyggegummi 4 timer før undersøgelsen. Du må gerne drikke, og du må gerne tage din medicin.
Da metal i undersøgelsesområdet forstyrrer billeddannelsen, skal du fjerne alle løse metalgenstande fra det område, der skal skannes. Det gælder fx BH'er med bøjle, tøj med lynlåse/knapper og smykker.
På undersøgelsesdagen
For at vi kan lave nøjagtige billeder, er det vigtigt, at du kan ligge stille og holde vejret kortvarigt
Om undersøgelsen
Du ligger på et leje, som langsomt bevæger sig igennem en skanner, og det ønskede område skannes.
Som en del af undersøgelsen er det nødvendigt at sprøjte røntgenkontrastvæske ind i en blodåre i armen. Derfor kan du først forlade afdelingen ½ time efter, undersøgelsen er afsluttet.
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/992735
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.